Københavns Universitet troner øverst i Norden Nu med Shanghai-ranklistens blå stempel.Klokken slår et sted mellem verdens 32. og 35. plads, når man tjekker Københavns Universitets præstation på årets Shanghai-rangliste. Man kan næsten høre domkirkens klokker bimle af stolthed, selvom KU altså lige måtte rykke tre pladser bagud sammenlignet med sidste år. Nummer 35 blandt verdens tusind bedste universiteter og hvem skulle have troet det, da de første lærde skæggede mænd trak ind i Latinerkvarteret i 1479?Hovedstaden kan gnide sig ekstra i hænderne, for ikke alene holder universitetet europæisk fane højt det er faktisk den klare granskende stjerne blandt Nordens lærde institutioner. Intet andet universitet i nabolagets lange bælte kan matche præstationen. Aarhus jovist, det er et hus, men de må i denne sammenhæng nøjes med at nippe til plads nummer 85 i Shanghai-karusellen.Der er noget eminent pokalpoleret over at ligge blandt de bedste i denne forvirrende og efterhånden uoverskuelige akademiske konkurrence. For her måles der ikke på, hvor hurtigt du cykler til universitetet eller hvor praktisk kantinen er indrettet nej, der kigges på Nobelpriser, forskernes verdensomspændende citater, artikler trykt på de tungeste tidsskrift-papirer, og hvor meget visdom, der egentlig klemmes ud af hver enkelt ansat. Det er en slags OL, hvor guldmedaljerne er formet af brainstorms og fodnoter.Kig så på top ti, og man forstår hvorfor det kan prikke i selv den mest standhaftige studenterpride: Der sidder de amerikanske universiteter tungt på tronen, uanfægtet og lidt for sig selv; Harvard, Stanford, MIT de lyder nærmest som burgere, man kun kan drømme om at smage. Men imellem præstationerne og de lange gange på Nørregade, må lamperne gerne blinke en ekstra gang i kantinen: Et nordisk universitet har igen sat sig tungt, hvis ikke på verdens trone, så i hvert fald på Nordens højeste stol.Så tillykke til KU, hvor videnskaben stadig laver ballade, og hvor Nobelpristagerne og de stemmebærende forskere fortsætter med at gøre indtryk, ikke kun i bøgernes verden, men også på den internationale scene, hvor alle holder øje med hvert eneste træk. Og lidt af det gamle København, med sine regnvåde brosten og cyklende hjerner, fortjener at glædes over både fortidens ry og fremtidens Shanghai-plads.
Nordisk erkendelse i verdens spejl: Københavns Universitet blandt de ypperste.På et tidspunkt, hvor institutioner kappes om såvel prestige som betydning, modtager vi atter dette år nyheden om, at Københavns Universitet besidder en enestående position blandt verdens lærdomsmekkaer. Ranglistens tal de kolde, uimodståelige, men samtidig så tvetydige manifestationer af global konkurrence sætter universitetet som nummer 35 på Shanghai-ranglisten, og gør det dermed til Nordens første blandt sine ligemænd.Denne placering, et fald på tre pladser fra den foregående årscyklus, er næppe et udtryk for aftagende substans, snarere en påmindelse om, hvor inden for den akademiske eksistens, fortjeneste konstant må erobres på ny, og hvor variabler udefra påvirker anerkendelsens indre logik. Rangeringen undslår sig ikke at fundere i rigide kvantiteter Nobelpriser som de ypperste frugter af menneskelig søgen, videnskabsmænds navne fanget i citationers net, og skrifter omfavnet af verdensfornemme tidsskrifter. Ikke mindst måles institutionens livsbetingelse også i forholdet mellem den enkelte forskers formåen og hele systemets præstation.At netop denne universitetsinstitution bærer fanen for alle nordiske universiteter, vækker eftertanke. For bag tallene står et særligt dannelsesideal, en stille længsel efter sandhed og indsigt i det endnu uudgrundede, og netop denne længsel bæres videre af universitetets forskere, lærde og studerende. Aarhus Universitet følger på listen, dog i sikker afstand, som nummer 85 et vidnesbyrd om, at der eksisterer grader i udfoldelsen af videnskabelig praksis og, måske, i evnen til at bygge bro mellem fortidens horisonter og fremtidens håb.På verdensplan består magtbalancen, hvor tre amerikanske institutioner ufortrødent dominerer: Harvard, Stanford og Massachussets Institute of Technology. Et næsten uforanderligt hierarki, hvor tradition, ressourcer og en særlig vilje til innovation skaber kontinuitet. Men netop i en sådan verdensorden bekræfter Københavns Universitets position, at også nordiske idéstrømme formår at skabe genklang i verdens større sammenhæng.Placeringen peger ikke alene på det, der allerede er opnået, men inviterer til fortsat refleksion og selvforståelse: Hvilken form for erkendelse og dannelse er det, vi fremelsker? Hvad er universitetets sande ansvar i en tid, hvor viden bliver såvel kapital som kritisk nødvendighed? Det er i dette spændingsfelt mellem optællingens objektive rationalitet og den subjektive, umiskendelige længsel efter mening at universitetet nødvendigvis må finde sin fremtidige vej.Når vi således måler, rangerer og sammenligner, er det værd at huske, at universitetets sande værdi ikke kun kan vejes i priser og publikationer, men oftest anes i de spor, det sætter i sind og samfund i tanke og handling.
Københavns Universitet går forrest i Norden men glider et par trin ned.Der er noget ved tal, der taler. De summer i baghovedet og lander med en mærkelig præcision: 35. Pladsen. Ikke 32, som sidste år, ikke et spring frem, men et diskret, næsten diskret fald tre små skridt ned ad det akademiske podie, et diskret nys midt i Nordens mættede alfakrøller, som om status quo skal tages alvorligt, men med en vis ro.Alligevel: et universitet i verdensklasse. Ikke bare i en kroget baggård bag Rundetårn, men i verdens store pariserhjul af viden. Her balancerer Københavns Universitet, som et forårstræ med forvildede grene op i en global vind stadig Nordens bedst placerede, om end vinden fra Harvard, Stanford og MIT blæser som tung industri ovenfor. Nobelpriser og papirer stakket, citeret og ophøjet til matematik i Shanghai-ranglistens systematiske drømme. Her vejer man kvaliteten i forskningen, antallet af de, der citeres, og de, der får sat gyldne prikker ved siden af navnet, og de tidsskrifter, der er tunge nok til at vippe en vægt.At placere Aarhus på en 85. plads føles næsten fordægt som en forfatter, der kommer ind i rummet efter hovedpersonen har talt, og nikker uden brok. Norden, regionen som i så mange år har fundet tryghed i sine egne fortællinger om lighed og oplysning, kan nok trøste sig ved, at KU stadig bærer fanen. For en stund.Men hvem kan læne sig tilbage, når top-ti er reserveret til en vestlig akse, hvor Nobelmedaljer vejer i lommen, og forskningens sprog har accent fra Boston? Københavns Universitet, så tæt på de tunge drenge, men stadig på afstand. Som et knap lukket vindue til en baggård fuld af muligheder. Forskningens jazz spiller videre, nu med en tone dybt fra det 35. trin i hierarkiet ikke fest, ikke skam, men kold, klar nordisk realitet.