Søndag morgen blev 18 mennesker hevet ud af deres varme dyner og smidt på gaden i Taastrup. Ikke fordi de havde festet for højlydt eller glemt at betale husleje, men fordi en brand havde besluttet at tage permanent ophold i en lejlighed på Murskeen. En 39-årig mand er nu sigtet for at have budt ilden velkommen. Det var ikke en hvilken som helst brand. Ifølge politiet var den sat i værk med brændbar væske, der blev hældt strategisk rundt i lejligheden – som for at sikre, at flammerne havde en god og tryg opvækst. Den 39-årige mand, der angiveligt selv boede i lejligheden, er blevet anholdt og varetægtsfængslet. Men ikke på traditionel vis. Han er nemlig sendt i surrogat på en psykiatrisk afdeling, så snart der bliver en ledig plads. Indtil videre er han dog parkeret i en almindelig fængselscelle, hvilket nok er en anelse mindre hyggeligt. Specialanklager Peter Rask fra Københavns Vestegns Politi understreger, at der er tale om den alvorligste bestemmelse i straffeloven for brandstiftelse – den, der handler om overhængende fare for menneskeliv. At der ikke kom nogen fysisk til skade, er vist mere held end forstand, for 18 mennesker måtte evakueres i hast, mens flammerne forsøgte at overtage ejendommen. Mandag blev den 39-årige fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Her nægtede han sig skyldig, hvilket han valgte at gøre ved slet ikke at sige noget. Dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham i fire uger – og med et navneforbud, så man ikke får sat ansigt på denne sag. Politiet mener ikke, der er andre mistænkte, og nu skal brandstedsundersøgelser fastslå, hvad der egentlig er sket. Indtil videre må opgangens beboere forsøge at finde ro i en hverdag, hvor de nok stadig vågner med næsen fyldt af røg og en snigende mistanke om, at hjemmets fire vægge ikke altid er så trygge, som vi gerne vil tro.
Søndag morgen blev 18 beboere revet ud af deres vante tryghed, ikke af dagligdagens små forstyrrelser, men af en fundamental trussel mod deres eksistens. En brand brød ud i en lejlighed i Taastrup, og selvom ingen kom fysisk til skade, blev opgangens rytme forstyrret, dens beboere tvunget til at konfrontere den skrøbelighed, som hverdagen ellers formår at skjule. Politiet har nu anholdt en 39-årig mand, mistænkt for at have antændt sin egen bolig flere steder med brændbar væske. Det er en handling, som ifølge straffeloven ikke blot truer materielle genstande, men selve den menneskelige eksistens, idet brandens uforudsigelighed er en af de mest primitive og ukontrollerbare kræfter. Den mistænkte nægter sig skyldig og har valgt tavsheden som sit svar. Grundlovsforhøret fandt sted mandag i Retten i Glostrup, hvor dommeren vurderede, at mistanken mod manden var tilstrækkelig tung til at kræve fire ugers varetægtsfængsling. Men fængslingen sker ikke bag lås og slå i et traditionelt fængsel – den finder sted i surrogat, på en psykiatrisk afdeling, når en plads bliver ledig. For det er ikke kun en fysisk handling, der er på spil her, men også en mental tilstand, som udfordrer retsfølelsen og det samfund, vi har bygget op. Specialanklager Peter Rask fra Københavns Vestegns Politi understreger alvoren i sagen. Anklagen lyder på forsætlig brandstiftelse med overhængende fare for menneskeliv – en af de mest alvorlige bestemmelser i straffeloven. Politiet udelukker andre mistænkte og afventer nu resultaterne af brandstedsundersøgelsen, der endeligt skal fastslå, hvad der skete i lejligheden på Murskeen den morgen. I første omgang er den 39-årige placeret i en almindelig fængselscelle. En venten, en overgangstilstand mellem systemets orden og sindets kaos. For beboerne i opgangen er tilværelsen måske også midlertidigt forandret – en ubevidst erkendelse af, at hjemmet, som skulle være det sikreste af alle steder, kan vise sig at være noget ganske andet.
Det begynder som en almindelig søndag morgen i Taastrup. Byen sover, eller det prøver den på. Men klokken nærmer sig syv, og i en opgang på Murskeen bryder virkeligheden gennem søvnen i form af røg, flammer og sirener. 18 mennesker bliver kastet ud af deres hjem, ikke af vilde drømme, men af en brand, der ikke bare opstod, men ifølge politiet blev hjulpet godt på vej. Nu sidder en 39-årig mand i varetægt. Ikke bag tremmer, ikke endnu. Han er fængslet i surrogat – et ord, der forsøger at lyde mindre brutalt, men blot betyder, at han skal vente på en plads på en lukket psykiatrisk afdeling. Indtil videre venter han i en almindelig fængselscelle. Hårde madrasser og lunkent fængselskaffe i stedet for systemets sterile omsorg. Anklagen er ikke småting. Straffelovens tungeste bestemmelse om forsætlig brandstiftelse er taget i brug. Specialanklager Peter Rask fra Københavns Vestegns Politi understreger, at der var en reel fare for menneskeliv. Heldigvis blev ingen fysisk skadet, men de 18 beboere står nu tilbage med en virkelighed, der lugter af røg og tabte illusioner om, at hjemmet er en ubrydelig bastion. Ifølge sigtelsen hældte den 39-årige brændbar væske rundt i sin egen lejlighed. En beslutsomhed, der kræver en vis desperation – eller en mental tilstand, hvor rationelle overvejelser for længst har forladt scenen. I grundlovsforhøret i Retten i Glostrup mandag nægtede han sig skyldig. Faktisk sagde han ingenting. Stilhed kan være en forsvarsmekanisme, et skjold mod et system, der allerede har fældet sin dom i form af uniformer, håndjern og en dommer, der besluttede at varetægtsfængsle ham i fire uger. Politiet er overbevist om, at de har fat i den rette. Ingen andre mistænkte, ingen løse ender – kun en brand, en mand og en uomtvistelig konsekvens. Den sidste brik i puslespillet skal dog falde på plads: en brandstedsundersøgelse skal bekræfte, hvad der skete i de minutter, hvor flammerne tog over. I mellemtiden skal 18 mennesker forsøge at genskabe deres hverdag. De kan vaske tøjet, men røglugten forsvinder sjældent helt. De kan flytte tilbage, men tvivlen vil måske sidde i væggene. For hvad stiller man op med et hjem, der har været i brand? Hvordan tager man det tilbage? Det er de spørgsmål, ingen dommer kan svare på.