Singler i København: Høje leveomkostninger og behov for bofællesskab

Tv2kosmopol.dk 26 December 2025

Lignende artikler; 1 2 3 4 5 6 7 8

Den sjove.

Så dyrt er det at være single i København Når regningerne vælter ind, kan det virke som det bedste økonomiske råd i verden at få sig en roommate gerne én med god økonomi og helt uden gæld. Regningen tikker ind på e-mailen, mens du står i køkkenet med en halv tom opvaskemaskine og et køleskab, der summer mere end en misfornøjet bi. Du betaler 11.000 kroner om måneden for selve boligen, 5.000 kroner på transport, 4.000 kroner på mad alt sammen i Region Hovedstaden. Og det er kun toppen af isbjerget, når man er single i landets dyreste hjørne. Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea har slået tallene op: Der er over 50 procent singlehusstande i Københavns Kommune, og boligpriserne stiger med omkring 1.000 kroner per kvadratmeter hver eneste måned. Samtidig lurer inflationen stadig i kulissen. “Rent økonomisk er der ingen fordel ved at bo alene i København,“ konstaterer hun med et næsten forundret suk. Den daglige husleje er som en cocktail, hvor kreditkortet får et ordentligt skud spiritus og renterne mixer sig med de faste udgifter. El, vand, varme, streamingabonnementer og møbler alt sammen poster, der fordobler sig, hvis du vælger at bo solo. “Der er markant besparelse ved at bo to sammen,“ siger Ida Marie Moesby og peger på, at et par i gennemsnit sparer omkring 20 procent sammenlignet med to separate husstande. Madbudgettet illustrerer kunsten i størrelsesrabatter: Ja, to mennesker spiser dobbelt så meget, men prisen stiger ikke lineært. Ovnen skal alligevel varme, køleskabet er på overarbejde, og der er penge at hente i at købe i større portioner. Det gælder også bilen. Skal du først have en firehjulstrækker stående i indkørslen, er det langt billigere at dele ejerforholdet eller droppe den helt til fordel for et klippekort til metroen. Men hvad gør man, når man hverken drømmer om bofællesskab eller ligefrem at dele privatlivet med et andet menneske? Ét oplagt greb er at se mod omegnskommunerne, hvor kvadratmeter-priserne ligger en tand lavere. Et andet er at finde en ven, søster eller kollega, som kan tage et værelse og måske endda dele køkkenredskaberne. Alligevel vælger mange at bo alene på trods af at økonomien skriger på selskab. Det såkaldte “couples living apart“-fænomen er måske snarere et signal om, at Danmark har råd til at passe sine egne rummeter uden at skulle dele postnummer. For mens regningerne hober sig op, vidner tallene om en velstand, der giver frihed til at prioritere privatliv over fællesøkonomi. Måske er det netop et tegn på, at vi har nået et stade, hvor både kvinder og mænd kan bo for sig selv, uden at det vælter budgettet helt. Alligevel lyder Ida Marie Moesbys konklusion klar: Hvis du vil have mest muligt ud af din lønseddel i København, er det absolut bedste økonomiske råd at finde nogen en partner, en ven, et familiemedlem som gider splitte regningerne med dig. Og ja, hovedregningen på huslejen kan du næsten ikke undgå at dele. Så står du der med postkassen fyldt af kontoudtog, kan du enten begynde at swipe efter en kæreste med styr på budgettet eller slå din egen bingo og kigge efter en bofælle, der kan klare varmeregningen. Det kan hurtigt betale sig.

Den filosofiske

Så dyrt er det at være single i København. København er en by i konstant forandring, men for den enlige borger tegner sig et uforanderligt mønster: Høje leveomkostninger og stigende boligpriser lægger en tung byrde på ét sæt skuldre frem for to. Ifølge forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea koster det i gennemsnit omkring 20 procent mere at bo alene end at dele husstand med en anden.Boligprisernes himmelflugt udgør det tungeste læs. I Region Hovedstaden bruger den gennemsnitlige borger omkring 11.000 kroner om måneden på leje eller kreditforeningsydelse. Samtidig stiger kvadratmeterpriserne i København med næsten 1.000 kroner pr. måned, og inflationen spøger stadig. Her kan en partner eller medlejer af lejligheden virke som en økonomisk redningskrans. Når to deler, halveres omkostningerne på boligposten i praksis ikke, men besparelsen kan løbe op i flere tusinde kroner om måneden.Også de daglige udgifter står i kø for at blive delt: El, vand, varme og internet kan fordeles, ligesom streamingabonnementer, møbler og husholdningsartikler ofte bliver billigere i større mængder. Ifølge Danmarks Statistik lægger en borger i hovedstadsområdet cirka 5.000 kroner om måneden på transport og 4.000 kroner på mad. Har man brug for bil, halverer man forsikring, vedligehold og brændstof, hvis man er to om udgifterne. Og selv om madbudgettet vokser med to tallerkener, bliver stordriftsfordelene synlige: Én ovn, ét køleskab, én indkøbstur prisen pr. portion falder.»Det bedste, du som single kan gøre for din økonomi, er at finde en, der gider splitte regningerne med dig. Helst én med god økonomi. Og for Guds skyld uden gæld,« lyder det pragmatisk fra Ida Marie Moesby. Hun understreger, at kærlighed ikke må være en ren spareøvelse, men peger på, at et økonomisk mindretal i tosomheden kan blive et økonomisk flertal.Stigning i singlehusstande. Ifølge Københavns Kommune udgør enlige husstande nu lige over halvdelen af alle husstande. Alligevel vælger mange at bære hele byrden alene måske som et udtryk for personlig frihed eller velstand. Det såkaldte »couples living apart«-fænomen vidner om, at valget om at dele seng ikke altid går hånd i hånd med valget om at dele adresse. At bo for sig selv kan blive et statussymbol, når økonomien tillader det.Vil man ikke gå på kompromis med at bo i hjertet af hovedstaden, er splittede boliger med roomies et alternativ. En ven, en søster eller en kollega som bofælle kan give den samme lettelse i budgettet som en partner. Og for dem, der ønsker mere plads for kr. 11.000 om måneden, er det måske nødvendigt at se mod omegnskommuner, hvor prisstigningerne endnu ikke har taget samme fart.I sidste instans handler det om prioriteringer: Er friheden ved at bo alene mere værd end de tusinder af kroner, der hver måned forsvinder ud af kontoen? Når regningerne tikker ind, famler den enlige boligejer efter svar, mens byens lyse nætter fortæller, at intet er givet hverken kærlighed eller besparelser.

Den skrappe

Hør nedstående LYD

Så kostbart er det at stå alene i København. København. Andelen af enlige husstande i København krydser netop over halvdelen, men økonomien strammer til. Med boligpriser, der vokser med næsten 1.000 kroner per kvadratmeter hver måned, og uro i inflationen, er Danmark mest ambitiøse singleboere på hårdt arbejde for at få budgettet til at hænge sammen.“Jeg kan slet ikke se nogen økonomisk fordel ved at bo alene i København,“ konstaterer Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, som tilføjer, at det ikke handler om at finde en partner udelukkende af økonomiske grunde. Men for dem, der vil optimere privatøkonomien, er én med sund økonomi og uden gæld næsten et must. Sammen kan man dele husleje, el, vand, varme, streaming og møbler poster der i fællesskab typisk giver en besparelse på omkring 20 procent.Pengepungens tunge posterIfølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig borger i Region Hovedstaden cirka:• 11.000 kr. om måneden på bolig •5.000 kr. på transport •4.000 kr. på mad De største udgifter er også de mest delbare. Offentlig transport koster omtrent det samme, om man er én eller to, mens bil- og brændstofregningen kan halveres ved at være to om indkøbet. Også fødevarer viser en klar gevinst ved dobbeltindkøb: stordriftsfordele og færre tomme hylder betyder, at husstande på to går markant billigere end to enkeltindkøb hos én.Flytning og bofællesskaber. Med boligmarkedet som budgettets tungest sektor er rådet entydigt: kig uden for Københavns Kommune eller del lejlighed med andre. En søster, en ven, en kollega eller en kæreste kan give samme gevinst. Selv om charmen ved at bo alene trækker, er en god bofælleaftale nok det mest effektive økonomiske trumfkort.Stigende velstand og ’colafænomen’Trods priserne er antallet af singler stigende. Ifølge Moesby kan det skyldes, at stadig flere danskere rent faktisk har råd til det. Hun peger også på ’couples living apart’, der måske er et udtryk for, at flere vælger at bevare egen husholdning, også selv om de har en partner. Ikke kun fordi økonomien tillader det, men som et tegn på øget ligestilling: både mænd og kvinder kan bo alene, hvis de ønsker det.For den, der vil have rådighedsbeløbet til at række længere, er svaret tydeligt: del regningerne enten i par eller med en god bofælle. Det er den mest direkte vej til at tamme Københavns høje leveomkostninger.