Omstridt basar under Nørrebro Station lukker og med den forsvinder et stykke tryghed I skyggen af jernbanebroen på Nørrebro har et særligt loppemarked levet sit eget liv. Længe lå madrasser og tæpper spredt direkte på brostensbelægningen, mens sælgere og handlende indgik tavse aftaler om genbrugsfund, fem kroner her, ti kroner der alt sammen officielt forbudt. Men i oktober sidste år indledte kommunen et eksperiment: “Roma Bazar” skulle lovliggøre salget og skabe ordnede rammer under de ærværdige hvælvinger. Nu, mindre end et år senere, kaster initiativtagerne håndklædet i ringen. Basar under broen lukker. “Det eneste, der skaber tryghed hernede, er os, og nu forsvinder vi. Det er rigtig ærgerligt,” siger Ronni Abergel, direktør og stifter af foreningen Menneskebiblioteket, der i samarbejde med RomaLiv har forsøgt at forvandle det kaotiske gadesalg til et regulært marked. Under broen har de opstillet pavilloner og borde, sat skilte op og sørget for, at hver enkelt sælger fik en grøn vest og en kop kaffe i ny og næ. “Vi er lykkedes med at få det til at ligne et almindeligt loppemarked,” tilføjer han, mens han gestikulerer mod de mange farvede telte og bøger, der stadig står pænt på hylder. Menneskebiblioteket fik økonomisk støtte fra kommunens socialforvaltning 100.000 kroner om året i fire år men trods gode intentioner og glade stemmer ved boderne har pengene ikke rakt. “Vi er nået til en erkendelse af, at vi simpelthen behøver flere ressourcer for at holde det kørende,” indrømmer Ronni Abergel med et suk. Og det betyder nu, at broen igen bliver scene for ulovligt gadesalg, frakommende pulserende håndsalg og spredte poser med brugte legetøj og tøj. Hos Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg er reaktionen blandet. “Som bydel er vi kede af det,” siger Mogens Petersen, forperson i lokaludvalget. “Vi har i årevis haft et loppemarked, der snarere var en plage tagspyd, ødelagte stel og papirbunker overalt. Med projektet har vi løst mange af de problematikker.” Men nu frygter han et tilbageslag: “Alle tingene kommer igen til at ligge på gaden. Ingen rydder op, ingen holder opsyn.” På hjørnet ved basaren står Byens Pølser, hvor ejeren, Tidjeni Gassa, har solgt røde pølser og ristede løg i årevis. Han læner sig mod disken og smiler anklagende: “Jeg frygter det faktisk. Det gør mig ked af det. Det er sgu ikke så rart. Når alt er uordnet, forsvinder folk hurtigt og så står jeg med mine pølser og kigger på tomme pladser.” Duft af sennep og varm leverpostej hænger i luften, som en reminder om, at markedsliv og gadekøkken hører uløseligt sammen. Københavns Socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), beklager, at forsøgsordningen stopper, men peger på begrænsede midler: “Jeg anerkender, at der selvfølgelig skal penge til. Men jeg mener, at jeg har opfyldt den støtte, jeg har lovet. Samtidig er det vigtigt for mig, at så mange forskellige civilsamfundsorganisationer som muligt kan få del i de begrænsede midler.” Hun understreger, at der fortsat er stor efterspørgsel på projekter, der fremmer social integration og tryghed i bydelen. Tilbage under broen kigger Ronni Abergel ud over bålet af pavilloner og nyvaskede ting. “Allerede samme dag vi lukker, er de tilbage her,” siger han med alvor i stemmen. “Det er min mistanke. Det er min frygt.” Mellem skyggerne af jernbaneskinnerne tegner sig et øjebliksbillede af Nørrebros evige balancegang mellem orden og kaos og mindelsen om, at ingen løsning varer evigt.
Omstridt basar under Nørrebro Station lukker: “Jeg frygter det faktisk”Under den grå betonbue ved Nørrebro Station har et særligt marked i snart et år indtaget pladsen et marked, som i årtier har eksisteret uden myndighedernes godkendelse. I oktober sidste år blev et forsøg iværksat: En prøveordning skulle forvandle gadesalget til en regulær genbrugsbazar. Nu må initiativtagerne erkende, at kræfterne ikke rækker, og at basaren lukker.“Det eneste, der skaber tryghed hernede, det er os, og nu forsvinder vi. Det er rigtig ærgerligt,” siger Ronni Abergel, direktør og stifter af foreningen Menneskebiblioteket, som i samarbejde med RomaLiv har stået for drift og udvikling af projektet. Oprindeligt lå alt på brostenene, og sælgerne levede i konstant uvished om, hvorvidt politiet ville jage dem væk. Nu var boderne samlet i en hal, varerne præsenteret på borde, og beskueren fik følelsen af et klassisk loppemarked.Socialforvaltningen i Københavns Kommune bevilgede 100.000 kroner om året i fire år, men økonomien har vist sig utilstrækkelig. “Det er en erkendelse, vi er nået frem til. Vi er nødt til at have flere ressourcer ind i basaren,” siger Abergel. I næste uge udfases prøveordningen, og salg af genbrugsting under broen er igen ulovligt.Fra Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg lyder også beklagelse. “Som bydel er vi kede af det. Mange problematikker er blevet løst under projektets forløb,” siger Mogens Petersen, forperson i lokaludvalget. Han frygter, at gadesalget vender tilbage til tidligere kaotiske tilstande, hvor varer spredes ud over fortovene, og der ikke er nogen til at sikre oprydning eller taghøjde for ordensregler.Det samme udsagn kommer fra en af de faste handlende i området: “Jeg frygter det faktisk. Det gør mig ked af det. Det er bedre, når der er ordnede forhold,” siger Tidjeni Gassa, ejer af Byens Pølser, hvis pølsevogn har ligget op ad basaren.I rådhusfløjene ved Søerne har Socialborgmester Karina Vestergård Madsen udtrykt ærgrelse over, at forsøget må ophøre, men fastholder, at kommunen allerede har ydet, hvad den kan: “Jeg anerkender, at der selvfølgelig skal penge til. Men jeg tænker også, at det, jeg har lovet, er opfyldt. Det er væsentligt, at så mange civilsamfundsorganisationer som muligt får del i de midler, der er til rådighed.”Tilbage under broen sidder organisatørerne med en anelse af, hvad der kommer næste mandag: en gryende forventning om, at alt genbrugsgodset snart gentager sin tidligere dans på brostenene, og de samme ansigter vender tilbage i usikre formationer. “Allerede samme dag vi lukker, så er de tilbage her. Det er min mistanke. Det er min frygt,” siger Abergel. For på broen samles både det, man undslipper, og det, man aldrig helt slipper af med.
Under broen ved Nørrebro Station breder morgenlyset sig som et tyndt tæppe over betonpillerne. Her, mellem skygger og graffiti, har brugte bøger, tøj og nips genfundet nyt liv på foldbare borde og tæpper spredt ud over stenfliserne. I snart et år har en forsøgsordning ændret det tilfældige gadesalg til en organiseret bazar. Nu kastes håndklædet i ringen.Sidste efterår indgik foreningen Menneskebiblioteket i partnerskab med RomaLiv og Københavns Kommune om at gøre det ulovlige marked lovligt. Med 100.000 kroner om året i støtte fra Socialforvaltningen lancerede de Roma Bazar et loppemarked under broen med faste boder, affaldsordning og volontører til at skabe ro og tryghed.”Det eneste, der virkelig skaber tryghed hernede, det er os, og nu forsvinder vi. Det er rigtig ærgerligt,” siger Ronni Abergel, direktør og stifter af foreningen, og peger på de tomme pladser, hvor boderne snart vil forlade broen. Han fortæller, at de har fået ”det til at ligne et almindeligt loppemarked” og givet de udsatte handlende et frirum uden frygt for politi eller bøder.Men bag facaden har økonomien knirket fra dag ét. Trods løfter om fire års støtte har midlerne aldrig rakt langt nok, indrømmer Abergel: ”Vi er nødt til at have flere ressourcer ind i basaren.” Resultatet er, at boderne lukker ned næste uge og det bliver atter ulovligt at sælge genbrugsting her.Svigtet mærkes bredt. Hos det lokale udvalg på Bispebjerg og Nørrebro udtrykker formanden stor skuffelse. ”Vi har længe haft et loppemarked, der plagede området med rod og utryghed. De problematikker har vi løst med det her projekt,” siger han og advarer om, at gadesalget vil vende tilbage til det kaos, man troede knækket.På hjørnet ved pladsen står den lokale pølsemand og skuer mod broens støttepiller. Han mindes, hvordan ordnede forhold betød roligere fodgængere og færre klager. ”Jeg frygter det faktisk. Det gør mig ked af det. Det er sgu ikke så rart,” siger han.Socialborgmesteren erkender nødvendigheden af midler, men hævder at have opfyldt sine løfter. Flere penge er vanskelige at skaffe, når puljen skal fordeles på tværs af byens mange sociale initiativer, lyder forklaringen.Men under broen ved Nørrebro Station lyder efterklangen af stille bekymring. Ronni Abergel tør næsten ikke tænke på morgendagen: ”Allerede samme dag vi lukker, så er de tilbage her. Det er min mistanke. Det er min frygt.” Og snart glider markedspladsen tilbage i skyggerne, hvor lovløsheden igen kan blomstre i sprækkerne mellem broens beton.