Alma mangler moneter: Millionærægtepar står klar med lommerne – måske Der er ikke meget tryllestøv tilbage fra Irmas blåhvide dage. Til gengæld er der kommet Alma, supermarkedet med ambitioner, hjemmebagte brød og udsigt til endnu en kapitalindsprøjtning. Det er i hvert fald meldingen fra Alfred Josefsen, manden bag disken og drømmen, som ikke lægger skjul på, at der nok skal flere penge i kassen, hvis butikken skal gro fra spirende koncept til blomstrende butikskæde. “Det tror jeg da. Det tænker jeg både til drift og til udvikling. Og det er helt forudsigeligt og by the book,” siger Josefsen i podcasten ‘Detailchefens Dilemma’, mens han balancerer mellem optimisme og økonomisk realisme. Han har en plan, og planen kræver kapital. Svesken på disken, ikke? Heldigvis har han god hjælp fra Claus og Bente Juel Christiansen, to af Danmarks bedst polstrede pengepunge. De har allerede hældt 20 millioner ned i Alma-maskinen, og Claus har før udtalt, at han da gerne støtter med endnu flere kroner, hvis det bliver nødvendigt: “Det vil vi da godt støtte noget mere. Jeg tror, at der er et stort marked for at lave nogle gode fødevarer. Det er jeg meget tilhænger af,” lød det tørt – som en nybagt speltbolle uden smør. Ægteparret sidder på 80 procent af aktierne, mens Josefsen selv har 20 procent at jonglere med. Ambitionen? At få omkring fem butikker op at stå. Foreløbig står Alma Madmarked solidt – men stadig lidt ensomt – på Sylows Allé og Store Kongensgade, hvor hippe kunder med indkøbsnet kan fylde kurven med alt fra selleri til selvransagelse. Der er dog stadig lang vej til folkelig jubel. Da KøbenhavnLIV’s anmelder svingede forbi Frederiksberg-butikken, blev det til flere løftede øjenbryn end begejstrede anbefalinger. Men ambitionen fejler ikke noget, og hvis millionerne igen får ben at gå på, så kan man håbe, at Alma – trods lidt mat start – får chancen for at sprede sit madmarked over flere hylder og bydele. Sådan er det med butikker, der vil mere end bare sælge mælk. Først kæmper man mod tvivlen, så mod anmelderne. Og til sidst – måske – vinder man kundernes hjerter (og småmønter).
Kapital og ambitioner: Når Alma vil være mere end et madmarked Pengene bevæger sig ikke af sig selv; de skal lokkes, overbevises, forføres ind i nye projekter. Sådan er det i supermarkedets tid – også for Alma, som nu står på tærsklen til det, der enten kan blive til vækst eller stilstand. Alfred Josefsen, manden bag det nye madmarked, udtaler uden omsvøb, at flere penge formentlig er nødvendige, hvis Alma skal folde sig ud som andet og mere end blot et levn fra Irmas eftermæle. Det er i podcastens tørre og nøgterne rum, at Josefsen lægger ordene på disken: Ja, der skal nok tilføres mere kapital – både til drift og til udvikling. Der er intet overraskende i det, ingen geniale vendinger, bare nødvendighed. Markedet kræver, at man holder sig i live. Bag projektet står et af landets rigeste ægtepar, Claus og Bente Juel Christiansen. De har allerede investeret 20 millioner kroner i Alma og virker hverken skræmte eller trætte. Der er stadig vilje til at støtte, siger de. Ikke for sentimentalitetens skyld, men fordi de tror, at markedet for gode fødevarer stadig eksisterer. Der er et snert af nødvendighed i deres ord, en insisteren på, at markedet – og måske moralen – vil have det anderledes. Aktieposterne taler deres eget sprog: 80 procent til ægteparret, 20 procent til Josefsen. Ambitionen er fortsat at åbne fem butikker, selvom virkeligheden indtil videre kun har materialiseret to: Én på Sylows Allé, én i Store Kongensgade. Fremtiden står ikke skrevet i neon, men snarere i forhandlingen mellem investering og erfaring. For markedet er ikke bare penge. Det er også forventningens stille regn, det er hverdagens dom – som da KøbenhavnLIV’s anmelder trådte ind i butikken på Frederiksberg og gik ud igen, uimponeret. Det er ikke fiasko, men det er heller ikke succes. Det er blot virkeligheden, den svingende balance mellem drømmen og den nøjsomme erfaring. Alma står tilbage i det rum mellem ønsket og det virkelige, hvor kapital og handling mødes, og hvor næste skridt altid vil kræve en ny investering – ikke bare af penge, men af tålmodighed, tillid og modet til at prøve én gang til.
Alma på kanten: Nye penge skal puste liv i supermarkedets overlevelsesdrøm Alfred Josefsen står foran mikrofonen og lader som om, det er helt naturligt. “Der skal nok flere penge til.” Ordene falder, som var de en slidt bon fra kasseapparatet – forventelige, rutinerede, så lidt overraskelse som et glas økologisk kærnemælk på Frederiksberg. Supermarkedet Alma har ikke bare taget navnet fra Irmas aske – det har arvet alle de udfordringer, der følger, når man vil sælge værdier og velfærd ud over disken. Men for at få ambitionerne til at række ud over pæne butikshylder og økologiske slogans, kræver det ikke kun idealer. Det kræver millioner. Heldigvis for Josefsen har han et af landets bedst polstrede ægtepar i ryggen. Claus og Bente Juel Christiansen har allerede hældt 20 millioner ned i den bæredygtige gryde, og de siger sig ikke færdige. “Det vil vi da godt støtte noget mere,” lyder det tørt, men præcist fra Claus – markedet for gode fødevarer forsvinder trods alt ikke, bare fordi optimismen knager lidt i fugerne. Sådan fordeles aktierne også: 80 procent til Christiansen-familien, 20 procent til Josefsen. Fordelingen er næsten symbolsk for, hvem der sætter kursen, og hvem der står i butikslokalet, når døren smækker om aftenen. Ambitionen? At der skal åbnes fem butikker. Indtil videre er der to: én på Sylows Allé, én på Store Kongensgade. Københavnerne kan hente lidt håb sammen med havregrynene – hvis de altså tror på projektet. Men virkeligheden har det med at snige sig ind mellem hylderne, selv der hvor vinduespartierne er nyvaskede. KøbenhavnLIV’s anmelder har allerede været forbi Frederiksberg-butikken, og dommen var knap så flatterende som Josefsens forretningsplan. Supermarkedet skal mere end at være “ny og frisk” for at få folk til at løfte øjenbrynene af begejstring. Alma vakler derfor videre, hængt op mellem ideal og overlevelse, mellem millionløfter og mandagsomsætning. Måske bliver det til fem butikker. Måske ender det hele med endnu et køligt regnskab. For i detailhandelens virkelighed er det aldrig nok bare at ville det gode – pengene skal også i spil, før drømmen overhovedet kan hænges op på opslagstavlen.