Overskrifterne fylder på forsiderne, men på Frederiksberg fylder bekymringen endnu mere. Prisen på en ejerlejlighed er nu tæt på det dobbelte af landsgennemsnittet, og boligøkonomer råber varsko: “Det skal snart bremses.”En kølig efterårsmorgen tager boligøkonom Lise Nytoft Bergmann en tår kaffe, mens hun gennemgår tal for ejerlejligheder i København. Statistikkens ubønhørlige kurver er steget med næsten 20 procent det seneste år, og hun mærker den første bekymringsrynke kradse i panden. “Den underliggende tendens er stadig meget kraftig,” siger hun med et blik, der allerede har skullet rode i statistiske guider for at finde et nedadgående signal. Men det er én rynke for meget, advarer hun.I hjertet af København koster en lækker toværelses på 57 kvadratmeter i gennemsnit fire millioner kroner en billet, kun de få højtlønnede eller to-personers husholdninger får på skillekortet. Samtidig ligger landsgennemsnittet på knap 2,3 millioner for samme størrelse. “Stort set alle singler eller personer med almindelige lønninger er afskrevet fra markedet,” konstaterer Lise Nytoft Bergmann tørt. Hun ser for sig en potentiel huslejer, der lidt modvilligt tjekker priser, som om det var meningen, at beboere i hovedstaden skulle være velhavende myrer i guldham.Bivirkningerne lurer bag enhver byport: Især de brostensbelagte kvarterer mærker presset. En lejlighed, der engang rummede håb om fælles aftener og nabolagshygge, er nu en luksusvare, forbeholdt dem med lønsedler, der får selv en bankrådgiver til at spise ekstra spinat til frokost. “Der er alt for mange, der ikke kan være med,” siger Lise Nytoft Bergmann, mens hun forestiller sig, at København snart kan ligne en by, hvor kun armene med de største tegnebøger får lov at vifte.Men der er lys i tunnelen, mener økonomerne. Over vinteren forventer de en tiltrængt opbremsning. “Vi tror på, at vi skal ned på mere spiselige prisstigninger ikke 20 procent,” forklarer hun. Det skal være en samfundsmæssig inhalering efter en kraftig økonomisk eksplosion.Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank nikker genkendende til billedet. De fundamentale kræfter i økonomien stigende beskæftigelse, lav ledighed, købekraft og lave renter har båret prisflyveturen. Men alting må på et tidspunkt lande: “Der er altid en risiko for prisfald,” understreger han. I 2022 så vi, hvordan renterne og inflationen kunne køle markedet af, men denne gang er udstyret anderledes skruet sammen. Risikoen for et dramatisk kollaps vurderes lav, lyder det. Alligevel advarer han om, at vedvarende vild prisudvikling kan blive et problem for byens bæredygtighed.Siden forrige uge har Det Økonomiske Råd blotlagt de samme bekymringer i en frisk rapport. De advarer om samfundsøkonomiske risici ved hastige prisstigninger, men noter også, at boligbyrden og et konservativt udlånssetup mindsker chancen for en egentlig finansiel krise. Indtil videre virker balancen skrøbelig, men ikke i frit fald.I mellemtiden kan en gennemsnitlig københavner bare bladre videre i boligannoncerne. Hver gang kursen på ejerlejligheder flyver digitalt op, skyder ønsket om at sætte en potteplante i vinduet sig dybere ind i en parentes af “hvis jeg engang får råd”. Måske bremser markedet snart, måske ruller priserne bare videre. Indtil da folder drømmen om Københavns nabolag sig ud i tallene og under dem ruger usikkerheden.
Økonomer advarer om fortsatte prisstigninger på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København nærmer sig nu det dobbelte af landsgennemsnittet, og det bekymrer boligøkonomer. En gennemsnitlig ejerlejlighed på 57 kvadratmeter på Frederiksberg koster i dag omkring fire millioner kroner, mens den tilsvarende lejlighed på landsplan handles for cirka 2,3 millioner kroner. Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit fremhæver, at de seneste tal fra efteråret ikke viser nogen markant opbremsning. “Den underliggende tendens på det københavnske ejerlejlighedsmarked er stadig meget kraftig,” siger hun og tilføjer, at prisstigningerne fortsætter med næsten 20 procent over det seneste år. Hvis udviklingen ikke bremses, forudser hun yderligere bekymringer for byens sociale sammenhængskraft. Boligøkonomen vurderer, at markedet vil sætte farten lidt ned over vinteren. “Vi tror på, at vi skal ned på nogle mere spiselige niveauer for prisstigninger i stedet for knap 20 procent,” siger hun. Hun peger på, at ekstremt høje priser ekskluderer en stor gruppe singler og personer med gennemsnitlige lønninger fra ejermarkedet. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, ser heller ikke umiddelbart en forestående korrektion i priserne. Han minder om, at der altid er en risiko for prisfald, men peger på stigende beskæftigelse, lav ledighed og øget købekraft som medvirkende årsager til de høje niveauer. “Vi forventer, at priserne begynder at dampe af. Men fortsætter prisudviklingen i samme fart, kan det blive svært at opretholde på længere sigt,” siger han. Også Det Økonomiske Råd har i en nylig rapport vurderet, at de markante prisstigninger rummer samfundsøkonomiske risici. Rådet påpeger dog, at den høje boligbyrde og et moderat niveau for udlån mindsker risikoen for en egentlig finansiel krise. For boligsøgende i hovedstaden betyder prisniveauet, at det forudsætter en stabil og høj indkomst eventuelt to indkomster at blive kreditgodkendt til en ejerlejlighed i de centrale bydele. I mellemtiden følger både banker og boligøkonomer udviklingen tæt for at vurdere, om markedet snart kan bremse op.
Hovedstaden under pres: Ejerlejigheds priserne buldrer videre. København. Prisniveauet på ejerlejligheder i landets hovedstad nærmer sig det dobbelte af gennemsnittet på landsplan, og boligøkonomer advarer om, at markedet skal have bremserne i brug for at undgå en brat opbremsning.Ifølge Boligsidens tal fra september 2025 løber en 57 kvadratmeter stor ejerlejlighed på Frederiksberg op i omkring fire millioner kroner. Til sammenligning koster en tilsvarende lejlighed i gennemsnit 2,3 millioner på landsplan. Den drastiske forskel har sat bekymringsrynker hos boligøkonomen Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.”Den underliggende tendens på det københavnske ejerlejlighedsmarked er stadig meget kraftig,” siger hun. Justerer man for sæsonudsving, ”ser det ikke ud til, at markedet er bremset nævneværdigt op. Faktisk fortsætter prisstigningerne bare derudaf.”Over det seneste år er ejerlejligheder i København steget med næsten 20 procent. En toværelses i brokvartererne sætter nye prisrekorder hver uge og udelukker alle med gennemsnitlige indkomster fra at komme ind i ejerform. ”Der er rigtig mange, der ikke kan være med,” fastslår Bergmann. Hun forventer dog, at vinteren kan lægge en dæmper på stigningsfarten.Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank peger på stærke fundamenter: stigende beskæftigelse, lav ledighed, øget købekraft og fortsat lave renter. Risikoen for prisfald er til stede det så man i 2022, da renterne steg men ”vi tror ikke på et pludseligt kollaps,” siger han. Alligevel advarer han mod en fortsat rock’n’roll-stigningstakt: ”Holder den nuværende fart ved, kan det være svært at bære for hverken købere eller finansiel stabilitet.”Seneste rapport fra Det Økonomiske Råd underbygger billedet: Prisudviklingen i København kan indebære samfundsøkonomiske risici, men boligbyrden og udlånsniveauet ser ud til at begrænse faren for en større finansiel krise.Markedets fremdrift har potentiale til at omforme hovedstaden. Indtil videre ruller prisvognene uanfægtet videre, mens singler og almindelige lønmodtagere står af på tåspidserne, uden udsigt til at finde plads i byens dyre boligtrafik.