Det var en af de nætter, hvor søvnen blev afbrudt på en måde, man helst ville have været foruden i Høje-Taastrup Kommune. Natten mellem lørdag og søndag måtte 18 beboere nemlig forlade deres varme dyner, da en brand brød ud på 2. sal i en ejendom. I stedet for weekendens fredelige snorken lød pludselig sirenernes insisterende kald, og nysgerrige blikke blev vekslet mellem naboer, der pludselig stod på gaden iført hjemmesko og overtøj, som virkede tilfældigt sammensat af nattens mørke og skyndsomhed. Heldigvis kom ingen til skade, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2, hvilket må siges at være en trøst midt i nattens kaotiske evakueringsproces. Brandårsagen kendes endnu ikke, og tilbage står nu beboerne med spørgsmålet om, hvad der mon fik deres stille hverdag til pludselig at brænde sammen. "Det hele gik lidt stærkt," fortæller en af beboerne med et skuldertræk, der siger det hele. "Den ene øjeblik drømte man sødt, det næste stod man i gaden i pyjamas og overvejede, om man havde husket at slukke for kaffemaskinen." Mens politiet undersøger, hvad der gik galt, kan beboerne trøste sig med, at ingen kom til skade, og at deres natlige udflugt på gaden trods alt endte lykkeligt. Livet går videre i Høje-Taastrup, lidt mere dramatisk end sædvanligt, men heldigvis stadig med plads til smil og et skuldertræk.
Natten faldt på Høje-Taastrup, og stilheden bredte sig som en besindig ro over byen, indtil virkeligheden pludselig brød frem med al sin uforudsigelige voldsomhed. En brand brød ud på anden sal i en ejendom, og i ét slag blev 18 mennesker revet ud af nattens trygge søvn og kastet ud i det uvisse. Det oplyste David Borgersen fra Københavns Vestegns Politi til TV 2, mens natten langsomt gled over i morgenens første lys. De evakuerede stod nu sammen på gaden, mens blikke blev udvekslet, og en fælles følelse af sårbarhed bredte sig som en stille erkendelse blandt de berørte. Brandårsagen er endnu ikke klarlagt, og beboerne efterlades derfor med spørgsmålet om, hvad der bragte denne bratte afbrydelse i deres liv. Ingen kom fysisk til skade, men hændelsen minder om, hvor skrøbeligt det menneskelige livs fundament kan være, og hvor hurtigt vi kan tvinges til at se vores egen udsathed i øjnene. Mens politiets efterforskning skrider frem, må de evakuerede forsøge at finde tilbage til hverdagen med en erfaring rigere om, at trygheden er en midlertidig tilstand, som ethvert øjeblik kan forstyrres af tilfældets uberegnelige magt. Livet i Høje-Taastrup går videre, nu præget af en subtil erkendelse af, at eksistensen altid balancerer på kanten mellem det velkendte og det uforudsete.
Der findes morgener, som man kunne ønske sig at slippe for, og søndag morgen i boligområdet Murskeen i Taastrup var uden tvivl én af disse. Her blev 18 mennesker brat vækket fra søvnens nådige glemsel af en brand, der med ironisk hensynsløshed brød ud på ejendommens anden sal. Mens beboerne stod på gaden og spekulerede over nattens pludselige sammenbrud af rutiner og ro, stod vagtchef David Borgersen fra Københavns Vestegns Politi klar med en konstatering overfor TV 2, der kunne virke næsten absurd enkel: Ingen var kommet fysisk til skade. Men det er måske lettere sagt end gjort at vurdere, hvilken skade det kan gøre på sindet at blive kastet ud i søndag morgens kulde iført pyjamas og tøfler. Brandårsagen er endnu ikke klarlagt, og i fraværet af forklaringer spreder spørgsmålene sig hurtigere end flammerne selv: Var det teknisk svigt, menneskelig fejl, eller blot skæbnens kyniske påmindelse om, at der findes grænser for, hvor tryg og forudsigelig en søndag i Taastrup må være? Uanset hvad politiets undersøgelser ender med at afsløre, står én ting klart: Hverdagens tynde fernis blev endnu engang flået væk med en næsten teatralsk dramatik. Og mens ilden er slukket, og hverdagen langsomt vender tilbage, står beboerne tilbage med erkendelsen af, at intet – hverken søndagsfred eller en god nattesøvn – nogensinde er helt sikkert i denne verden.