Byens sjæl på tryk: 50 bygninger vi risikerer at miste. København Når byens borgere i 2022 fik lov at pege på deres personlige favoritter blandt byens glemte og skjulte perler, var idéen helt enkel: Hvad går vi mest i stå over, hvis det forsvandt? Nu er resultatet af den folkelige afstemning samlet i et opslagsværk, der både hylder de små fortættede lommer af menneskeliv og peger på, hvordan bæredygtighed og bevaring kan gå hånd i hånd.“Det er sådan en klassisk københavnerindustri,” siger byplanlægger og forfatter Mathias Nordby, hvis bog “Det Ejendommelige København” udkommer 3. oktober. “En kommunal kampagne, der ender som et opslagsværk.”Fra busremise til bylaboratorium Tag for eksempel Laplandsgade på Amager. For blot få årtier siden skramlede busserne ind i den høje remise, i dag summes der i værksteder, hvor en sadelmager, kunstnere, motorcykelklubber og akrobater alle har fundet plads under det samme tag. En murstens-oase midt i et kvarter, der konstant er i forvandling.“Hvis vi hiver sådan et sted ned, mister vi mere end mursten,” forklarer Nordby. “Vi mister byens kant og sjæl det, der får os til at føle os hjemme.”Demokratigaragen som klimakapløb I Københavns Nordvestkvarter har en gammel autoværkstedshal fået nyt liv som Demokratigaragen på Rentemestervej. Projektet tog en bygning, der var ved at blive spist op af boligudvikling, og iscenesatte den som café, kontorfællesskab og iværksætter-laboratorium uden at røre tag eller vægge. I stedet er der tilført nye funktioner, mens rå mursten, hejseværk og stålkonstruktioner stadig råber historie.“Her er det lykkedes at vise, at genbrug af en bygning kan sænke klimaaftrykket og samtidig skabe et fantastisk rum,” siger Nordby. “Man behøver ikke rive ned for at bygge nyt. Man kan tænke med det, der allerede står.”Byskov på Kalvebod Brygge Selv nybyggeri har ifølge forfatteren sin plads i bogen, så længe det tænkes med omtanke. SEB-bygningen på Kalvebod Brygge kalder han et forbilledprojekt: En “by-skov” med træ, grønne terrasser og et frodigt vandbassin, der får kontoret til at føles som et lille ørnered i byens hjerte. Arkitektonisk kvalitet møder bæredygtighed fra dag ét.“Sjæl handler ikke bare om patina,” understreger Nordby. “Det handler om at skabe steder, der binder fortid, nutid og fremtid sammen og det kan man godt i nyt byggeri.”Et pusterum i høj kurs Alligevel advarer han: Byens udvikling foregår i halsbrækkende tempo, og hvis vi ikke passer på, risikerer vi ensformighed. “Det vil være sundt at træde lidt på bremsen, invitere refleksionen med ind og spørge: Hvad gør et sted værd at huske? Hvad gør, at vi kan sige ’det her er mit København’?”Bogen “Det Ejendommelige København” præsenterer de 50 byggerier, som københavnerne selv har udpeget, i stærke fotos og personlige fortællinger. Den udkommer fredag den 3. oktober og fejres samme aften med en reception i Kødbyen. Her kan alle møde Nordby, lade sig inspirere og hente idéer til, hvordan netop deres lokale hjørne af byen får lov at leve videre med både sjæl og bæredygtighed i behold.
50 bygninger i fokus: En rejse gennem Københavns sjæl og bæredygtighed. København har fået sit første opslagsværk over bevaringsværdige bygninger, der samler 50 stemmer fra en kampagne, som begyndte i 2022. Bag projektet står byplanlægger Mathias Nordby, der over flere år har fulgt tråde mellem byens historie, dens arkitektoniske kulturarv og det presserende klimaaftryk.Bogen tager læseren med til Amagers Laplandsgade, hvor en tidligere busremise i dag rummer sadelmager, kunstnere, motorcykelklubber og akrobater. ”Det er dét, der giver byen kant og sjæl,” siger Nordby. Her spejler det rå murværk ikke bare en industriarv, men også det sociale væv, som gør det muligt at genkende sig selv i byen.I Nordvest fører bogen os til Demokratigaragen på Rentemestervej. Det gamle autoværksted blev for få år siden truet af nedrivning og ombygning til boliger, men i stedet er det bevaret i sin helhed og tilpasset caféer, kontorfællesskaber og kreative enheder. Fortællingen om garageportene, der stadig kan skubbes til side, bliver til et eksempel på, hvordan man kan redde murstenene og samtidig undgå at lægge ekstra klimaaftryk.Lige så vigtig som bevaringen er tanken om, at nyt byggeri kan bære både sjæl og ansvarlighed. SEB-byggningen på Kalvebod Brygge omtales som en byskov midt i byen, hvor arkitektur, dagslys og grønne passager går op i en højere enhed. Ifølge Nordby handler det om at planlægge helheden fra begyndelsen, så bæredygtighed ikke blot er et senføjet mærkat, men en indbygget egenskab.Bag den omhyggelige udvælgelse ligger en demokratisk idé: Københavnerne afgiv deres stemmer, og de 50 mest nævnte adresser er nu samlet i bogform. Nordby peger på, at dette projekt er noget ganske særligt et kommunalt notat, der er vokset til et opslagsværk med både mindetavle og fremtidsforslag.Men midt i den store byggeaktivitet advarer han mod at skrue tempoet i vejret uden omtanke: Når fortiden gøres til spildmateriale, risikerer vi at miste forbindelsen til dem, der har gået disse gader før os. Den gode by opstår i spændingsfeltet mellem det nye og det gamle, mellem menneskelig fortælling og beton.Det Ejendommelige København udkommer fredag den 3. oktober og fejres samme dag med reception i Kødbyen. En invitation til at genbesøge gaderne, genkende facaderne og overveje, hvad vi overlader til fremtiden.
50 unikke bygninger vækker byens sjæl. En årelang kampagne i København har ganske vist været på gaden siden 2022, men nu er den munden ud i et opslagsværk med 50 særligt bevaringsværdige bygninger. Bag projektet står byplanlægger og forfatter Mathias Nordby, der har samlet budene i bogen Det Ejendommelige København.I sit arbejde har Nordby villet sætte fokus på netop den kombination af bæredygtighed og sjæl, som karakteriserer Københavns mange facetter. Kampagnen Byens Sjæl inviterede københavnere til at indstille de steder, der rørte dem særligt. Vinderen blev ikke en enkelt bygning, men en håndplukning af halvtreds markante vidnesbyrd om byens historie fra industribygninger over kontorpalæer til mødesteder for kreative kræfter.Et af eksemplerne er de gamle værksteder på Laplandsgade på Amager tidligere busremise, i dag et kollektivt værksted for sadelmagere, kunstnere, motorcykelklubber og akrobater. “Det er vigtigt at bevare de her områder, fordi det er dem, der giver byen kant og sjæl. De minder os om, hvor vi kommer fra, og gør os trygge ved vores omgivelser,” siger Nordby.Turen går også til Demokratigaragen på Rentemestervej i Nordvest. Oprindeligt et autoværksted, nu ramme om caféer, kontorfællesskaber og små kreative hjørner. “Her er man lykkedes med at bevare tung industriarkitektur og samtidig iscenesætte nye funktioner uden at rive ned. Det er bæredygtighed i praksis,” bemærker forfatteren.Bogen rummer dog ikke kun indstillinger af ældre dato. Den peger også på projekter, hvor nybyggeri formår at indfange de samme kvaliteter. Et eksempel er SEB-bygningen på Kalvebod Brygge, hvor rytmen af søjler og de frodige planter skaber en følelse af ’byens skov’ midt i betonlandskabet. “Ny arkitektur kan sagtens indeholde både sjæl og omtanke, hvis man tænker kvalitet ind fra begyndelsen,” lyder budskabet.Men i takt med at København forandrer sig hastigt, advarer Nordby mod at glemme bagkataloget. “Når tempoet er højt, er der risiko for ensretning og tab af det, vi kalder byens sjæl. Måske burde vi sænke farten og reflektere over, hvordan vi vil udvikle byen de næste årtier.”Det Ejendommelige København udkommer fredag den 3. oktober. Bogen præsenteres ved en reception i Kødbyen, hvor byens bevaringsværdige skatkammer åbnes som et nyt pejlemærke i debat om fremtidens København.