KØBENHAVN I skæret fra en sænket eftermiddagssol lå bordene langs kajkanten som en række tavse vidner: tomme glas, en ensom serviet, spor efter en sen frokost med dagens fisk. Det er scenen ved Sofiekælderen på Christianshavn, en jazzcafé med nærmest kultstatus, der nu står over for en uventet vinter i stilhed. Københavns Kommune har trukket stikket på deres udeservering: fra næste sommer må der ikke stå borde nærmere end 1,5 meter fra kajkanten. Et indgreb, der halverer eller nærmere tredobler kundernes afstand til vandet og halverer restauratørernes indtægter.Søren Westergaard, medejer af Sofiekælderen i knap halvtreds år, modtog afgørelsen som en kølig dukkert i kanalen. “Det er mit levebrød,” siger han med hænderne om en kold øl på den nedslidte træbænk. I hjørnet ligger stadig plakaten for årets jazzuge, hvor restauranten normalt lægger hus til over tyve koncerter. Uden udeservering kan de knap trække nok publikum til at betale musikerne.Baggrunden for rigide regler er ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen at sikre tilstrækkelig gennemgang langs kajen. Hvor Sofiekælderen plejer at stille 18 borde ud, må de nu klare sig med fem. “Der er ingen, der gider ned i en kælder om sommeren,” siger Søren og ryster på hovedet. Efter formel klage fik han i oktober beskeden om, at afgørelsen står ved magt.Sagen har straks givet genlyd i det politiske landskab. Christopher Røhl, Radikale Venstres spidskandidat i kommunen, taler om “centimeterkontrol, der dræber bylivet.” Han vil se 15 såkaldte frizoner, områder hvor reglerne kan bøjes for at afprøve nye idéer alt fra støjgrænser til lunere åbningstider for udeservering. Ifølge Røhl handler det ikke om ulovligheder, men om at genskabe den legende stemning, der kendetegner København på en lang sommerdag.Overblik og ensartethed har været honnørord hos Socialdemokraterne og Enhedslisten, som stemte for de nye regler i december 2023. Knud Holt Nielsen, ordfører for Enhedslisten, peger overfor TV 2 Kosmopol på, at formålet har været at undgå konflikter mellem borgere og restauratører samt sikre lige konkurrence. “Vi vil ikke have, at serveringsborde breder sig uhæmmet og blokerer for færdsel,” siger han og fremhæver, at der fortsat er mulighed for udeservering bare i et mere beskedent omfang.Men i det sene efterår, hvor kulsorte bølger skvulper mod kajen, føler Søren Westergaard sig hverken hørt eller ligebehandlet. Han har erfaret, at flere restauranter på den modsatte side af kanalen stadig nyder fuld adgang til vandkanten. “Hvorfor mig og ikke dem?” spørger han, mens han kigger mod de oplyste borde tværs over vandet. Uretfærdighedsfølelsen har fået ham til at trække retten i brug: Han vil stævne kommunen.Om foråret kommer parkeringsvagter og måler finmasket afstanden med målebånd og tommestok. “Jeg har set dem bruge centimeter,” siger Søren. Han frygter, at næste skridt for Sofiekælderen kan være sommerlukning en kontrast til den næsten hellige tradition for jazz og kanalhygge.Den endelige afgørelse i retten kan få konsekvenser langt ud over Christianshavn. På spil står spørgsmålet om, hvorvidt byen skal reguleres stramt af hensyn til tilgængelighed og orden, eller om man skal give lidt mere plads til spontanitet og livsglæde ved kajkanten. Uanset udfaldet risikerer mange, at den lette brise over vandet må fejre sin tilbagetræden, som var den endnu et offer for bøvl med myndigheder. For Sofiekælderen er det mere end en kamp om borde; det er en kamp for at holde fast i den stemning, der har samlet musikelskere og solhungrende gæster i næsten et halvt århundrede.
Sofiekælderen mister udeservering ved kajkanten ejer truer med retssag. I næsten et halvt århundrede har jazzcaféen Sofiekælderen på Christianshavn budt københavnerne velkommen til kolde øl og dagens fisk i sommermånederne. Fra maj i år har Københavns Kommune truffet afgørelse om at begrænse caféens udeservering, så der højst må stå fem borde udendørs 13 færre end de hidtil tilladte 18. Den stramme fortolkning af en sikkerhedszone på 1,5 meter fra kajkanten har fået medejer Søren Westergaard til at varsle retssag mod kommunen.Kommunens begrundelse er, at den nuværende opstilling gør passagen langs kajkanten for smal til at opfylde kravene om tryg og uhindret færdsel. I en fremsendt sagsakt fastholder Teknik- og Miljøforvaltningen, at sikkerhedshensyn og naboklager nødvendiggør måling af afstandene til trods for at et mindre antal borde fortsat er tilladt.For Sofiekælderen, der hvert år danner ramme om over 20 koncerter under jazzugen, er udeserveringen hjørnestenen i sommerdriften. ”Der er ingen, der vil ned i en kælder om sommeren. Vi lever af at være ude,” siger Westergaard, som frygter at måtte holde lukket i sommerperioden, hvis afgørelsen ikke omstødes.Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen har i dag rejst kritik af kommunens administrationspraktik. Partiets spidskandidat i København, Christopher Røhl, kalder de nuværende regler for »centimeterkontrol«, der kvæler bylivet, og foreslår etablering af 15 såkaldte frizoner. Her skal restauratører og arrangører kunne afprøve nye idéer og fleksible løsninger på blandt andet støj- og afstandskrav.Teknik- og Miljøborgmesterens kontor har sendt Enhedslistens repræsentant Knud Holt Nielsen til at besvare kritikken. Han påpeger, at de seneste justeringer af udeserveringsreglerne blev vedtaget med bred opbakning, herunder også fra de Radikale. Reglerne skaber ifølge ham »klarhed og ligebehandling« og mindsker konflikter mellem borgere og caféer.Netop spørgsmålet om ligebehandling er centralt i Westergaards argumentation. Han har konstateret, at andre restauranter på det modsatte havnebassin har fået tilladelse til bordopsætning helt ud til kajkanten. »Efter 50 år er det uforståeligt, at vi nu skal begrænses, mens andre får dispensation,« siger han.Søren Westergaard har indgivet klage til tilsynsmyndigheden og påtænker nu at indbringe sagen for domstolene. Indtil videre er spørgsmålet om sommeråbning 2024 uafklaret, i takt med at forvaltningens svar fastholder de gældende målekrav langs kanalkajen.
Sofiekælderen mister retten til udeservering ejer vil stævne kommunen. Indledning Efter næsten halvandet århundredes uafbrudt udeservering langs Christianshavns kajkant har Københavns Kommune nu afgjort, at Sofiekælderen ikke længere må placere borde tættere end 1,5 meter fra kajkanten. Beslutningen rammer caféen hårdt, og medejer Søren Westergaard varsler retssag mod kommunen.Hovedpunkter • I maj meddelte Teknik- og Miljøforvaltningen, at Sofiekælderen kun måtte have fem borde udendørs i stedet for 18. • Kommunens afgørelse fastholdes, selv om restauranten har haft udeservering i 49 år. • Uden udeservering vil stedet muligvis holde lukket i sommermånederne. • Radikale Venstre kritiserer reglerne som “centimeterkontrol” og foreslår frizoner for bylivsinitiativer. • Enhedslisten fastholder, at de nye regler skaber klarhed og beskytter byrummet mod uhæmmet spredning. • Søren Westergaard påpeger ulighed, idet andre restauranter langs kanalen har fået dispensationer, og planlægger nu at anlægge sag.Baggrund Sofiekælderen har i 49 år serveret kolde øl og dagens fisk på kajkanten ved Christianshavn. I maj blev det af forvaltningen slået fast, at en række restauranter, herunder Sofiekælderen, overskred grænsen for, hvor tæt deres borde måtte stå på kajkanten. Kravet er, at der skal være mindst 1,5 meters passage til kajkanten, så redningsberedskab og fodgængere har uhindret adgang.For folkene bag Sofiekælderen, som driver stedet sammen med Pia Grandsgaard, betyder det, at antallet af udeserveringsborde reduceres fra 18 til fem. “Det er mit levebrød,” siger Søren Westergaard. “Der er ingen, der gider sidde i en kælder om sommeren. Uden udeservering kan vi ikke overleve.”Kommunen fastholder afgørelsen Den 14. oktober modtog Westergaard brev om, at afgørelsen blev stående. Teknik- og Miljøforvaltningen skriver i sagens akter, at den snævre passage mellem bordene og kajkanten gør det “praktisk talt ufremkommelig” for trafikanter og redningskøretøjer. Naboklager har også spillet ind, hedder det, og selv om spleten stadig er smal, er forvaltningen tydelig på, at den delvise afslag stadig giver mulighed for udeservering i begrænset omfang.Politiske reaktioner Spidskandidat for Radikale Venstre i København, Christopher Røhl, kalder de nye regler for “centimeterkontrol” og mener, at de kvæler bylivet. Partiet har fremlagt et forslag om at indføre 15 såkaldte frizoner, hvor man kan teste løsninger med ændrede støjgrænser, fleksible åbningstider og afprøvning af nye former for udeservering. Ifølge Røhl er det nødvendigt at skabe mere fleksible rammer, så både københavnske restauratører og borgere kan bruge byrummet aktivt.Fra den anden politiske fløj svarer Enhedslistens repræsentant, Knud Holt Nielsen, at han undrer sig over, at Radikale først nu kritiserer reglerne, som partiet selv stemte for i december 2023. Han opfatter de klare afstandsregler som en styrkelse af ligebehandlingen: “Vi vil undgå, at caféer okkuperer hele gade- eller kajstrækninger. Nu er det transparent for alle, hvad man må og ikke må.” Holt Nielsen fremhæver, at reglerne har mindsket konflikter mellem borgere og restauratører.Ulighed på kajsiden Netop spørgsmålet om ligebehandling er afgørende for Sofiekælderen. Westergaard har erfaret, at restauranter på den modsatte side af kanalen har fået dispensation til at dække hele kajstien med borde. “Jeg forstår ikke, hvorfor vi efter 50 år pludselig ikke må,” siger han. Han understreger, at det ikke bare handler om principper men også om økonomi: sommermånederne udgør størstedelen af indtjeningen for et sted som Sofiekælderen.Retssag truer Som følge heraf har Søren Westergaard besluttet at stævne kommunen. Han mener, at kommunen med sin afgørelse ikke kun tilsidesætter et steds historie og forretningsgrundlag, men også krænker princippet om lige behandling af restaurationer langs kanalen. Resultatet kan blive, at Sofiekælderen holder lukket i sommerperioden og at sagen kommer for domstolene.Udsigt Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke ønsket yderligere kommentarer ud over de skriftlige svar i sagsakterne, men fastholder, at formålet med afstandskravet er at sikre gennemsigtighed, tilgængelighed og sikkerhed langs kajerne. For restauratørerne og politikerne står striden som et eksempel på balancen mellem byliv og regulering, hvor krav om orden og sammenhæng kan opleves som bureaukratisk overgreb men også som nødvendige rammer for alle byens brugere.