Overskrift:CopenPay-feberen breder sig: Kajak-konge vil aldrig have armene ned.Én grøn idé har bølget hele vejen fra Københavns havnekant og ud i verden og nu har kajakfolket svært ved at komme ned på jorden igen. Turist-tiltaget CopenPay har netop takket af for denne sommer, men euforien summer fortsat på kajakdækket.En by, hvor turisterne i år traskede gennem gaderne med lommerne fulde af dåser og håret pyntet med byhavens basilikum og for alt sliddet vankede der en skvæt gratis oplevelse eller bølgende madoplevelse. I de seneste ni uger har særligt én driblende idé været hottere end solstik: Drop pengene. Betal med bæredygtighed.Fra fire til ni uger og et hop fra 26 til hele 90 samarbejdspartnere betød mylder på grønne stier og i kajakker i sommerens København. Wonderful Copenhagen fik så gode vibrationer ud af idéen, at de nu har fået travlt med at udglatte begejstrings-rynkerne i deres pressemeddelelser. Masser af turister, siger de og kigger på kalenderen som et barn kigger efter juleaften, allerede i august.Og tal, ja, tallene fra Danmarks Statistik blinker grønt: 140.000 flere turistovernatninger i årets første halvår sammenlignet med sidste års rekord. Byen drømmer om endnu et rekordår, og CopenPay har nok fået sin andel af skylden.Men lad os zoome ind på vandet, hvor bølgerne slår lidt mere festligt end ellers. Hos Green Kajak kan man dårligt holde armene nede længere det er anden sommer, de grønne kajakker har været booket til bristepunktet af turister, der bytter slæbte skodder og fiskede flasker til en tur på vandet.Stifteren, Tobias Weber Andersen, lyser som en solsort i forårsskrål. Han kan fortælle, at nogle turister skriver for at få bekræftet bookingen, før de hiver kortet frem og trykker ’flybillet til København’. Kajakturen skal jo i hus skrald eller ej før flyet letter. Dobbelttjek, triplecheck, og så afsted mod de bølgende vande og byens grønne nydelser.CopenPay har smurt omegnen for Green Kajak så tykt ind i fremgang, at man nu nærmer sig booking nummer 100.000. Hvis det var en kage, ville den være præmieret på samtlige bagerkongresser; men i stedet er det borgerne og planeten, der tager førsteprisen.Er det så kun for planetens skyld, de er med, eller er der også lidt klædelig glorie over omtalen? Både-og, indrømmer kajakkaptajnen. Glade avisspalter giver ekko ud over byens tage, og succesen kan jo bedst deles, hvis nogen lægger mærke til, hvad man laver. Men et smil er et smil især når det også glider ned i bølgerne og samler skrald op.Og nu smitter ideen til udlandet, for ringen spreder sig, som ringene i havnen. Berlin, Helsinki og Bremen pusler allerede med egne CopenPay-knopper, og den tyske by har denne sommer prøvet at smøre turistlivet med genanvendelige goodiebags og små solskinssouvenirs. Hele verden er, ser det ud til, på nippet til at lade turisterne betale med både grønt hjerte og sved på panden.Så mens CopenPay ruller sammen for i år, vokser håbet om, at både kajakker og grønne idéer snart flyder endnu længere. Måske får kajakfirmaet aldrig armene ned igen og det er vel egentlig kun godt.
Kan man betale med ren samvittighed? En fortælling om CopenPay, kajakker og ideens stille bølgegang.I verdens byer kan man støde på forundrede turisters spørgen: Kan man betale for sine oplevelser med mere end mønter og kreditkort? I Københavns grønne irgange og blå havnebassiner har et originalt initiativ givet denne tanke solid form, idet man i år for anden gang kunne færdes i hovedstaden og bytte sine bæredygtige gerninger til oplevelser af byens egne.CopenPay — et navn, der i sig selv åbner døre til muligheder — blev denne sommer genoplivet med en ambition om at belønne besøgene, der trådte varsomt i byens gader og valgte toget over flyveren, cyklen over bilen og lod sig friste af byhaver, affaldssortering og nærvær. Det cirkulære bytteforhold: Velklingende og samtidig krævende, for det stiller både moral og praksis til skue.Kajakfirmaet Green Kajak påpeger tydeligt, at entusiasmen ikke er til at overse. Her var kajakkerne fuldt bookede gennem hele perioden, mens gæsterne satte livet i bølge og årer for at bidrage til havnens renhed. Så meget, at enkelte turister, længe før de forlod hjemlandet, sikrede sig, at det grønne bytte var muligt, som om samvittigheden burde bekræftes, før flysædet blev valgt. En ny form for rejseetik, hvor ansvarets pris får reel betydning.Projektet, skabt med et løfte om at udvide horisonter og refleksioner, har i år vokset sig større, og ikke kun på lokale hænder. Antallet af deltagende aktører blev mere end tredoblet, periodens længde strakt, og byens succeshistorie bærer nu præg af et kollektivt håb: At dette kan vokse, ikke kun i omfang, men i efterklang, først til nabolande, siden til fjerne verdenshjørner.Centralt i fortællingen står spørgsmålet: Kan dette brede sig? Kan turismens evige jagt på autentiske møder nu flettes sammen med tanke for fælles arv og mulighed for at reparere, hvor slid og vanrøgt før herskede? Der er en vis ydmyghed indlagt i de grønne tiltag. For selv om omtalen — og ja, reklamen — er kærkommen, er motivet større end dette. Det handler ikke blot om branding, men om at pege på at betaling også er muligheden for at give, at give kan foregå i alle slags valuta, og at samfund tænkt på tværs kræver mere end den økonomiske rationalitet.Ser man nærmere efter, hører man, at byer som Berlin, Helsinki og Bremen nu lader sig inspirere af den københavnske model. I Bremen valgte man denne sommer at byde togets gæster velkomne med små gaver og opmuntringer fra den lokale biks. Måske vil Paris’ boulevarder, Tokyos gyder eller Chicagos parker en dag følge trop. Kan dette lykkes, vil hver en bæredygtig handling sætte bølger af mening i gang, længe efter turisten er rejst hjem.Der kan, om man vil det, spores en fordring i CopenPays idé: en appel til en indre stemme, der spørger til ansvar og mulighed hinsides forbrug. En påmindelse om, at vi, ved at handle grønnere samler noget fælles op i sjæl og byrum, og måske — i en stille bølgegang — lærer at betale for vores glæder med andet end penge.
Verden rundt med grøn samvittighed: Københavnsk kajakfirma jubler over turist-koncept.Der dufter af havneluft og frisk fornuft langs Københavns bredder, selvom sommeren slår om i efteråret og CopenPay-projektets vindjakker hænges til tørre for denne sæson. Alligevel har kajakfirmaet bag byens største grønne oplevelser svært ved at få hånden ned fra jubel over årets resultater. Og hvem kan fortænke dem i det? Noget så sjældent som en bæredygtig handling med turistvækst er flyttet fra powerpoint til virkelighed og hele vejen ud på verdensscenen.Forestil dig dette: Du stiger ud af toget i København, pulsen høj af forventning. Du insisterer på minimum fire nætter i byen, samler plastikkrus og skæve cigaretskodder op fra gaden, måske planter du et forvildet salathoved i en af byens urolige baggårdshaver. Belønningen? Gratis oplevelser for nogle en middag, for andre en time i kajak på grøn bilanerkendelse. Her blev penge byttet ud med miljøengagement, storbyturister på jagt efter ægte mening og friskvind.Sådan har det set ud i ni uger i Københavns højsommer, efter at byens turismeambassadører relancerede det der skulle vise sig at være Europas måske modigste nudgingprojekt. Sidste års eksperiment med fire uger og 26 samarbejdspartnere blev så begejstret modtaget, at man i år firdoblede antallet af deltagende aktører og verdensopmærksomheden fulgte med.Konceptet har blitzet ind i hovedstadens statistikbøger: Nye tal afslører 140.000 flere turistovernatninger end før, og det på ryggen af et rekordår. Turister, der med miljøbevidsthed i kufferten har booket både værelser og oplevelser med grøn kapital. Hos kajakudlejeren, der samarbejder med miljøorganisationen for patenteret plastikjagt i Københavns Havn, har CopenPay-telefonen ikke stået stille. Weekenderne? Fuldt booket. Turisterne? De ringer endda, før de køber flybilletten, som for at stemple ruten ind på fornuftens og samvittighedens reel. “De vil være helt sikre på, at den grønne booking er i hus, før rejsen planlægges,” siger firmaets ejer, stadig forbløffet over hvor langt nudge-ideen kan trække rejselystne sjæle.Det er ikke bare miljøet, der får glæde, indrømmer han. Omtalen er massiv, opmærksomheden global. Turismen får en ny drejning: Du betaler ikke kun du betaler tilbage. At tage del i et sådant eksperiment smitter af, påvirker, spreder ringe i det globale vand. Hvis det lykkes, hvorfor ikke eksportere ideen til flere lande, flere byer? Hoteller, museer, restauranter hele kataloget af oplevelser á la ansvarlighed.Lyset, der blafrer fra havnefronten, synes nu at kaste støj på tværs af kontinenter. Nye pressemeddelelser varsler import af konceptet til Berlin, Helsinki, Bremen og videre ud i verden. Turistorganisationer fra vidt forskellige byer rykker nærmere et dansk klimamantra. I Nordtyskland bliver togrejsende turister budt velkommen med goodiebags og lokale gaver side om side med klimakvitteringer. Hvad startede som et lokalt eksperiment, kan meget vel ende med at være fødslen på et europæisk, ja globalt, paradigmeskifte.De internationale blikke hviler nu tungt på København: Her høster vi ikke kun turisme, men en spirende forståelse for at samfundssind kan være en valuta. En valuta, der for et øjeblik kandiderer til at være mere værd end penge. Nu daler mørket for denne omgang CopenPay, men i horisonten lurer ny udgave og endnu større ambitioner. Måske er det i virkeligheden selve fremtidens rejseform, der vokser frem i havnebyernnes skum nøgternt, poetisk og med håbet plantet i folkedybet.