35 forslag på to år kun ét vedtaget: Københavnerforslagene under beskydning.København. To år efter lanceringen af Københavnerforslag kommunens forsøg på at give borgere over 15 år direkte indflydelse er facitbarslen nedslående. Ud af 35 indsendte forslag er kun to blevet behandlet politisk, og blot ét er ført ud i livet. En skuffelse, mener professor i politik Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, der advarer om, at initiativet snarere skader demokratiet end styrker det.Fra 5.000 til 2.500 underskrifterVed start krævede et københavnerforslag 5.000 støtter for at komme på rådhusets dagsorden. Efter manglende opbakning halverede kommunen grænsen til 2.500 underskrifter, men selv dét har vist sig svært at indhente. Siden det sidste forslag levede op til kravene, er der gået syv måneder en varsel om, at ordningen har mistet momentum, påpeger Torfing.“Borgerne tror, de har reel indflydelse, men bliver holdt for nar. I værste fald mister de lysten til at engagere sig overhovedet,” siger Torfing til TV 2 Kosmopol. Han har fra begyndelsen advaret om, at uden politisk ejerskab vil forslagene drukne i administrativt lemfærdig behandling.To strukturelle udfordringerIfølge professoren bremser to faktorer initiativets demokratiserende potentiale. For det første er det praktisk svært at samle underskrifter i en travl metropol, hvor mange ikke engang kender konceptet. For det andet mangler politikerne ejerskab til borgernes idéer. “Når borgere foreslår noget selv, er det svært for politikerne at tage til sig,” forklarer han.Derfor opfordrer han til en model, hvor politikere og borgere mødes tidligt i processen. På den måde skabes fælles ansvar og højere implementeringsrate. “Succes kræver dialog frem for monolog,” fastslår han.Politiske reaktioner: Fortsæt eller forstærk?Socialdemokraternes gruppeformand, Andreas Keil, ser alligevel fremad. Han fastholder, at ordningen skal fortsætte og udvikles. “Det er vigtigt, at københavnerne har en kanal til at engagere sig. Vi er åbne over for forslag til, hvordan processen kan styrkes,” siger han.SF’s gruppeformand, Klaus Mygind, er mere tøvende. Han kalder til mere markedsføring og inddragelse af lokaludvalg og foreningsliv, hvis ordningen skal overleve efter 2028. “Vi må sikre flere aktiviteter omkring initiativet, ellers risikerer vi, at for få bruger redskabet, og at det mister legitimitet,” advarer han.Én enkelt sejr: Behandlingsgaranti for ungeDet ene gennemførte forslag kom i august 2024 og handlede om en behandlingsgaranti til københavnere mellem 14 og 35 år, opvokset i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Initiativtager Liv Dupont, selv vokset op med en misbruger i familien, glæder sig over resultatet. “Det beviser, at mange er ramt af misbrugsproblematikker. Men det er utåleligt, at netop vi er de eneste, det har virket for,” siger hun.Succesen forklarer hun med, at forslaget berørte bredt: “Alle kender jo en misbruger, så idéen ramte en nerve.”En alternativ vej i GentofteMens Københavns model vakler, fremhæver Torfing Gentofte Kommune som eksempel på effektiv borgerinddragelse. Her har man gennemført næsten 50 fælles processer mellem borgere og politikere med en succesrate tæt på 100 procent. “Det er præcis den model, vi burde efterligne i København,” konstaterer han.SF’s Klaus Mygind lader sig inspirere. “Hvis jeg genvælges, vil jeg rejse en debat om at afprøve elementer af Gentofte-modellen her i kommunen,” siger han.Økonomi og perspektivTil driften af Københavnerforslag er afsat 0,7 millioner kroner i budget 2025. Men selv med midlerne på plads peger meget på, at ordningen som den er skruet sammen nu ikke lever op til forventningerne. Spørgsmålet er, om politikerne tør indrømme det og vælge co-creation frem for konkurrence om underskrifter. For selv det mest ivrige borgermøde nytter ikke uden frivillig deltagelse og politisk vilje til at handle.
Borgerforslag i København: 35 forslag på to år kun ét gennemført.København har siden 2023 haft en ordning, hvor borgere over 15 år kan stille lokale forslag og indsamle underskrifter. Efter to år har 35 forslag nået tærsklen, kun to er sendt til politisk behandling, og ét er blevet vedtaget.Fra pilot til permanent ordning Københavnerforslag blev lanceret som pilot i 202324 og forlænget til 2028. Oprindeligt krævede et forslag 5.000 underskrifter for at komme på byrådets dagsorden, men blev efter få måneder sænket til 2.500 på grund af manglende opbakning. Siden da er det præcis ét forslag, som har bevæget sig fra idé til handling.“Det var stort set det, jeg forudså,” siger professor i politik Jacob Torfing, der har fulgt ordningen fra starten. “Ideen er god, men borgerne bliver skuffede, fordi de tror, de har reel indflydelse. På den måde bliver de holdt for nar og i værste fald vaccineret mod yderligere deltagelse.”To hovedelementer begrænser ordningen, ifølge Torfing. For det første er det vanskeligt at mobilisere 2.500 underskrifter for mange er metoden ukendt. For det andet mangler politikerne ejerskab til borgernes forslag, så kun én sag er blevet gennemført. “Når borgerne foreslår det selv, har politikerne svært ved at tage det til sig,” siger han.Politisk modspil og holdninger Socialdemokratiets gruppeformand Andreas Keil erkender de lave tal, men fastholder, at ordningen er værdifuld. “Det er godt, at københavnerne kan engagere sig. Vi vil fortsætte og er åbne for forslag til at styrke processen,” siger han.Hos SF er tonen mere afventende. Gruppeformand Klaus Mygind understreger, at ordningen i 2028 skal vurderes på ny: “Vi skal have flere forslag og øget brug fra lokaludvalg og foreningsliv, hvis det skal fortsætte. Jeg er bekymret for, at folk opgiver, hvis de tror, det ikke nytter.”Én sag blev ført ud i livet Det eneste gennemførte forslag handler om behandlingsgaranti for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op med misbrug i familien. Initiativet blev fremsat af Liv Dupont og tre ambassadører fra TUBA i august 2024. “Jeg er vildt positiv over, at det blev stemt igennem. Det viser, hvor mange der er ramt af misbrugsproblematikker,” fortæller Dupont.Selv om ordningen gav adgang for denne gruppe, mener hun ikke, at én succes kan bære modellen: “Det fungerer tydeligvis ikke efter hensigten. Jeg ved ikke, hvorfor det virkede for os måske ramte vi en nerve, som alle kender.”Gentofte-modellen som alternativ I Gentofte Kommune har man siden 2022 gennemført omkring 50 borgermøder, hvor politikere og borgere sammen finder løsninger på lokale udfordringer. Ifølge professor Torfing har processen en succesrate tæt på 100 procent og illustrerer et alternativ: “Resultatet flugter med forskning: Borger og politiker skal mødes om problemerne, hvis demokratiet skal styrkes.”SF’s Klaus Mygind peger også på erfaringerne fra Gentofte som inspiration: “Efter næste kommunalvalg vil jeg sætte en debat i gang om at lade København afprøve den model.”Økonomi og fremtid Ordningen kostede 0,7 millioner kroner i budget 2025. Med udsigt til en evaluering i 2028 er det endnu åbent, om københavnerforslagene fortsætter i nuværende form eller med en mere dialogbaseret tilgang.
København, april 2025. To år efter lanceringen af kommunens borgerforslagsordning står tallene skarpt: 35 forslag, to sendt til politisk behandling og kun ét vedtaget. Bag facaden melder professor i politik Jacob Torfing om dyb skuffelse. Borgerne tror, de har reel indflydelse, siger han, men oplever snarere at blive ”holdt for nar” og risikerer at miste lysten til at engagere sig.Første version af Københavnerforslag krævede 5.000 underskrifter for at nå byrådssalen. Kun få måneder efter måtte kommunen sænke grænsen til 2.500 et nik til manglende opbakning. Alligevel er det nu godt syv måneder siden, at et forslag opfyldte kravene. Professor Torfing på Roskilde Universitet forudså udfaldet: Borgerforslag uden politisk ejerskab ender let som papirkurvsindslag.”Det er for svært at mobilisere underskrifter om et fremmed element, og politikerne har intet ejerskab, når de ikke selv har formuleret forslagene,” siger han. Ifølge Torfing må modellen ændres: I stedet for at lade borgere og politikere arbejde hver for sig, bør de mødes om dialog og fælles løsninger.På rådhuset forsvarer Socialdemokratiets gruppeforperson, Andreas Keil, ordningen: ”Det er vigtigt, at københavnerne kan engagere sig med egne forslag. Vi vil fortsætte og styrke den demokratiske proces.” Også SF’s gruppeforperson, Klaus Mygind, erkender udfordringerne: ”Vi skal have mange flere forslag. Lokale udvalg, foreningsliv og borgere skal bruge værktøjet, hvis det skal leve videre efter 2028.”Bag tallene står et enkelt succesfuldt forslag fra august 2024: En behandlingsgaranti til unge mellem 14 og 35 år med opvækst i hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug. Liv Dupont, ambassadør for terapivirksomheden Tuba og selv vokset op med en misbruger, indsamlede de nødvendige underskrifter sammen med tre kolleger. ”Jeg er vildt positiv over, at det blev stemt igennem. Det viser, at mange er ramt af samme problematik,” fortæller hun. Samtidig undrer hun sig over, hvorfor netop deres forslag fik gennemslag: ”Det berører alle alle kender en misbruger. Måske ramte vi kernen.”I modsætning til København har Gentofte Kommune eksperimenteret med 50 borgermøder, hvor politikere og indbyggere sammen diskuterer konkrete udfordringer. Succesraten nærmer sig 100 %, fortæller professor Torfing. SF’s gruppeforperson lægger ikke skjul på sin beundring: ”Efter næste kommunalvalg vil jeg gerne drøfte, hvordan vi kan indføre noget lignende i København.”Borgerforslagsordningen blev oprindeligt finansieret med 0,7 mio. kroner i budget 2025. Indtil videre er ambitionen om demokratisk fornyelse blevet stående som et symbol på både håb og fortrydelse en genklang af ønsket om reel medbestemmelse, men også et vidnesbyrd om, at gode intentioner kræver en model, der bygger bro mellem rådhus og gadeplan.