Kommune kontakter borgere efter databrud: “Vi beklager på det dybeste” En ganske almindelig torsdag strømmede beskeder ind til en række borgere i Københavns Kommune. Først tænkte ingen noget særligt. En mail mere, et brev mindre. Men denne dag var beskeden noget ud over det sædvanlige.Københavns Kommune er nemlig begyndt at underrette de borgere, hvis private oplysninger måske har været på åben mark, frit tilgængelige for en tidligere ansat i kommunen, der er mistænkt for at have gravet lidt for dybt i CPR-registret. Jo, man skulle tro, det var en spøg men den slags ting bliver ikke sjove, bare fordi de bliver fortalt af kommunen.“Vi har indtil videre holdt næsen under offentlighedens radar og ikke informeret nogen af hensyn til politiets efterforskning,” lyder det fra kommunen, som næsten lyder lidt for legende med anonymitetens kunst. Men da sagen kom frem i medierne onsdag, måtte man trække stikket. Brølet kom og de officielle underretninger blev sendt ud. Samtidig blev hændelsen indberettet til Datatilsynet.Sagen, der runger som kommunal dramatik på højt plan, tog fat da National enhed for Særlig Kriminalitet NSK anholdt en 27-årig mand, der tidligere har været ansat i kommunen. Han er, ifølge sigtelsen, dykket ned i oplysninger fra ikke mindre end 1742 borgere. Måske på udkig efter noget saftigt til samtalen, måske på jagt efter noget værre.Manden er desuden sigtet for at have medvirket til tre alvorlige sager: afpresning efter at have delt CPR-numre og adresser på 66 personer på beskedtjenesterne Telegram og Signal, medvirken til et drabsforsøg i Herning sidste år ved at dele oplysninger om målet for forsøget, og selvfølgelig den uundgåelige brusten indtrængen i det ellers lukkede CPR-register.Onsdag eftermiddag blev den 27-årige varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør. De involverede borgere får nu besked i indbakken eller postkassen, og kommunen slår ud med armene i beklagelse for det er ikke hvem som helst, der synes det er fornøjeligt med CPR-numre på gale veje.Alligevel kan der vanskelig undgås et lille snert af skæbnens ironi, når netop det sted, hvor tillid og data ellers burde sidde som fastnaglet tapet på væggene, nu må ringe rundt og fortælle, at alt ikke kun var kommunalt, men også digitalt farligt for en stund. Om man så skal smile, græde eller bare tjekke sin digitale postkasse lidt oftere, er endnu uvist. Men én ting er sikkert der er aldrig helt ro på i kommunen.
Når systemets omtanke vakler: Borgernes oplysninger bragt i fare Det er i samfundets dybe sprækker, at lyset ofte trænger ind, og det er i omtankens fravær, mørket spirer. Netop nu har Københavns Kommune indledt en for mange uønsket, men nødvendig proces: underretningen af de borgere, hvis personoplysninger uden skelen til privatlivets inderste grænser har været udsat for uretmæssig granskning.Det sker efter, at en tidligere kommunalt ansat nu fri for det administrative fællesskabs forpligtelse og styring mistænkes for at have tilegnet sig adgang til, ikke ét, men hele 1742 borgeres oplysninger i det nationale register. Dette blev først holdt i skyggen, skærmet af hensyn til politiets efterforskning, men offentlighedens krav om indsigt brød stilheden onsdag. Nu er Datatilsynet underrettet, og ringene i vandet bredes ud mod de berørte; underretninger, der bærer vidnesbyrd om systemets begyndende spæde forsøg på genopretning.En borger er aldrig blot en optegnelse i et register, en linje i et datasæt. Når samfundets instanser svigter forvalterrollen, mister vi ikke kun fortrolighed vi mister tilliden og det fælles ansvar, som skal binde borger og system sammen.Den 27-årige, nu anholdte, tilskrives en mistanke ikke alene om at have brudt med loven, men med en mere uundværlig lov den om aldrig at svigte sin medborger, selv i anonymitetens og digitaliseringens tid. At dele personoplysninger CPR-numre, adresser om 66 personer på de lukkede platforme, hvor mørket ofte hersker, fremstår som et radikalt opgør med det almene hensyn. Endnu voldsommere trækker sagen dybe spor tilbage til et drabsforsøg, hvor informationers sporbarhed bliver et instrument for vold.Voldens potentiale ligger ikke bare i gerningen, men allerede i intentionen om at udlevere. Samfundet konfronteres således endnu engang med spørgsmålet om menneskelig ansvarlighed et ansvar, der ikke kan reduceres til kontrol og regler, men må forankres i den daglige tillid og omtanke for det andet menneske.Grundlovsforhør og varetægtsfængsling bliver mekaniske udtryk for det kollektive behov for at trække en grænse ikke blot retligt, men etisk. Alligevel er spørgsmålet tilbage: Hvilket fællesskab opstår der, når grænser overskrides og den andens sårbarhed efterlades ubeskyttet?Kommunens skridt fremad er nødvendigt, og dog efterladt med smerte: At underrette er også at måtte erkende, at ikke alt kunne forhindres. Vi træder nu ind i en tid, hvor ansvar ikke kun må findes i embedsværk, men i relationen mellem mennesker og i bevidstheden om, at selv den mindste sprække i fortroligheden kan brede sig til et samfundsmæssigt jordskælv.
Københavns Kommune underretter borgere: Tidligere ansat sigtet for alvorligt databrud Afsløringerne falder som regn på en stålgrå onsdag ikke en af den slags smådryppende forfærdede eftermiddage, hvor man kunne slippe helskindet forbi. Nej, der er ikke længere stilhed i systemets geomtriske gange. Nu rammes mailbokse og postkasser rundt om i byen af en ny virkelighed: Din adresse, dit CPR, ikke længere hemmelige koder, men valuta i en skjult trafik.En meddelelse, kold og klar: Københavns Kommune har sat gang i underretninger til de borgere, som mistænkes indblandet eller rettere deres oplysninger mistænkes for at have været genstand for nysgerrig, ulovlig omgang. I et skriftligt svar til Danmarks Radio og dermed offentligheden, lyder det, at hensynet til politi og efterforskning hidtil har holdt kommunens stemme nede. Men nu, hvor en urolig offentlighed har set navnet og sagen folde sig ud i mediernes lys, følger reaktionen: Sagen meldes til Datatilsynet. Folk informeres.Onsdag valgte samme alvorlige dag at byde på arrestationen af en 27-årig tidligere kommunalansat, nu sigtet for at have tiltvunget sig adgang til 1.742 borgeres registrerede oplysninger. CPR-numre, adresser, muligvis også en følelse af tryghed, trækkes ubarmhjertigt ind i systemets maskinrum.Allerede nu udkrystalliseres detaljerne: Den unge mand mistænkes for at have distribueret 66 personers fortrolige data via beskedtjenester på internettets mørkere spor. Telegram. Signal. Ingen vægge er for tynde, ingen skærm for sort. Information flyder, splinter af privatliv drypper via digitale kanaler, plukket som frugt til fremmede hænder.Som om sager om databrud og identitetstyveri ikke i sig selv var en slags hverdagskatastrofe, lægger efterforskningen endnu tungere lag på skæbnefortællingen: Den tidligere ansattes sagsmappe rummer nu også en sigtelse for medvirken til drabsforsøg i Herning angiveligt ved at have leveret specifikke oplysninger om et menneske, som skulle være målet i et kriminelt opgør.Onsdagens grundlovsforhør gjorde sit; manden er nu varetægtsfængslet. Men byen, og borgerne i systemets database, blafrer mærkbart i den digitale blæst.Der fordres opmærksomhed. Der fordres, måske, et opgør med den resignation, der får én til at tro, at anonymitet i forvaltningens labyrint er en selvfølge. For det er det aldrig. Ikke i dag. Ikke længere.Sådan gør et samfund regnskab for sine sårbarheder og sådanne dage graver sig ind i hukommelsen.