Mand sigtet for misbrug af CPR-register til drabsforsøg Der stod han, manden med briller som en fodgængerovergang og et job, ingen tænkte nærmere over: ansat i Københavns Kommune. Alligevel havde han, ifølge NSK, vendt det civile liv på vrangen og puttet lagkagekniven ned i postelaget. For det handler om CPR-registeret, den digitale dobbeltdyne, hvor alle os danskere ligger og trykker, navne og numre side om side, som frosne ærter i en pose. Og nu indrømmet, det lyder som starten på en mærkelig roman står han sigtet for at have brugt det store kartotek ikke til godgørenhed, men i stedet som opslagsværk til et planlagt drab i bandemiljøet.Det er det landsdækkende center for alvorlig kriminalitet, NSK, der bringer sagen frem. Pludselig bliver en dag på kommunen ikke bare møder, kaffe og konvolutter, men et spørgsmål om liv og død. At en tast på en computer ikke altid bare er en administrativ rutine, men begyndelsen på et drama, hvor listen over borgeroplysninger bliver til en indkøbsseddel for død.Forestil dig frokostpausen. Rundstykker i kantinen, snak om vejret og digitalisering, og i et hjørne sidder nogen og udveksler oplysninger på tastatur - ikke om hvem der har fødselsdag eller hvem der hader torskerogn, men om hvor snart nogen skal tage afsked med livet. Københavns Kommunes arkiver har aldrig duftet så meget af spænding før.Myndighederne oplyser, at oplysningerne fra det danske CPR-register som ellers kun bør bruges til forsigtige formål i dette tilfælde blev tjekket for at finde ofre til bandekriminelle handlinger. Livet i kommunen er pludselig blevet til en roman, hvor alle tænker på, hvad deres fødselsdato mon egentlig kan bruges til.Folk spørger sig selv, om det kan passe, at en mand i beige skjorte og navneskilt egentlig er den, der åbner døren til mørket. Gamle sikkerhedsråd nynnes som salmer, alle klapper sig på brystet og spørger kommunen, om man bare kan slå op i CPR-registret som i en telefonbog fra halvfemserne.”Vi ser med stor alvor på denne sag,” udtaler NSK tørt, men man kan ikke undgå at forestille sig en vis nervøsitet bag paragrafferne. Kopimaskinen gisper. Nøgler klirrer. Noget er skredet i velfærdsstatens smøremidler; en hverdagsmaskine er blevet omdannet til detektivnovelle.Manden er nu sigtet hans adgang til systemet blokeret, hans kolleger må lede efter trygheden mellem kaffekopper og skuffernes gamle kuglepenne. Regeringens embedsfolk kradser sig i håret og spørger, hvor mange nøgler, der egentlig er til hytteost-automaten og til CPR-registeret.Den danske tryghedsfølelse har altid været som en ulden trøje: praktisk, men ikke helt tæt. Nu er den blevet lidt mere hullet. Efter dette kan ingen borger længere vide, om kommunens register er kaffe- eller kriminalitetssikret. Men én ting er sikkert: I dag har kontorstolen fået et ekstra gear, og de gamle formsager det samme. Historien ruller videre for hvem kan nu man stole på, når selv kommunen har spændingsforfattere på lønningslisten?
Mand sigtet for misbrug af CPR-register til drabsforsøg En skygge har sænket sig over Københavns Kommunes korridorer, hvor hverdagens trivielle beskæftigelser registreringer, godkendelser, kontroller pludselig er blevet kulisse for en uventet intrige. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser, at en kommunal ansat er sigtet for at have anvendt adgangen til Danmarks CPR-register i forbindelse med et forsøg på drab en handling, der sender kulde gennem samfundskroppen.Der er i dag noget særligt alvorligt over et fællesskab, hvori tillid udgør limen, og hvis bærende bjælker pludselig slår revner. Det, der har været tænkt som folkets nogenlunde sikre grund registrene, databaserne, den administrative gennemsigtighed står herved blottet for misbrug. Ikke længere alene en platform for velfærd; det er et muldjord, hvor både det gode og det onde kan spire. Sigtelsen lyder: den ansatte skal have brugt CPR-registrets intime oplysninger, ikke med det formål at bistå borgerens ve og vel, men derimod for at tilvejebringe information, som kunne danne grundlaget for planlægningen af et drab i bandemiljøet. Bag denne handling åbenbares en omsiggribende mistanke, ikke kun om individets brist, men om systemets sårbarhed. Den forestillede grænse mellem forvaltning og forbrydelse trænger sig på med forstemmende styrke. Hvor den enkelte engang fandt tryghed i, at oplysninger var forbeholdt administrative hænder, står vi nu over for indsigten: tillid er hverken absolut eller uangribelig. De digitale systemers gennemsigtighed kan samtidig være deres sårbarhed. Ubehageligt, ja nødvendigt, må vi konfrontere spørgsmålet, om magten til at se er ensbetydende med magt over liv og død.NSK oplyser, at sagen stadig efterforskes, og at den anholdte nægter sig skyldig. Alligevel svæver tvivlen tilbage som tåge over byen; forpligtende svar savnes endnu. Men tanken jager: Hvordan kan det enkelte menneskes moral og overvejelser veje op for systemets ømme led? Hvorfor blev borgerens register selve folkesjælen fastholdt i tal og bogstaver et led i voldens økonomi?Byen, samfundet, mennesket: vi står her og ser til, mens fundamentet knager under det dobbelte blik borgerens og forbryderens. Intet svar lader tilstrækkeligt, og alligevel rejser spørgsmålet sig igen: Hvem vogter vogterne? Efterforskningen fortsætter, og samfundets årvågenhed skærpes med et udeblevet håb om, at tilliden igen kan genfindes som den trætte bys rette fundament.
Et Navn I Et Register: Når Lyset Bliver Blåt København, juni. Vinden sniger sig gennem rådhusets allé, let, som om intet er hændt bag de digitale sluser og sprækker. Men i dag: En dør er sparket op, ikke med støvle, men med tastatur. En ansat i kommunen, en usynlig skygge blandt flokken, har ifølge politiets særlige enhed - dem, der skyldbetoner deres akronymer - misbrugt det register, der burde være samfundets bløde, administrative hjerte. CPR! Tre uskyldige bogstaver, men en nøgle til identitet, til adresse, til liv.De siger, han brugte det til at planlægge drab. Til at fodre mørke kræfter ude i miljøet, hvor stål og sprog skifter hænder. Man forestiller sig natten, silhuetter mod gadelampernes lamede gult: Byen som nervesystem under huden, og nu et indgreb, en infektion.Vi må spørge: Hvem vogter portene, når selve portvogteren åbner for ulve? Er det kontrol eller illusion, når et tryk på Enter overskrider skærsilden mellem beskyttelse og udnyttelse?Sidenhen er data strømmet frit. Vi har vænnet os til at være tal - telefonnumre, sygesikringsnumre, kreditvurderinger. Vi ville tro systemet robust, at byen døser sparsomt, glemmer hurtigt, men glemmer kun på overfladen.Når politiet oplyser, at sagen rækker ind i bandemiljøet - et ord, de fleste kun kender fra overskrifter og mørke overdrivelser - bliver det tydeligt, hvor tæt den administrative hverdag er flettet ind i gadens ruter. Hver skolegang, hver dagpengeansøgning, hver flytning: Et klik, et potentiale.Nu skal retten, og måske samvittigheden, afklare, hvad det betyder, at dem bag skrivebordet pludselig spiller dobbeltspil. Retten til at være usynlig i horderne, til kun at være et navn i et register - også en ret, vi nu ser sat på prøve. Hvem drømte vel, at postnummeret på en sagsmappe kunne blive dødsdom?Et tegn i tiden, eller bare endnu et hul i stilladset? Byen vågner endnu, men måske ser vi os nu, bare en smule mere over skulderen, når vi indtaster koder, klikker på samfundet. Alting taler videre: Oplyst, registreret, uroligt.