Natten glider hen over Gersagerparken: Muligt drabsforsøg ryster Hundige.Af og til sker der noget, som får både kaffe og cornflakes til at smage anderledes næste morgen. Lørdag var en af de dage, hvor Hundige vågnede op til et landskab med blå blink, snusende politihunde og kriminalteknikere med knirkende engangsovertræk på skoene.Klokken var lidt for tæt på den mørkeste del af natten, da et opkald bragte Midt- og Vestsjællands Politi til Gersagerparken. Her stødte betjentene på et syn, de helst havde undværet: En mand midt i trediverne, hårdt medtaget med voldsomme skader i hoved og på overkrop. Over ham hang natten tungere end ellers.”Han er i kritisk tilstand,” lød det tørt men tydeligt fra politiets vagtchef, da pressen senere på morgenen spurgte til offerets helbred. På hospitalet kæmpes der nu for hans liv.Mens politiets hunde snuser sig gennem buskadset under de elektrisk blå lamper, og kriminalteknikerne svinger deres magiske kufferter, er motivet stadig en gåde. Ingen er varetægtsfængslet, ingen mistænkt trukket i forhørslokalet. Hundige må vente og gisne, mens spekulationerne myldrer som myrer omkring en sukkerknald.”Vi arbejder på flere spor,” siger vagtchefen (hans stemme kunne forveksles med lyden af et åbent vindue en frostklar morgen), men hvad de spor er, må vi gætte os til.Gersagerparken, hvor børn om dagen gynger og pensionister fodrer fugle, er nu et epicenter for efterforskere, der ikke hviler før nattens gåde er opklaret. Måske har nogen hørt skænderi, et klynk, fodtrin der haster væk? Politiet opfordrer alle, der har anelser, lydfragmenter i erindringen eller blikke ud af vinduet før klokken 02.30, til at ringe på 114.De pårørende er underrettet. Byen venter, mens natten langsomt viger for dagen, og Kaffekoppen skælver en smule.
Gersagerparkens Stille Mørke Brudt af Vold: Politi Efterforsker Drabsforsøg.Lørdag morgen har byens sædvanlige stilhed over Gersagerparken i Hundige været forvandlet til et felt for efterforskning, uro og dybe spørgsmålstegn. Mørkets time blev trukket længere, ikke alene af nattens naturlige skygger, men af de hændelser, der fandt sted omkring klokken 02.30. Her, midt blandt rovfugles og nattevindes bløde suk, blev både liv og tillid sat på prøve.Et menneske en mand sidst i 30’erne blev fundet, sårbar og ødelagt, mærket af vold, der rakte fra hoved til krop. Skaderne, politiet fandt, talte et tavst, men insisterende sprog om, at der i nattens forløb var sket noget, der rækker ud over almindelige menneskers forståelse. Nu ligger han på hospitalet, omringet af apparater og bekymrede blikke, mellem håb og fortvivlelse, i kritisk tilstand. Hans gængse anonymitet et liv blandt mange udslettes for en stund, fordi volden i nat valgte netop ham.Langs parkens stier og mellem beton og buske bevæger betjente sig med besindig beslutsomhed sammen med hunde og kriminalteknikere. Deres blikke søger efter det, øjne ellers ikke ser; spor, der kan åbne fortællingens sorte bog og lægge brikker til forståelsen. For motiv, gerningsperson og sammenhæng ligger skjult. Den, der måtte vide, hvad der skete, træder endnu ikke frem i dagens lys.Politiet står altså med spørgsmål, der ikke alene er juridiske men også eksistentielle. Hvad får et menneske til at gå så vidt? Hvilke strømme i sindet former voldens pludselige udbrud? Hvem blev forbipasserende tilskuere, hvem tier, og hvem vil træde frem?I en tid hvor mange lever parallelt, med hinanden men ofte udenfor hinandens virkelighed, opfordrer politiet nu alle, der måtte have iagttaget eller hørt noget omkring Gersagerparken natten til lørdag, til at henvende sig. Vidnesskabets ansvar aktiveres, når fællesskabets tryghed er brudt. Enhver oplysning, hvor lille end den forekommer, kan vise sig at være nøglen til at bringe sammenhæng til et forløb, hvor meningen hidtil synes tabt.De pårørende er underrettet, fortvivlede og afventende, mens byen vågner langsomt, og dagens skær stryger de steder, nattens begivenheder har traumatiseret. Det enkelte livs uerstattelighed står nagende og urokkeligt tilbage en påmindelse om, hvor skrøbelig men også forpligtende vores samhørighed er, hvor endeligt ethvert brud på netop denne samhørighed opleves.Efterforskningen fortsætter. Stilheden i Gersagerparken rummer nu både gamle og nye ekkoer.
Politi Massivt Til Stede: Muligt Drabsforsøg i Hundige Skaber Oprørt Morgenstemning.Gersagerparken ligger badet i morgengryets grålys, men idyllen er brudt. Lørdagens stilhed opsluges af blinkende udrykningslys, politiets sorte uniformer, hundenes snerrende snuder og den nervøse summen fra kriminalteknikernes instrumenter. Hundige, som ellers bare skal vågne, skal på arbejde, hører børnene grine nede fra blokkene, men denne lørdag morgen: anderledes. Man mærker det i luften noget er galt.Omkring klokken 02.30 , mens mørket stadig lå tætpakket over området, modtager politiet et opkald. Da betjentene når frem, finder de en mand sidst i trediverne, hans krop mærket af voldens aftryk, hovedet og overkroppen ramponeret, som om de natlige skygger havde vendt sig mod ham. En tragedie endnu navnløs, endnu uden forklaring udspiller sig foran enhver, der vover at se efter.“Han er i kritisk tilstand,” lyder det nøgternt fra politiets vagt, mens hospitalets korridorer fyldes af årvågne blikke og eksploderende uro hos de nærmeste. De pårørende er underrettede. Deres nat er blevet til et mareridt, deres slægtning lægger nu mellem liv og død virkeligheden som et drama uden manuskript.Her står betjentene, som skuespillere i en kulisse af gårde og beton, men ingen ved endnu, hvad der drev volden. Intet motiv, ingen mistænkte. Kun spor, der skal følges. Hundene snuser i de dugvåde græsstrå, kriminalteknikerne samler DNA og spor, mens politiets blikke glider over menneskerne, der vover sig ud for at forstå, hvor tæt dramatikken har sneget sig på.Hvem så noget? Hvem hørte skrigene? Politiet beder om hjælp hvis nogen overhovedet har bemærket noget omkring Gersagerparken før klokken 02.30, opfordres de til at ringe på 114. Et opringning kan tippe vægtskålen. Måske har netop din nattesøvnens forstyrrelses-erkendelse betydning for opklaringen, for retfærdighedens komme, midt i et samfunds drævende monotoni.Her, i den gryende dag, vibrerer spørgsmålet fortsat i luften: Hvem, og hvorfor? Hvad bringer et menneske til at forvolde så stor ødelæggelse? Hundige, denne levede virkelighed, venter på, at svaret fødes og måske rykker et lille stykke tættere på næste gang nogen vågner midt om natten og ser, at mørket bevæger sig udenfor vinduerne.