Air France-KLM sætter turbo på København: Flere langdistanceruter i sigte for SASHvis man går og føler sig lidt overset i Kastrup, som den støvede mellemstation på rejsen fra Gråvejr til Langt Borte, ja, så er der måske lys for enden af landingsbanen. For Københavns Lufthavn kan meget vel være på vej til at få flere alvorligt lange ruter, ikke blot til New York, men måske også til steder, hvor selv SAS’ personale slår op i verdenskortet og kniber øjnene sammen. Et fransk-hollandsk vognmandsfirma for fly, det elegante selskab Air France-KLM, vil nemlig gøre alvor af at købe sig ind som hovedejer i SAS—og det med ambitionerne i topkabinen.“Vi vil have flere langdistanceruter ud af København, for de har ikke deres fair andel i dag,” lød det med myndig stemme fra Ben Smith, selskabets chef, til den forsamlede presse, mens Finans bladrede i noterne og flyentusiaster sikkert klappede i vingerne. I dag er SAS’ portefølje af ruter fra Kastrup, hvad man på bondegårdssprog ville kalde en lettere mager ko: rigeligt med korte ben, men knap så meget ryg i retning af kontinenterne.Men det skal der ændres på, lover den nye kaptajn på broen. Han kalder det meget poetisk for at skabe ‘vækst i antallet af langdistanceruter’. Måske ikke den mest fantasifulde vending, men forestil dig bare: Kastrup som arena for et orgie af bagagevogne og passagerer på vej til fjerne horisonter—Bangkok, Boston, Bogota—lufthavnens annoncering om afgangspoter bliver aldrig mere den samme.Bag visionerne ligger også en større plan: Københavns Lufthavn skal forvandles til selskabets tredje hub. Eller, for folk udenfor branchelingo: Et sted hvor tingene samles, sorteres og sendes afsted igen, lidt som et centralt postkontor bare med jetmotorer. Store briller og endnu større ambitioner. Man forestiller sig kommende plakater med små, travle flyvemaskiner som bier omkring et bistade, alt sammen orkestreret fra det, der måske snart ikke bare er Danmarks, men Europas nærmeste take-off til verden.Når aktieopkøbet er færdigbagt—det ventes at ske før 2026 rinder ud—vil Air France-KLM ligge tungt på SAS’ gæstebog. Over halvdelen af selskabet, hele 60,5%, vil have fransk og hollandsk efternavn på ejerlisten. Én kan måske spørge, om det så bliver croissanter i loungeområdet eller tulipaner på bagagesamlebåndet, men for de fleste rejsende betyder det bare én ting: Flere muligheder. Flere eventyr. Og måske, i al ubemærkethed, en lille følelse af at Kastrup nu endelig får sin velfortjente plads på verdenskortet, ikke som mellemstation, men som faktisk begyndelse.Så spænd sikkerhedsbæltet. Københavns Lufthavn får snart langflyvninger på hjernen—og vi andre får drømme nok at rejse på.
Ny hovedaktionær vil løfte København ind i flyvningens nye tidsalderEt forandrings- og forventningens ekko bølger gennem korridorerne i Københavns Lufthavn. Elementerne er i bevægelse, og længere flyvninger på tværs af kontinenter tegner sig i horisonten. Det er ikke blot maskiner og mennesker der letter – det er forestillingerne om byens plads i det luftfartspolitiske univers, der søger nye højder.Den fransk-hollandske luftfartsgigant Air France-KLM har meldt sin ankomst som SAS’ kommende hovedaktionær, og med en bebudet aktiepost på 60,5 procent skilter den med intentioner om at gøre Danmarks hovedstadslufthavn til selskabets tredje store knudepunkt. Løbende mod 2026 begynder denne nye ejerkreds at gøre sine visioner virkelige: flere langdistanceruter skal udgå herfra; nye forbindelser skal trækkes som pulsåre mellem København og fjernere destinationer, som hidtil har ligget hen i lufthavnens døsige underskud på verdensstrækninger.Det centrale i meldingen er mere end en kommerciel strategi eller nøgtern logik: det er formuleringen af et ‘fair andel’. At få sin del – ikke nødvendigvis mere, men det rette stykke af virkeligheden – for igen at kunne mærke helheden i sit arbejde og sin stemning. København skal have sin retmæssige plads blandt verdens knudepunkter, i en omfordeling af delagtighedens muligheder.Indsigten, at SAS længe har båret en vis tyngde, men uden at lade de fjernere stjerner danne sig til et netværk ud over Atlanten eller mod Asien, driver dette skift. Verdensforbundethed er mere end et teknisk anliggende; det handler om en bys eller et folks mulighed for at indtage et rum i verdens værk. Hver rute udgør en linje mellem individ og fællesskab, mellem lokal forankring og global udveksling.Men med dette løfte om vækst følger skygger af spørgsmål: Hvem former retningen, når investorerne former rammerne? Hvilke stemmer og interesser bringes på vingerne – og hvilke forties? Der er altid et spændingsfelt mellem at blive centrum og at blive mellemstation. Vigtige bliver de valg, København og Danmark skal træffe i lyset af denne nye opmærksomhed – om man vil gribe ambitionen, forvalte ansvar og åbne sig for nye forbindelser, eller om man vil forsvinde i strømmen af transit.Spørgsmålet om fair andel handler derfor ikke kun om antallet af fly eller destinationer, men om hele byens mulighed for at spejle sig i verdenshallen og sandt tage del i dens strømmen. Timeglasset løber for SAS, for hovedstaden, og for det sagnomspundne begreb: sin plads i det store kredsløb.Én ting står klart: lufthavnen ved Amager vil i de kommende år komme til at bære flere vingeslag – og med dem følger nye muligheder, nye dilemmaer, og den evige rejse mod at forvandle muligheder til virkelige forbindelser.
Langdrag mod Horisonten: Ny Æra for København i LuftenKøbenhavns Lufthavn, bag glas og larm, hvisker om forandring. Det begynder i skæret imellem neon og diesel, hvor rullebanernes rå sorte slynger sig gennem fladt land, og udad – videre – langt mod horisonten. Her vil noget tage fart. Noget europæisk, noget udansk.For de gamle styrerum skifter hænder. Et nyt navn i styrhuset: Air France-KLM. Den gamle skandinaviske kronjuvel, SAS, skal have en forvandling, flyde sammen med franske og hollandske ambitioner. Vinden hvisker på draget, og pressen spidser blyanten.Det er kontanter, det er aktier, det er ruter, men mest er det løftet om mere. Meget mere. Nye lange ruter fra København, siger Ben Smith, manden med stolesæder i blodet og transatlantiske ambitioner i blikket. Alt for mange år har langdistancen stået i skyggen. København har stået ved perronen, mens de store destinationer kørte videre fra andre stationer. \"De har ikke deres fair andel af de lange ruter,\" siger Ben Smith, og blikke flakker mellem notesblok og mikrofon. Han lover flere. Vækst. Vingesus uden stop over Stockholm eller Amsterdam før solopgang.Taxfree-poser bytter hænder i terminalerne, men i maskinrummet arbejdes der: København som ny, tredje hovedåre for det europæiske netværk. Hub kalder de det – en samling af drømme og destinationer på ét punkt, hvor folk, varer og idéer glider gennem hinandens kontrafej på vej mod næste fly. En lufthavn bliver centrum for verdens kort, starterogslutter taler mellem gates og gader. Nogen investerer i at gøre det til virkelighed.2026 kryber nærmere. Konturerne tegner sig: SAS – ikke længere kun blå og nordisk, men også trikoloren og orange. Kongedømmets vinger spændes ud på ny; måske med mere fransk elegance og hollandsk effektivitet, måske med mere trængsel, måske – siger skeptikerne – med færre kort på skandinaviske hænder. Mon det ændrer, hvem vi er, når vi farer over atlanten, ind i fremtiden?Indtil videre er løftet givet. Flere lange ruter. Mere liv mod storbyer, kontinenter, klimazoner. Og på de brede, blanke gulve i CPH venter folk, eller tripper, eller længes, som de altid har gjort i mellemrummene mellem afgang og ankomst. Nu får de længere at drømme – og, lover manden i slips, hurtigere at flyve.