Fra lagerrum til bæredygtighed: Camillas stille revolution i DSB. I et hjørne af Depotvej i Taastrup, hvor S-togene triller ind og ud af vedligeholdshallen, gemmer sig en på overfladen ganske almindelig stue. Men bag dens døre udfolder sig en grøn omstillingshistorie, der har potentiale til at forandre måden, vi ser på arbejdstøj ikke kun hos DSB, men i hele den danske togsfære. Hovedpersonen hedder Camilla Ørsted Nielsen, værkstedskoordinator med hang til logistik og genbrug.Da DSB sidste september besluttede at standse det automatiske indkøb af spritnyt arbejdstøj til sine teknikere og stationsbetjente, lød det for mange mindre banebrydende end en prøvedrift af hyperloop. Men bag beslutningen var der blod, sved og tålmodighed nok til at få enhver administrativ dræberkalender til at skælve. For én ting var at spare CO2 en anden var at tage hånd om mere end 7.000 stykker brugt tøj i alt, pakke og notere ind i DSB’s SAP-system, så hver enkelt hjelmstrimmel, jakke og trøje kunne finde vej til den rigtige kollega.Fra 7.000 til 1.000 kroner I gamle dage fik nye håndværkere en startpakke med 28 stykker arbejdstøj til en værdi af cirka 7.000 kroner. Men da Camilla åbnede døren til genbrugsarkivet, trådte både pengepungen og CO2-regnskabet i baglås. Nu kan en tilsvarende pakke klares for omkring 1.000 kroner vel at mærke med samme slidstyrke og pasform. Alene i september rullede 20 startpakker ud af lagerrummet. På årsbasis svarer omlægningen til en årlig besparelse på cirka 667.200 kroner og en CO2-reduktion på omkring 183 ton samme mængde drivhusgas, som det koster at producere 152.500 liter mælk.“Når tøjet står næsten som nyt, er der ingen grund til at købe nyt,” siger Camilla, mens hun med vant blik peger på hylderne, hvor T-shirts og regnjakker danner et stille, orange-korps. “Jeg har skrevet alle størrelser på bordet herinde, men vigtigst af alt er, at vi viste, det kunne lade sig gøre.”Kollegerne nikker anerkendende. Nogle vænner sig til tanken om genbrug, andre er lige til grin ved ideen om brugt arbejdstøj indtil de sætter det på og opdager, at kvaliteten er uændret. “Det er bare arbejdstøj,” siger reparationshåndværker Anton Stigfeldt, “det bliver alligevel fuldt af olie og fugesnegle. Om det har haft 20 ejere før mig, er totalt ligegyldigt så længe det passer, og det virker.”En mindre detalje med store krøller At orkestrere flytningen af tusinder af beklædningsgenstande kan lyde som en kedelig korrespondance i Excel. Men Camilla har gjort det til et lille eventyr en blanding af skattejagt og arkæologisk udgravning, hvor hver T-shirt har sin egen baghistorie. Hun har tegnet plantegninger over reolerne, farvekodet kasser og digitaliseret udleveringsskemaerne, så intet går tabt. Idéen om at genbruge tøj blev pludselig en legeplads for optimering og små organisatoriske triumfer.“Det er en superfed løsning,” siger Anton, mens han hiver en næsten ubrugt refleksvest frem og hopper kort på stedet. “Det handler om at bruge de ressourcer, vi allerede har. Og så er det jo næsten gratis.”Bæredygtighed som rygrad Hos DSBs bæredygtighedschef, Aske Mastrup Wieth Knudsen, er projektet mere end blot et spare- eller klimatiltag. Det er et signal om, at bæredygtighed er indkodet i virksomhedens DNA et synligt bevis på, at selv små tiltag i hverdagen kan få stor gennemslagskraft, når de samles. “Vi har et mål om at reducere klimapåvirkningen fra egen drift med 98 procent i 2030,” siger han. “Genbrug af arbejdstøj flytter ikke ved ét tog, men det inspirerer til at opskalere idéen til andre områder.”Resultatet? Et kvantespring i både økonomi og økologi, foretaget bag en almindelig lagerdør i Taastrup. Lean-møder og miljørapportering har aldrig føltes så håndgribelige, som når mønstre af slidmærker på en jakke fortæller, at arbejdet er gjort og snart vil genbrugstanken spire videre i næste afdeling, næste stilling, næste omgang arbejdstøj. Så næste gang et S-tog glider ind på sporet, kan du tænke på Camilla og det stille tøjkarneval, der hver dag trækker en lille stribe grønt op igennem DSB’s store linjestruktur. Sjældent har bæredygtighed klædt så godt.
Depotvej, Taastrup DSB sparer årligt over 600.000 kroner og reducerer CO₂-udslippet med mere end 180 ton ved at genanvende arbejdstøjet til sine håndværkere og stationsbetjente. Initiativet går i al sin enkelhed ud på, at brugte trøjer, bukser og jakker, som stadig er i god stand, får nyt liv i stedet for at ende som affald. Bag projektet står værkstedskoordinator Camilla Ørsted Nielsen, der siden september har haft ansvaret for at bringe orden i tusindvis af returbare tekstiler.Hver dag træder Camilla ind i lagerrummet på Depotvej, hvor rækker af orange T-shirts, bukser og jakker er omhyggeligt stablet efter størrelse og model. Her holder hun styr på 7.000 genbrugstrøjer, bukser og jakker, og hvert stykke er registreret i DSB’s SAP-system. Opgaven lyder måske banal, men logistikkæden kræver minutiøs planlægning og løbende justeringer, når arbejdstøjet skal fordeles til over 1.000 medarbejdere.“Det handler ikke blot om at spare penge,” siger Camilla Ørsted Nielsen. “Når jeg sender en komplet startpakke af sted med 28 stykker tøj for 1.000 kroner i stedet for 7.000 kroner, er dét et konkret bevis på, at bæredygtighed kan forenes med daglig drift. Og tøjet fejler ingenting.”I løbet af september samlede hun 20 startpakker og flere enkeltdele, så nyansatte og kolleger, der manglede erstatning for slidt arbejdstøj, kunne få lystigt udskiftet garderoben. Tidligere modtog alle nye håndværkere og stationsbetjente som udgangspunkt en ny pakke med bukser, T-shirts, jakker og trøjer til en indkøbspris af cirka 7.000 kroner. Nu kan den pakke leveres for omkring 1.000 kroner en økonomisk gevinst, som i sig selv rækker langt, men som også skærper DSB’s øjne for affaldsminimering.Anton Stigfeldt, reparationshåndværker på S-tog, nikker genkendende, da han rangerer en genbrugsjakke på sin plads. “Jeg synes, det er en superfed løsning,” siger han. “Når tøjet alligevel bliver snavset i dagligdagen, betyder det ikke så meget, om det har været i brug før. Bare det passer og gør arbejdet.”DSB har sat sig et mål om at reducere egen klimapåvirkning med 98 procent inden 2030. Genbrug af arbejdstøj er kun ét af mange initiativer, men ifølge bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth Knudsen sender det et stærkt signal internt og eksternt. “Når vi genbruger, viser vi, at bæredygtighed er en kerneværdi i organisationen,” siger han. “Og det gælder ikke kun tøj. Vi behøver gode idéer på alle niveauer for at nå vores miljømål.”Projektet vidner om, hvor tæt bundet økonomi og klimaansvar kan være i dagligdagen på en stor virksomhed. I et hjørne af lagerhallen ruller Camilla en bakke gennem tagrummet, mens hun fortæller om næste trin: at få restpartier af arbejdstøj fordelt på satellitdepoter i hele landet. Til foråret skal initiativet rulles ud til endnu flere medarbejdere, og ambitionen er, at hver eneste genbrugspakke registreres med sporbarhed helt ud til brugeren.“Når tøjet har tjent en kollega og stadig kan tjene en anden,” siger Camilla Ørsted Nielsen, “er det både en økonomisk og etisk forpligtelse at give det en chance mere.” I hendes system er hver eneste jakke, trøje og bukseben et vidnesbyrd om, at ressourcer ikke kun kan måles i kroner og øre, men også i omtanke og varig værdi.
DSB genbruger arbejdstøj og sparer CO₂ og millioner på budgettet TAASTRUP. Bag karréerne på Depotvej ligger et labyrintisk lager af slidstærkt arbejdstøj i alle nuancer af orange. Hylderne bugner af bukser, jakker og trøjer i størrelser fra XXS til 5XL alt sammen tidligere medarbejderes. Siden september har værkstedskoordinator Camilla Ørsted Nielsen stået i spidsen for at give cirka 7.000 stykker brugt arbejdstøj nyt liv i DSB’s interne forsyningskæde. Fra nystartpakke til genbrugspakke Før måtte nyansatte håndværkere og stationsbetjente regne med at få 28 nye beklædningsdele for omkring 7.000 kroner i startpakke. I dag koster den samme pakke, når den samles af genbrugstøj, knap 1.000 kroner. Alene i september blev 20 komplette startpakker plus et udvalg af løse dele sendt videre til medarbejdere, der trængte til udskiftning. Det svarer til en samlet indkøbsbesparelse på mere end 667.000 kroner om året. ”Tøjet fejler ingenting, men indtil efteråret lå det bare og samlede støv,” siger Camilla Ørsted Nielsen. ”Vi har skabt overblik i SAP og sørget for, at alt er sorteret, mærket og klar til afgang. Nu henter vi lige præcis den størrelse, vi mangler og undgår at købe nyt unødvendigt.” CO₂-regnskabet bliver grønnere Genbrugsløsningen giver ikke kun luft i finanslommen. Ifølge DSB’s egne beregninger betyder den årlige genbrug af arbejdstøj en reduktion på omkring 183 ton CO₂ i produktion svarende til udledningen fra at producere 152.500 liter mælk. For reparationshåndværker Anton Stigfeldt, der dagligt holder S-togene i drift, er det ligegyldigt, om tøjet er spritnyt eller andengenerations. ”Det er bare arbejdstøj,” siger han. ”Det bliver alligevel beskidt. Så længe det er ordentligt og passer, spiller det ingen rolle.” Del af større klimamål Med et internt mål om at reducere DSB’s egen klimapåvirkning med 98 procent inden 2030, er genbrug af arbejdstøj en beskeden, men vigtig brik i puslespillet. ”Vi skal være ansvarlige i vores ressourcebrug og vise, at bæredygtighed er en kerneværdi,” lyder det fra bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth Knudsen. Han understreger, at initiativet er tænkt som inspiration til andre dele af DSB, hvor lignende idéer kan skaleres op. Fra lagerrod til logistisk præcision Det var strabadserende at få tøjstykker fra tidligere medarbejdere bragt ind i det digitale system og lagt frem på hylder med tydelige størrelsesmarkeringer. Men gevinsterne har været klare: færre indkøb, lavere CO₂-udledning og et stærkt signal om, at genbrug hører hjemme i hverdagen hos DSB. Camilla Ørsted Nielsen tager dagens første kop kaffe ved indgangen til sit tøjlager og betragter rækkerne af orange. Et stille vidnesbyrd om, at bæredygtighed kan vokse frem, selv i virksomhedens mindste hjørner.