Intet byggeri trods 900 mio.-udsagn: Minister kendte til svigt fra start I 2021 indgik Folketinget en central aftale om oprettelsen af “Fonden for blandede byer” med det erklærede formål at sikre billige boliger i de største byer. Med en bevilling på 900 millioner kroner fra 2022 skulle der senest i 2027 stå 2.250 nye familie- og studieboliger klar til lejepriser på højst 3.500 kroner om måneden. Nu er vi halvvejs, og ikke én eneste bolig er endnu sat i drift.Ifølge Politiken foreligger der stadig ikke en eneste beboelsesklar kvadratmeter, selv om første spadestik for længst burde være overstået. Bag tallene gemmer sig en kæmpe administrativ mur af lokalplaner, arealkonflikter og tårnhøj kommunal kompleksitet, som ingen hidtil har villet tage det fulde ansvar for.En intern ministeriel korrespondance dateret få måneder efter aftalens vedtagelse viser imidlertid, at boligminister Sophie Hæstorp Andersen tidligt blev gjort opmærksom på, at tidsplanen var utopisk fra dag ét. I brevet advares der om omfattende forsinkelser i kommunernes sagsbehandling, usikre grundkøb og risiko for, at udbudsregler ville trække byggerierne i langdrag.”Vi forudser, at tidsfristerne vil smuldre, hvis ikke der gribes ekstraordinære initiativer til at strømline godkendelsesprocesserne,” hedder det i den interne vurdering. I praksis skete der ikke noget banebrydende: Myndighederne fortsatte med at behandle ansøgninger og dispensationer i takt med andre byggeprojekter uden særskilt prioritering.Politisk har ministeren flere gange mødt kritik for at fremlægge luftige prognoser frem for realistiske milepæle. Hun har forklaret, at både kommuner og boligudviklere har draget i land med svækkede kalkuler efter prisstigninger på materialer og ændrede kreditvilkår. Men netop i det interne brev bliver disse udfordringer aftegnet som kendte og håndterbare så længe der var vilje til at omprioritere ressourcer.Børnefond og studenterorganisationer, som oprindeligt hyldede aftalen, står nu med næsen nede i rapporter og interne dokumenter og kræver regeringen til orde. »Vi havde håbet på konkrete byggerier til de unge mennesker, der i dag bliver presset ud af bycentre på grund af skyhøje huslejer,« siger formanden for en landsdækkende studenterunion.Kommunerne i hovedstadsområdet afviser ikke behovet, men slår fast, at de har været henvist til statslige kø- og tildelingsregler, som har tabt tiden fordi ingen i årevis prioriterede fondens projekter højere end andre almene opgaver. Teknik- og miljøudvalgsformænd nikker genkendende til interne mails, hvor udviklere flere gange ruller skuldrene over synkronisering mellem byggetilladelser og parkeringsnormer.I et svar til Folketingets Boligudvalg lover ministeren nu en kvart milliard ekstra til planlægning og rådgivning, så det kan brænde under kedlerne, når efterårets grundlovsdag nærmer sig. Men kritikere advarer om, at flere penge til de samme systemer blot vil udsætte drømmene om billig bybolig endnu en runde gennem bureaukratiets labyrint.Fakta:• Aftale vedtaget i 2021: 900 mio. kr. til “Fonden for blandede byer” (20222027) • Målsætning: 2.250 boliger til 3.500 kr./md. eller derunder • Status midt i 2024: 0 boliger i drift, uvis byggestart • Intern ministeriel korrespondance fra 2021 advarer om forsinkelser • Ministeriet bevilger nu 250 mio. kr. ekstra til planlægning Spørgsmålet er, om løftet om blandede byer nogensinde bliver andet end en overskrift uden indhold, eller om politisk vilje kan omforme papir til beton, så almindelige mennesker får råd til at bo dér, hvor mulighederne er størst.
Ingen billige boliger er opført i stor millionaftale. I 2021 indgik Folketinget et flerårigt projekt under navnet Fonden for blandede byer med det erklærede formål at sikre, at alle har råd til at bo i landets største byer. Aftalen afsatte 900 millioner kroner fra 2022 til opførelsen af 2.250 boliger til maksimalt 3.500 kroner om måneden med frist i 2027. Trods tydelige politiske løfter står resultatet foreløbig på nultillæg: Ikke én eneste bolig er blevet færdiggjort.Ifølge oplysninger fra Politiken har byggeriet endnu ikke taget konkret form. Projektets hjemsted i Erhvervs- og Boligstyrelsen rummer p.t. ingen aktive byggepladser, og udviklingsplanerne synes at hænge i luften. Bevillingen på 900 millioner kroner ligger endnu i ministeriel pengekasse, mens pressede boligmarkeder i København, Aarhus og Odense hver dag tæller nye familier, der skrives op på ventelister.Politikens research er suppleret af et internt brev, dateret kort efter folketingsaftalens vedtagelse, hvorfra det fremgår, at den ansvarlige minister helt fra starten var klar over de udfordringer, der ville bremse byggeriets fremdrift. Brevet omtaler blandt andet stram styring af lokalplanprocesser og manglende kvalificerede entreprenører som kendte flaskehalse.Regeringens talsmænd har ikke fremsat nye delmål eller revideret tidsplaner efter de første to år uden fremskridt. På trods af den tydelige politiske ambition om at skabe billige boliger midt i storbyernes presserende boligkrise, er fundamentet endnu kun lagt på papiret. 2027-målsætningen nærmer sig stille, mens ingen mursten er rejst.
Intet byggeri lever op til løfter om 2.250 billige boliger. I 2021 indgik Folketinget Fonden for blandede byer-aftalen, der med et budget på 900 millioner kroner skulle sikre 2.250 nye boliger til maksimalt 3.500 kroner om måneden i de store byer inden 2027. Trods klare parlamentariske ønsker og gentagne ministerudsagn er der endnu ikke rejst én eneste kvadratmeter billig bolig under ordningen.Ifølge en aktindsigt erhvervet af Politiken fremgår det af et brev fra december 2022, at den daværende by- og boligminister allerede dengang var klar over, at de påtænkte projekter gik i stå. Brevet, adresseret til fondens bestyrelse, omtaler “alvorlige forsinkelser i etableringsfasen” og peger på såvel kommunale godkendelsesprocedurer som upræcise statslige retningslinjer som hovedårsager. Alligevel er ingen af midlerne anvendt på konkrete byggerier.Fonden for blandede byer blev lanceret med løfter om hurtigt samarbejde mellem stat, kommuner og boligselskaber. I aftaleteksten fra februar 2021 hedder det, at “ordningen vil skabe ret til overkommelige boliger og fremme social bæredygtighed i hovedstadsområdet og andre storbyområder”. Men de kommunale sagsbehandlingstider har ifølge fondens egne interne notater i flere tilfælde oversteget 12 måneder uden at der foreligger en samlet tidsplan for godkendelser og byggestart.Kommunernes juridiske afdelinger peger på uklare krav til lokalplaner og finansieringsmodeller som barrierer. Flere boligselskaber har i private møder givet udtryk for “kokurrerende byggerier med højere lejeindtægter” som økonomisk mere attraktivt, idet statens tilskudsmekanismer anses for usikre.I en skriftlig kommentar erkender boligministeren over for Politiken, at fonden har haft “en langsommelig start”, men understreger, at der i løbet af foråret 2024 vil fremlægges en revideret strategi for at aktivere de afsatte midler. Tidligere løfter om første spadestik i 2023 er således rykket til sidst på året.Med folketingsaftalen stadig gældende og midlerne reserveret, står både boligtrængte husstande og investorer i gæld til endnu ét løfte, der endnu ikke har sat sig spor i den byggede virkelighed.