Museerne vil gøre Københavns grønne oaser sammenhængende Byens historiske hjerte banker bag tykke mure af sten og glas, men for at nå frem til de grønne åndehuller skal man bruge blik og balancegang. Sølvgade og Østervoldgade skærer gennem Botanisk Have, Østre Anlæg og Kongens Have som to lange, grå straktumper, mens museernes fristelser venter lige uden for rækkevidde. Nu slår seks toneangivende institutioner sig sammen om et opråb: Lad gaderne blomstre, folketrækket brede sig, og kunsten møde naturen i det fri.Det er Arbejdermuseet, Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum, der i fællesskab præsenterer et visionsoplæg for et “sammenhængende museums- og dannelseskvarter”. I papirerne foreslår de mere beplantning langs fortovene, et net af brede stier for fodgængere og cyklister samt nye opholdspladser med plads til bænkeskænderier og picnic. København går glip af alt for meget værdi, når et så enestående natur-, rekreativt og kulturelt område gennemskæres af grå og fantasiløse veje, siger Søren Bak Jensen, direktør for Arbejdermuseet og formand for Parkmuseerne. Han forestiller sig et kvarter, hvor de historiske dragter og græshopperne fra naturhistorien kan gøre hinanden kunsten efter lange skridt mellem træer, fontæner og skulpturer. En grønnere boulevard Lige nu er Sølvgade og Østervoldgade primært trafikårer, der hurtigt bringer bilister fra A til B. Men for de parkinteresserede borgere er det en omvej værd at betræde snørklede stier og lade øjet glide over sjældne urter i det fri. Med visionen på bordet skal biler i fremtiden måske se sig om efter alternative ruter, mens fodgængere og cyklister tager ejerskab af det smalle byrum. Et af forslagene går ud på at etablere blomsterbede i midterrabatten, supplere med hjemmehørende træer, og lade slyngplanter kravle op ad gadelygternes stolper. Samtidig skal fortovene udvides, så fodgængere kan passere hinanden uden at trække skuldrene op. Cykelstierne skal adskilles visuelt, så de bløde trafikanter føler sig lige så velkomne som de fastklemte biler. Mødet mellem kultur og natur Museerne understreger, at det ikke blot handler om æstetik. De peger på, at et grønt kvarter vil tiltrække flere besøgende, øge graden af spontant kunst- og parkbesøg og skabe nye læringsrum. En skoleklasse, der krydser Kongens Have, kan pludselig sidde midt i arkæologiske fund eller lade sig inspirere af guldaldermalerier, mens duften af rosmarin og buddleja breder sig i foråret. Kunsten kan flytte ud i det grønne, lyder det, med mobile udstillinger eller stilleinstallationer langs stierne, der udfordrer sanserne på vej mod gallerier og udstillingssale. Parkmuseerne drømmer om guidede ture, hvor naturhistorikere og kunstformidlere i fællesskab går på opdagelse gennem byens grønne lunger. Debatten starter nu Visionen er sendt til Københavns Kommune med opfordring til høringsrunder og offentlig debat. Hvor meget belægning kan ofres for flere planter? Hvordan organiseres parkeringspladser uden at skabe trafikkaos i Indre By? Og vigtigst af alt: Hvem får ansvaret for vedligeholdelsen, når træernes løv bliver svedet af sommersolen, eller fliserne knirker i frostvejr?Parkmuseerne håber, at politikere, naboer, cyklister og fodgængere vil deltage i samtalen om at omforme to betonåre til et grønt, sammenhængende rum. For som direktøren selv siger: “Vi ønsker en debat om, hvordan vi kan skabe et attraktivt museums- og dannelseskvarter, der inviterer alle indenfor.” Hvis blot én gadelampe bliver omfattet af et slyngplejedyr, eller ét træ rykker ind på bekostning af en parkeringsbås, kan byens puls få en dybere, grønnere klang og vores skridt mod kunsten blive lige så lette som blade på vinden.
KØBENHAVN Seks af byens mest besøgte museer har netop fremlagt et fælles visionsoplæg, der skal gøre museumskvarteret omkring Botanisk Have, Østre Anlæg og Kongens Have mere indbydende. Museerne peger på, at Sølvgade og Østervoldgade fungerer som grå, monotone gennemfartsveje, der skærer området over og skaber en barriere mellem grønne landskaber og kulturinstitutioner.I det udsendte oplæg foreslås en transformering af gaderne gennem etablering af flere træer, buske og blomsterbede langs fortov og kantsten. Samtidig lægges der vægt på at anlægge brede stier for cyklister og fodgængere, så bløde trafikanter kan færdes trygt og i tæt kontakt med både natur og arkitektur.”København går glip af alt for meget værdi, når et så enestående naturrigt, rekreativt og kulturelt område gennemskæres af grå og fantasiløse veje. Vi ønsker en debat om, hvordan vi kan skabe et sammenhængende og attraktivt museumskvarter, der inviterer alle indenfor,” siger Søren Bak Jensen, direktør for Arbejdermuseet og formand for Parkmuseerne.Det er Arbejdermuseet, Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum, der står bag forslaget. Ifølge museerne vil en grøn omdannelse ikke blot forskønne bybilledet, men også styrke besøgendes oplevelse af skiftet mellem skovrum og udstillingssale.I oplægget understreges desuden betydningen af sammenhæng i byrummet: Byens borgere og gæster bør kunne transportere sig mellem museerne i rolige omgivelser, hvor sanserne foldes ud og inviteres til refleksion over både værker og omgivelser. Et levende, planterigt strøg kan ifølge initiativtagerne blive symbolet på, at kultur og natur ikke blot kan eksistere side om side, men beriger hinanden.Planerne sendes nu videre til københavnske myndigheder, som skal vurdere blandt andet anlægsøkonomi, trafikafvikling og bevaringshensyn. Etablering af ekstra beplantning og nye stier vil efter museernes forslag foregå i et samarbejde mellem Park- og Naturforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.Debatten om fremtidens museumskvarter ventes at tage form i de kommende måneder, når politiske udvalg og interessenter inviteres til at drøfte, hvordan Sølvgade og Østervoldgade kan omskabe deres grå asfalt til et levende, grønt byrum.
Seks museer slår til lyd for grønnere museumskvarter. KØBENHAVN To lange, grå gader deler Botanisk Have, Østre Anlæg og Kongens Have fra hinanden og samtidig fragmenterer de den tætte klynge af kulturinstitutioner, som præger kvarteret. Nu sætter seks toneangivende museer fokus på at omdanne det ensformige strøg til en sammenhængende, frodig mødested: Arbejdermuseet, Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum har i fællesskab udarbejdet et visionsoplæg, der skal gøre Sølvgade og Østervoldgade både grønnere og mere indbydende.I dagslys står asfalten som et skarpt gråt bånd mellem parkens blade og museumsgårdenes gådefulde skær. Museerne peger på, at kvarterets store rekreative og kulturelle potentiale går tabt, når besøgstallene ikke udnyttes optimalt, og trafikken får lov at dominere. I visionsoplægget foreslår de seks institutioner planterækker, små grønne lommer, skrånende bede og brede stier for gående og cyklister alt sammen for at skabe sammenhæng og ro.”København går glip af alt for meget værdi, når et så enestående naturrigt, rekreativt og kulturelt område gennemskæres af grå og fantasiløse veje. Vi ønsker en debat om, hvordan vi kan skabe et sammenhængende og attraktivt museums- og dannelseskvarter, der inviterer alle indenfor,” siger Søren Bak Jensen, direktør for Arbejdermuseet og formand for Parkmuseerne.Museerne har peget på flere konkrete tiltag: træplantede boulevarder, blomsterbede langs fortovene og bænkearrangementer, der giver anledning til at fastholde kigget gennem byens grønne åndehuller. Samtidig efterlyser de trafiksanering, så biler ledes uden om det centrale museumskvarter, og fodgængere mødes af bløde overgange mellem asfaltstriber og grønne oaser.Forslaget lægger op til en åben proces med kommunen, borgerforeninger og kulturinstitutioner. Ifølge oplægget kan en omdannelse af Sølvgade og Østervoldgade skabe et attraktivt byrum, som tiltrækker både københavnere og turister året rundt et sted, der inviterer til refleksion, leg og viden uden hårde kanter.Der er allerede sat rammer for diskussionen i kommende byrådsmøder og dialogmøder i det offentlige rum. I sidste ende bliver det et spørgsmål om politisk vilje og økonomisk prioritering: Kan Københavns hjerte løftes med flere planter, færre biler og en fælles vision om at væve byens grønne og kulturelle tråde tættere sammen?