Catrinas kamp mod miljøsvineri: Når ansvaret hopper frem og tilbage som en frikadelle på gulvet Det var en af de der dage, hvor man egentlig bare ville gå en tur. Men Catrina Katja Pescatori kunne ikke ignorere synet ved åen i Jersie Mose: Affald, slængt hen som om nogen troede, naturen kunne trylle det væk. Catrina tog sagen i egen hånd – hun fandt kameraet frem, lagde billedet op i et lokalt forum og besluttede at anmelde miljøsvineriet. Men i stedet for hæder og grønne laurbær fik hun en besked fra kommunen, der lød omtrent sådan: "Mange tak for din henvendelse. Problemet befinder sig desværre udenfor kommunens arealer, og derfor kan vi ikke gøre noget ved problemet." Kort sagt: Ikke vores bord. Det stopper ikke Catrina. For hun vender tilbage til åen, hvor affaldet stadig ligger som en slags miljømæssig pebernød. Og hun er ikke i tvivl: Dette MÅ være kommunens ansvar. Hun åbner Borgertip-appen, hvor man kan se matrikelskel og ejer, og genanmelder sagen. Her bliver det hele lidt teknisk, for Solrød Kommune forklarer bagefter, at systemet altså kan være lidt sart – står du bare med én tå på det forkerte stykke jord, er det pludselig ikke længere deres problem. Men eventyret får alligevel en slags lykkelig slutning: Affaldet er nu væk. Kommunen opfordrer dog stadig alle til at bruge Borgertip, hvis man ser huller i vejen, væltede træer, skæve skilte eller bare har lyst til at sende en digital flaskepost til de lokale myndigheder. Så næste gang, du står med hovedet fuld af forargelse og et kamera i hånden – husk, at selvom ansvaret nogle gange hopper rundt, ender det (måske) det rigtige sted til sidst. Man kan jo bare google 'Solrød Kommune borgertip' og se, hvor eventyret fører hen.
Miljøsvineri, ansvar og kommunens grænser En forårsdag i Jersie Mose. Catrina Katja Pescatori går langs åen, og pludselig forstyrres stilheden af menneskets efterladenskaber: affald dumpet uden blik for naturens værdighed. Catrina vælger ikke tavsheden. Hun skriver, hun fotograferer, hun anmelder. Alligevel mødes hun af en besked, der i al sin saglighed er næsten eksistentielt mærkværdig: “Mange tak for din henvendelse. Problemet befinder sig desværre udenfor kommunens arealer, og derfor kan vi ikke gøre noget ved problemet.” Her udspiller sig et klassisk spørgsmål: Hvor begynder og ender ansvar? Catrina tvivler ikke. Ved sit næste besøg er det tydeligt for hende: Ansvaret bør placeres hos kommunen. Hun åbner Borgertip-appen, hvor matrikelskellet på et kort tegner grænsen for, hvem der bør handle – og genanmelder. Kommunen svarer, at systemet kan være følsomt, næsten skrøbeligt. Et skridt for meget i den forkerte retning, og ansvaret fordamper ud i ingenmandsland. Men paradokset får en løsning: Affaldet er nu fjernet. Kommunens opfordring lyder videre: Brug Borgertip. Anmeld huller, væltede træer, skæve skilte. Lad ikke skader og svineri stå uden modspil – for ansvar, siger kommunen, tager form af opmærksomhed og handling. Find vejledningen via søgning på ‘Solrød Kommune borgertip’. Sådan står vi igen ved spørgsmålet om grænser – både de fysiske og de moralske. Hvor langt rækker vores ansvar for den verden, vi færdes i? Og hvor mange skridt skal vi tage, før nogen endelig griber ind?
Da Catrina mødte kommune-Danmark: Et affaldseventyr ved Jersie Mose Nogle gange er virkeligheden så skæv, at man næsten tror, det er fiktion. Sådan en dag havde Catrina Katja Pescatori, da hun spadserede ved åen i Jersie Mose og fik øje på affaldet – henkastet, grimt, forkasteligt, men desværre alt for virkeligt. Catrina gjorde det, de fleste kun brokker sig over til vennerne: Hun anmeldte svineriet. Men svaret hun fik fra kommunen, var nærmest absurd i al sin byråkratiske elegance: “Mange tak for din henvendelse. Problemet befinder sig desværre udenfor kommunens arealer, og derfor kan vi ikke gøre noget ved problemet.” Slut, punktum, ikke vores bord. Men Catrina lod sig ikke spise af med et autosvar fra systemets uigennemtrængelige tåge. Hun gik tilbage til åen, konstaterede, at affaldet stadig lå der som en skamplet på landskabet – og denne gang tjekkede hun matrikelskellet i appen Borgertip. Her kunne hun se, at stedet faktisk ER kommunens ansvar, alt imens systemet i mellemtiden havde fået moralske tics. Solrød Kommune, på deres side, forklarer at systemet kan være lidt følsomt. Hvis du står med den ene fod på det forkerte jordlod, så kan det digitale kort slet ikke kende dig. Det er teknologiens triumf: Præcision så høj, at man næsten intet kan få gjort. Dog endte det godt – affaldet blev fjernet. Og kommunen bruger nu lejligheden til at opfordre alle til at benytte Borgertip til stort og småt. Huller i vejen, væltede træer, skæve skilte – meld det ind, så kommunen kan rette op på virkelighedens skævheder. Google ‘Solrød Kommune borgertip’, lyder det. Resten er næsten lige så let – hvis man ellers står på det rigtige sted. Det er Danmark anno nu: Systemerne arbejder, borgerne kæmper, ansvaret hopper rundt. Og til sidst forsvinder affaldet, men det gør forvirringen ikke.