Røg, redningsfolk og rækkeshuse: En brandnat i Albertslund Det skulle have været en almindelig fredag aften. Måske chips og Matador, måske et skænderi om, hvem der havde glemt at sætte opvaskeren i gang. Men i Falkehusene i Albertslund blev det ikke sådan. For lidt over midnat dansede blå blink i de ellers fredelige rækker, og duften af aftenskaffe blev skubbet væk af noget langt mere ildevarslende: Røg. Pludselig var der ild i et rækkehus, og alle de rare beboere måtte, med pyjamasben stikkende ud under vinterjakkerne, finde vej til Herstedøster Skole. Ikke fordi de trængte til ekstraundervisning i verber eller brøkregning, men fordi det der med at blive siddende i en røgfyldt stue alligevel er en anelse for dramatisk, selv på Vestegnen. Christian Lensby fra Vestegnens Politi lød næsten som en guide på en busrundtur, da han sagde: “Vi modtog en anmeldelse om brand ved Falkehusene i Albertslund.” Redningsmandskabet trådte til, som de skal, og fik folk sikkert ud, mens ambulancerne ventede på fortovet – klar til at måle både puls og bekymring. Nogle blev kørt til tjek for røgforgiftning, bare for en sikkerheds skyld. Midt i det hele dukkede en journalist op. Med blok og kuglepen. Eller måske bare med mobil og morgenhår. Han noterede sig, at det faktisk kun var ét hus, der stod i flammer, og at resten af beboerne hurtigt kunne vende hjem til deres soveværelser og halvdrukne potteplanter. Brandårsagen er stadig et mysterium. Politiet graver i teorier og ledninger, men indtil videre peger det ikke på, at nogen har sat ild til huset med vilje. Men, som vagtchefen sagde: “Det kan ændre sig, når vi dykker ned i det.” Så for nu kan Albertslund ånde lettet op, og fredagshyggen måske genoptages – om end med en lidt anden samtalestarter til morgenkaffen, end man havde regnet med.
Nattens brand i Albertslund: Evakuering, eftertanke og uvished Natten falder på, og i rækken af huse i Albertslund sænker der sig en ro, som man kender det i forstæderne – en ro, der denne nat bliver brudt. For ud af mørket stiger røg, og ilden vækker både beboere og myndigheder fra den tryghed, som hverdagen så ofte tager for givet. Fredagens hygge er kun lige gået på hæld, da sirenerne skærer igennem nattens stilhed. I et af rækkehusene ved Falkehusene bryder branden ud, og som så ofte før er det ikke alene ilden, men også usikkerheden, der spreder sig blandt beboerne. Politiet modtager anmeldelsen, redningsberedskabet handler hurtigt, og de, der før sad bag trygge vinduer, må nu søge mod Herstedøster Skole – midlertidigt hjem, mens røg og flammer undersøges, inddæmmes og forstås. Vagtchef Christian Lensby fra Vestegnens Politi fortæller, at redningsmandskabet sørgede for, at alle kom ud i tide. Nogle beboere, ramt af røgens usynlige hånd, køres til tjek. I mellemtiden er det kun ét hus, der står i ildens tegn; de andre rækker beboere får lov at vende tilbage til natten, til de tanker der uvægerligt følger i kølvandet på uforudsete begivenheder. Journalistens ord fra stedet beretter om ambulancer, politi og beredskab – hver især aktører i det drama, som menneskelivet undertiden byder på, hvor tryghed og frygt går hånd i hånd, og hvor rutinen brat afbrydes af det uberegnelige. Spørgsmålet, der nu hænger i luften, er: Hvad begyndte det hele? Politiet arbejder ud fra flere teorier, men intet tyder på forsæt. Måske er det netop uvisheden, der gør sig mest gældende; den uvished, som minder os om vores afhængighed af hinanden – og vores udsathed for alt det, vi ikke kan kontrollere. Natten i Albertslund blev ikke, som nogen havde ventet. Men den blev heller ikke uden sin påmindelse om, hvor skrøbelig hverdagen kan være – og hvor stor betydning omsorg og hurtig handling får, når vi, midt i brændende spørgsmål, må søge fællesskabet og afvente svar.
Branden, mørket og de evakuerede: En nat i Albertslund Klokken har passeret midnat. Det skulle have været endnu en fredag med fred, fjernsyn og frikadeller i rækkehusene i Albertslund. Men alt ændrer sig, da en gnist i mørket gør hverdagen til undtagelsestilstand. Brand. Røg. Sirener, der pløjer sig gennem søvn og sikkerhed. Et rækkehus i Falkehusene står pludselig i flammer, og nattens rolige rum fyldes af blå blink og løftede stemmer. Politi, ambulancer, brandfolk. Ingen spørgsmål om hvorfor – kun hvordan: Hvordan får vi folk ud? Hvordan får vi styr på ilden? Hvordan genvinder vi roen? Beboerne skubbes ud i natten, pyjamas og overtøj blandet i et forvildet optog mod Herstedøster Skole. De skal væk fra røg, væk fra frygten. Redningsmandskabet handler. Nogle bliver kørt væk for at blive tjekket for røgforgiftning – usynlige skader, der først viser sig, når dramatikken har lagt sig. Kasper Ellesøe fra Sjællandske Nyheder står med notesblokken og kigger på scenen, der kunne have været kulisse i en film: Brandbiler, politibiler, ambulanceblink. Alt det, der normalt bare er baggrundsstøj, bliver nu virkelighed for de mennesker, der bor lige her. Heldigvis, siger politiets vagtchef Christian Lensby, var det kun ét hus, der fik ilden at føle. De øvrige beboere kan vende tilbage til deres hjem, til resterne af natten, til eftertanken. Men intet er, som det var, og nu venter den tavse undersøgelse: Hvad startede det hele? Lensby forklarer, at politiet arbejder med flere teorier. Måske en uheldig fejl, måske noget helt andet – men intet tyder på, at nogen har gjort det med vilje. Alt kan ændre sig, siger han, når man begynder at grave. Indtil videre hænger den kollektive lettelse i luften sammen med duften af sod: Det gik ikke værre, end det gjorde. Men midnat i Albertslund blev ikke, hvad nogen havde forestillet sig. Hverdagens tynde vægge viste sig igen, hvor hurtigt tryghed kan forsvinde bag flammer og blå blink.