Mellemstationen København: En parade af transferpassagerer Det summer under glastaget i Københavns Lufthavn, hvor både bønnekaffe og jetfuel blander sig med lyden af rullende kufferter og boardingcalls på fire sprog. Hvis du tror, at de fleste står og venter på en billet til hjemstavnen, kan du godt tro om igen. For lufthavnen er ikke længere bare et sted, hvor danskere vinker farvel til sommerferier. Den er blevet en mellemstation for verdensrejsende på vej til alt det, der ligger længere væk end Amager. Nye tal fra maj viser, at 23 procent af de 2,9 millioner passagerer i Københavns Lufthavn ikke skulle til København. De skulle bare igennem. De er transferfolk. Mellemfolk. Verdenstrafikanter. Lufthavnens egen slags “mellemledere”, om man vil, der med jetlag og tidszoner som følgesvend kun rører ved Danmark i overgangen fra et flysæde til et andet. Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, gnider sig tilfreds i hænderne. Det går nemlig kun én vej, og det er opad. »Vi er meget tilfredse med udviklingen,« siger han. Lufthavnen er blevet et trafikknudepunkt, et gigantisk drejeskivebord for alle dem, der skal videre. Mere end hver femte passager bruger København som et trinbræt til resten af kloden. Det er ikke kun skæbnen – det er også strategi. SAS har sat sin globale hub midt i Danmark, og det er ikke småting, det kaster af sig i transferkys og boardingpas. Så næste gang du står med din kaffe i terminal 3 og undrer dig over alle de mennesker, der ser ud, som om de ikke aner, hvor de er: Det gør de måske heller ikke. De er bare på gennemrejse – og København er blevet verdens gangbro.
Mellem mennesker og maskiner: Lufthavnens voksende overgangsrum En lufthavn er mere end beton, rullebånd og gates – den er et rum for overgange, en scene for de eksistentielle mellemrum, hvor vi alle på et tidspunkt bliver rejsende uden ankomst. Netop i dette grænseland vokser Københavns Lufthavn, hvor tal nu dokumenterer, at 23 procent af maj måneds 2,9 millioner passagerer brugte stedet som mellemstation. Altså som en parentes i deres rejse, et sted mellem afgang og ankomst, liv og videre liv. Det er ikke bare tal, men et udtryk for tidens puls. Hver fjerde rejsende i Københavns Lufthavn er kun kortvarigt tilstede – i transit, på vej videre. Hvilken betydning har det for vores forståelse af stedet, og måske af os selv? Her spejler lufthavnen det moderne menneskes vilkår: at være på vej, aldrig rigtigt hjemme, aldrig helt fremme. Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, udtrykker tilfredshed. Lufthavnens position som Nordeuropas trafikknudepunkt er slået fast. Men tilfredsheden rummer også en vis grundtone af nødvendighed; vi søger forbindelser, samler og adskiller, gør København til et globalt knudepunkt, fordi SAS har valgt byen som sit nav. Det er strukturens logik, ikke skæbnens. Måske er det netop derfor, væksten i lufthavnen ikke kun skal måles i passagerer, men i det, den fortæller om bevægelse og tilstand. Københavns Lufthavn bliver et spejl for tidens måde at være i verden på – altid i transit, altid midt imellem, i forventning om det næste skridt, den næste afgang. For i lufthavnens ventende haller og evige mellemrum mærker vi, at vækst ikke kun handler om flere mennesker, men om hvordan vi bevæger os mellem steder, muligheder og betydninger.
Transferfolket sætter turbo på lufthavnens vækst Forestil dig et mylder af mennesker, der hele tiden er på vej, men aldrig helt lander. Københavns Lufthavn summer som et gigantisk venteværelse, hvor rejsende i hobetal kun er forbi i kraft af, at de skal videre – ikke fordi de har et forhold til stedet, men fordi de skal bruge det. Det er transferpassagererne, der fylder i statistikken og får det hele til at ligne noget, der altid er på nippet til at bryde sammen, men alligevel kører videre – som en velolieret maskine på koffein og globalt ubehag. Tallene lyver ikke. 23 procent af de 2,9 millioner passagerer i maj trådte kun ned i lufthavnens gulv for straks at hæve sig op igen. De tager ikke selfies med Den Lille Havfrue. De køber måske en kaffe eller to, men de er mest af alt på vej. Udviklingen vækker tilfredshed i ledelsesgangen, hvor Peter Krogsgaard fra Københavns Lufthavn kan klappe sig selv på skulderen og proklamere, at hovedstaden nu står som Nordeuropas trafikknudepunkt – ikke bare for danskere, men for verdens nomader, der bruger Kastrup som springbræt til det næste. Det hele skyldes – eller tilskrives – SAS og deres beslutning om at gøre København til sit globale knudepunkt. Mennesker og maskiner sorteres og fordeles, boardingkort printes og forsvinder, og alt imens vokser appetitten på at rejse bare videre, videre, videre. Sådan står lufthavnen som et mærkværdigt monument over den moderne rastløshed: Stedet, hvor flere og flere kun kommer for at forlade det igen. Et rum, hvor vækst ikke er hjemkomst, men transit. Hvor ingen egentlig er hjemme, men alle har travlt med at komme væk.