Pølsemanden fra Trianglen giver ordentligt op: »Jeg er blevet råbt ad og truet«ØSTERBRO: Tre år i krydsfeltet mellem fodgængere og vildfarne cyklister har tæret så meget på pølsemanden Thomas Telner, at han nu ruller kassen sammen halvdelen af ugen. Hver dag har han stået bag disken på Trianglen med sin ketchup- og sennepsfingre i konstant beredskab. Men den evige strøm af cyklister, der i fuld fart suser over fodgængerfelter, ignorér rødt lys og gang på gang næsten presser fodgængere i asfalten, har gjort ham klar til at sige stop.»Det var ikke ment som en kampagne,« fortæller Thomas, mens han fejer krummer ned fra salatbakken. »Jeg har bare bedt dem om at hoppe af og trække cyklen, så ingen kommer til skade. Men det er som om, reglerne ikke gælder her. Jeg er blevet råbt ad, truet jeg orker det ikke mere.« Hverdagen som livline i byens larmHver formiddag åbner Thomas pølsevognen, trækker det lille skilt med prisen på dobbeltdipper-hotdog frem og gør klar til de første tørstige kunder. Byens summen stiger med solen, og fodgængere forsøger at nå fortovskanten i god tid, inden næste flok af cyklister kommer drønende. Enkelte kommer så tæt, at stativet med chiliflager gynger faretruende, mens de mænger sig med de handlende.De seneste uger har episoderne taget til. I mandags blev en ældre kvinde skubbet ud på vejbanen, da en cyklist satte farten op for at nå et grønt lys. I onsdags var det en studerende med flyttekasser, der fik hårdt medfart. Tusindvis af forbipasserende har oplevet, hvordan det kan gå galt på et splitsekund. Mere end en varm pølse»Jeg har stået her ud og ind i trods alt tre år,« siger Thomas med et træt smil. »Men det her handler ikke kun om en varm pølse. Det handler om medmenneskelighed.« I sin pause læser han på sociale medier om endnu en cyklistulykke i København. »Der sker en ulykke hver time,« konstaterer han stille. »Jeg ved det jo godt, men jeg kan ikke bare blive ved med at håbe, at det går godt.«Beslutningen er faldet: Fra nu af vil han arbejde deltid og tage længere weekendture ud af byen væk fra den daglige juridisk-trafikale kamp. Kunderne har blandede reaktioner. Nogle bakker ham op: »Folk skal lære at tage hensyn,« siger en trofast stamkunde. Andre ryster på hovedet og peger på, at det er hver enkelt cyklist, der må opføre sig ordentligt.Cykelsikkerhed kræver handlingPå Københavns Rådhus bekræfter teknik- og miljøforvaltningen, at man er opmærksom på krydsets udfordringer. Fremsatte forslag om flere hævede fodgængerfelter og tydeligere skiltning er på tegnebrættet, men først i 2025 ventes en endelig plan på plads. Indtil da vil Thomas trække sig lidt tilbage og lade andre tage over, når han lukker vognen klokken 16 på hverdage.Krydset ved Trianglen har i årevis været et dagligt drama mellem hastværk og hensyn, men nu gør en varm pølsemand stille oprør ved at sige nej tak. For Thomas Telner er det ikke længere rimeligt at stå i vejkanten med en klump i halsen og et indre råb om at få de forvildede cyklister sat på plads eller i det mindste af cyklen.
Pølsemanden fra Trianglen trækker sig tilbage efter gentagne trusler. KØBENHAVN. I tre år har Thomas Telner stået ved sin lille bod på Trianglen på Østerbro og solgt hotdogs og pølsevogneets klassikere. Men bag de dampende pølser og glade kunder gemmer sig en hverdag med voksende bekymring: Hver dag krydser cyklister fodgængerfelter i fuld fart, ignorerer rødt lys og truer den sikkerhed, han forsøger at beskytte.Telner fortæller, at han gentagne gange har råbt ad cyklisterne, bedt dem om at træde af og trække cyklen over fodgængerfeltet. Beskederne er blevet mødt af hånlatter og tilråb. “Det føles, som om reglerne slet ikke gælder her,” siger han. Telefonen ringer ofte med opkald fra forurettede kunder, men også med protester fra dem, han forsøger at få til at sænke farten. “Jeg har været råbt ad og truet. Det har efterladt mig med en klump i halsen,” forklarer han.Bag bodens pruttende koger ligger en lille oase af ro for de ventende gæster. Men for Telner er roen brudt af en følelse af forestående ulykke. Hver dag balanserer fodgængere på brinken mellem det trygge fortov og cyklisternes jagt efter hurtigste rute. Ifølge ham er det kun et spørgsmål om tid, før en alvorlig konflikt finder sted.Med et blik, der hviler på fortovets fliser, beskriver han kampen for at genvinde folks opmærksomhed på de enkle trafikregler: “Jeg ved, at det virker naivt at håbe på ansvarlighed, men jeg har virkelig prøvet alt.” Trods gentagne henvendelser til politiet og Københavns Kommune har der ikke været en mærkbar forbedring. “Der er intet værn mod den ligegyldighed, jeg oplever,” siger han.Efter nøje overvejelse har Thomas Telner besluttet at gå ned i tid og være på gaden i færre timer. Beslutningen er truffet med sorg over at forlade det daglige samvær med kunderne, men også som en nødvendighed for at bevare sin egen sindsro. Han understreger, at bodens åbningstider kun vil blive forkortet pølserne forsvinder ikke helt fra Trianglen.Blandt stamkunderne er der forståelse for hans situation. Nyhedsmedier har bragt historien frem i lyset, og lokale cyklistforeninger har meldt tilbage med opfordringer til at tage ansvar og vise hensyn. Men foreløbig er det blot opmuntrende ord realiteten på asfalten ændrer sig langsommere.Mens bodens damp stiger mod den københavnske himmel, står Telner tilbage med en erkendelse af, at forsigtighed og omtanke ikke altid kan påtvinges, men må bære frugt i den enkelte. Hans korte arbejdsdage skal nu give plads til ro, og måske også til nye tanker om, hvordan man kan forene bylivets tempo med respekt for fælles rum.
PØLSEMAND GIVER OP: Jeg er blevet råbt ad og truet Efter tre år ved grillen på Trianglen på Østerbro har Thomas Telner haft nok. Hver dag har han stået med røgen fra pølserne om næsen og en uro i maven over de farende cyklister, der kører over fodgængerfelter i fuld fart og ignorerer både rødt lys og gående. Nu trækker han i nødbremsen og går på deltid.Trianglens hvirvlende trafik er blevet et dagligt mareridt for den midaldrende pølsemand, hvis rolige hverdag blev afløst af konstante konflikter. ”Det er som at stå midt i en forlystelsespark, hvor ingen sikkerhedsforanstaltninger gælder,” siger han. Bag disken ligger de fristende pølser uforstyrret, men ud mod gaden hersker kaos.Gentagne hensygnelser har givet intet resultat. Thomas har råbt og bedt cyklister om at trække cyklen over fodgængerfeltet, men mødt tavshed eller vredt modråb. Flere gange er han blevet truet, mens hjertet dunkede i halsen på ham. Bag truslerne lurer en frustration over, at regler og almindelig høflighed synes at være blæst bort i suset fra navkapsler og kædeolie.I skæret fra gadelygterne spejler hans udmattede ansigt sig i bilernes ruder. Hver aften, når han lukker boden, tager han en synkende fornemmelse med hjem: At en alvorlig ulykke kun er et spørgsmål om tid. ”Jeg orker ikke stå med den klump i halsen mere,” siger han. Og til København LIV tilføjer han: ”Det har taget for meget på mig.”På Østerbro har pølseboden i flere år været et fast holdepunkt for både studerende på vej hjem fra biblioteket og morgensultne pendlere. Nu vil boden stadig åbne om aftenen, men startskuddet til dagens første hotdog rykkes frem til 11, så Thomas kan sove længere og undgå den værste myldretid. I myldrende fodgængermængder og billyde vil der stadig dufte af ristet løg og sennep, men dengang, cyklister susede hen over fodgængerfeltet, vil være sjældnere.For Trianglens faste gæster er det en lille sejr: nu er der en chance for, at færre vil køre for stærkt forbi pølseboden, og at almindelig høflighed kan få et glimt af dagslys. Men for Thomas Telner er beslutningen hård. I årevis har han troet på, at et venligt ord kunne ændre adfærd. Nu erkender han, at råbt og truet gør mere skade end gavn også på ham selv.