Over 1400 Læger i Oprør:Nogen har klemt på vores stetoskop Praktiserende læger i hele landet har på få døgn sat deres navne under et brev, der risler som kaffetrætte hænder gennem Sundhedsministeriets postbakke. Ikke færre end 1.419 læger fra de unge med friskkøbte kitler til de pensionerede, der vist troede, de var færdige med den slags insisterer: Regeringens nye lovforslag om almenmedicinske tilbud er langt fra, hvad danske læger havde bestilt.En af frontfigurerne, Daniel Sindhøj praktiserende læge og efter sigende ikke kendt for at skrive breve i tide og utide lægger ikke fingre imellem: Jeg synes, det er voldsomt, at man i bund og grund vil tilsidesætte enhver forhandlingsret og bare diktere vores vilkår. Det føles, som om man fuldstændig ignorerer vores faglighed.Brevet er sendt direkte til Sundhedsministeriet. På listen står 929 speciallæger i almen medicin, 481 uddannelseslæger og ni måske lidt for morgenfriske pensionerede læger. Atmosfæren minder om venteværelset en mandag morgen: Der er pres på.Hvis nogen troede, det bare var lægefaglig småsnak, kan de roligt tage et par Panodiler. Også borgerne er på barrikaderne. Overlæge Susanne Tvede Andersen åbnede i juli et borgerforslag: Bevar den praktiserende læge Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214. Det har nu over 22.000 støttere, og hvis antallet runder 50.000, kan forslaget rykke ind på Folketingets bonede gulve.Det er ikke kun åbningstiderne, der får pulsen op hos Sindhøj og kollegerne. Regeringen lægger op til, at det offentlige fremover dikterer alt fra vagtplaner til, hvem der må fylde kaffemaskinen i lægehuset. Som praktiserende læger har vi både det økonomiske og juridiske ansvar. Når man så fjerner vores mulighed for at bestemme over egen praksis, står vi reelt uden indflydelse på vores arbejde, siger Daniel Sindhøj.For hospitalerne er arbejdsvilkårene fastlagt i store, fede overenskomster, hvor tillidsfolk og arbejdsgivere trykker hænder og forhandler weekender væk. Men ude i de små lægehuse er friheden og ansvaret stadig hjemmelavet. Det er netop de vilkår, regeringen nu vil rulle henover som en sundhedsreforeret damptromle.Regeringen holder fast i, at lovforslaget skal træde i kraft 1. januar 2027 og indgår i den store sundhedsreform, der skal modernisere Danmark. Men i breve, underskriftsindsamlinger og borgerforslag koger utilfredsheden hos dem, der burde have ro til at lytte til hjerter ikke til politikere.Med blikket mod kalenderen og et voksende antal underskrifter peger lægerne på en fælles bekymring: Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, bliver det ikke kun åbningstiderne, der føles stramme. Det gør manglen på indflydelse også. Og så er der pludselig ikke meget hjemmebag tilbage i landets lægehuse.
Almenmedicin i krydsfeltet: Lægerne i protest mod nye vilkår.Et oprør har bredt sig i det danske sundhedsvæsen. Mere end 1400 praktiserende læger har på blot få dage skrevet under på et brev, der udtrykker deres dybe uenighed med regeringens forslag til nye rammer for almen lægepraksis. Brevet blev tirsdag sendt til Sundhedsministeriet, og markerer således en ny etape i diskussionen om, hvem der egentlig skal kunne formulere vilkårene for det nære sundhedsvæsen.Bag underskrifterne står både erfarne speciallæger talmæssigt 929 af slagsen samt 481 uddannelseslæger, hvis vej endnu først tager sin begyndelse, og endelig ni pensionerede, der bærer minder om et system på tærsklen til afgørende forandring. Protesten samler således stemmer på tværs af generationer; som én lang række af hænder, løftet til fordel for selvstændigheden i det lokale lægearbejde.Men hvorfor denne uro? Centralt står spørgsmålet om, hvilken rolle praktiserende læger fremover skal have i organiseringen af deres egen hverdag. Det nye lovforslag, fremlagt i april og nu ude i høring, indebærer at staten vil diktere parametre som åbningstider, bemanding og den interne ledelse af klinikker. Det sætter fingeren på balancen mellem offentlig styring og lægernes faglige råderum.“Jeg synes, det er voldsomt, at man i bund og grund vil tilsidesætte enhver forhandlingsret og bare diktere vores vilkår… Det føles, som om man fuldstændig ignorerer vores faglighed,” udtaler Daniel Sindhøj, praktiserende læge og initiativtager til underskriftsindsamlingen.Vi skal her dvæle ved tanken: Hvem bærer ansvaret for helbred og håndtering, hvis ikke den enkelte læge har indflydelse på sine egne rammer? Er det kun den økonomiske og juridiske byrde, der er grund til at bære, eller må retten til at sætte grænser og tilrettelægge arbejdslivet følge med? Her mødes den enkelte læges vilkår med statens hensigt om at standardisere til gavn for lighed og bredere adgang.I offentlighedens rum tages protesten op. En borger overlæge Susanne Tvede Andersen har lanceret et borgerforslag med navnet “Bevar den praktiserende læge Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214”. Forslaget har rundet 22.000 støttere; altså mere end blot et hvisken fra hjørnerne, men endnu et stykke vej fra de magiske 50.000, hvor politikerne må bøje sig for folkets krav om en folketingsbehandling.Lovforslaget står ikke alene, men er del af en bredere sundhedsreform, hvor det offentlige søges indsat som mere styrende kraft. Den officielle hensigt: At “styrke borgernes adgang” gennem større ensretning, men for lægerne opleves det som en fortrængning af det nære, af den faglige forhandlingsret, som netop har været en grundsten i almen praksis.Daniel Sindhøj bemærker skellet til hospitalernes verden. Hvor hospitalslæger er omfattet af en overenskomst, indgået mellem arbejdsgiver og fagforening, bærer den praktiserende læge ansvaret for både drift, økonomi og patientkontakt. “Når man så fjerner vores mulighed for at bestemme over egen praksis, står vi reelt uden indflydelse på vores arbejde,” siger han.Hermed spores et ekko af spørgsmålet: Hvorfra skal omsorgen finde sin form? Fra oven eller fra den daglige beslutningstræfning tæt på mennesket? Målet er måske at skabe ro og tryghed for borgerne, men vejen dertil synes at skabe uro blandt dem, man ønsker at lede.Sporene efter dagens debat vil tegne sig langt ind i det system, som de fleste danskere møder, ikke som tal, men som den personlige hånd, der tager imod i konsultationen. Striden handler ikke kun om arbejdsforhold eller struktur men om, hvordan omsorg skal forstås og ejes i fremtidens samfund.
Almenpraktiserende læger råber op: “Vores stemmer ignoreres” Det buldrer i kulissen af dansk sundhedsdebat. Et protestbrev, underskrevet af over 1400 praktiserende læger, landede for nylig på Sundhedsministeriets bord. Brevet opsamlet på få døgn emmer af vrede og bekymring. Lægerne mener, at de mister retten til at forme deres eget faglige og praktiske liv, hvis regeringens kontroversielle lovforslag bliver til virkelighed.Forslaget, der blev fremlagt i april og sendt i sommerhøring, bærer regeringens drøm om mere styr på de private praksisser, men synes for lægerne at munde ud i tvang og overvågning. Åbningstider, bemanding og daglig drift skal efter planen kontrolleres centralt og ikke længere være den enkelte læges suveræne beslutning.“Det føles, som om vores faglighed bliver reduceret til en fodnote og vores forhandlingsret tiltusket,” lyder det fra en af frontfigurerne bag protesten. Han kalder det vidtgående, hvis politikerne bare kan diktere lægehverdagens præmisser: “Vi har jo både det økonomiske og juridiske ansvar. Men når vores beslutningsret bliver sat ud af kraft, står vi tilbage som marionetter uden indflydelse på vores virke.”Ifølge det fælles opråb er protesten ikke blot en faglig forsvarsmekanisme: Den handler om patienternes fremtidige møde med sundhedsvæsnet. Anslagene i lovforslaget minder dem om hospitalslægernes vilkår, hvor faste arbejdstider og overenskomster sætter dagsordenen. Men i almen praksis selverhververe, ildsjæle, små konsulenter med dybe rødder i lokalområderne smager det anderledes. Her flyder de personlige grænser sammen med professionen. At fratage dem styring er i lægernes øjne at amputere selve stammen i almen praksis.Protesterne er ikke begrænset til lægestanden. Også et borgerforslag “Bevar den praktiserende læge Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214” vokser dagligt. Over 22.000 har allerede skrevet under, og skulle tallet runde 50.000 bliver sagen tvunget ind på den tunge politiske scene: Folketingssalen. Initiativet ledes af en erfaren overlæge, der understreger, at forslaget ikke blot har bogstaver og paragraffer på spil, men ræsonnerer langt ind i hjertets kerne af dansk lægetradition.Bag regeringens reformiver lurer ønsket om effektivisering og lighed for alle patienter men protestbrevet falder som et klokkeklart ekko: “En læges arbejde kan ikke files til i et offentligt system, uden at noget væsentligt går tabt.”Sundhedsreformens nye regler ventes at træde i kraft med klokkeslæt og skema den 1. januar 2027. På papiret kæmper paragraffer og planøkonomi mod frihedens og tillidens gamle idealer. Lægernes protest viser, at kampen om dansk almen praksis' sjæl langt fra er forbi men selve debatten har netop fået nyt ilt.