Flammer, ferie og forflytning: Lalandia i natlig undtagelsestilstand Langfredag begyndte ikke just med rundstykker og saftevand for alle i Lalandia Rødby. For mens de fleste gæster lå og sov sødt med drømme om bølgebassiner og kæmpe softice, opstod der en brand, der hurtigt forvandlede påskestemning til brandslukning – helt bogstaveligt. Det hele startede i nattens mulm og mørke, da der blev slået alarm om ild i en miljøstation. Altså et sted, der i princippet skal gøre det gode for verden – men som denne nat valgte at gå i selvantændelig protest. Flammerne bredte sig som en dårlig nyhed og tog fat i et nærliggende feriehus. Og så var festen i gang, bare uden drinks og med mere panik. Centerdirektør Karsten Juhl forklarer til Sjællandske Nyheder, at situationen hurtigt blev opdaget, og brandvæsenet rykkede ud med den hast, man kun ser, når der er reel fare på færde. Fire feriehuse blev evakueret, og gæsterne, som ellers nok havde pakket ud med ferieoptimisme i taskerne, blev lynhurtigt genhuset. "De er selvfølgelig rystede og overraskede," siger Karsten, på den måde man siger, når folk har oplevet noget, de bestemt ikke havde skrevet på ønskelisten. Men – de er okay. Og de er stadig på ferie. Nu bare med lidt mere historie at tage med hjem. Og hvad var årsagen? Her træder politiet ind med deres sædvanlige kombination af ro og realisme. Christian Rosenstrøm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at en engangsgrill kan have været synderen. Den blev formentlig dumpet i en container, før den var færdig med at være varm og farlig. Resultat: grillen grillede mere, end nogen havde planlagt. Branden blev anmeldt klokken 23.19 og var slukket igen 00.34. Ingen mennesker kom noget til, men en stakkels bil, der holdt alt for tæt på dramaet, fik en uønsket omgang røg og flammer med i lakken. Så nu sidder der fire familier et andet sted i Lalandia og forsøger at genskabe påskefreden – måske med en lidt større respekt for affaldssortering og en ny regel om, at grillen altså skal være kold som en isvaffel, før den ryger i skraldespanden.
Når påsken blusser op: En beretning om ild, forskrækkelse og fællesskabets skrøbelighed Langfredag, en dag der for mange varsler ro, refleksion og stilhedens dybde, blev i år alt andet end fredfyldt for flere gæster i ferieparadiset ved Lalandia Rødby. En brand, opstået i nattens urolige mørke, fik feriedrømmene til at slå gnister på en måde, ingen havde forudset – og mindede os alle om, hvor tynd membranen mellem tryghed og kaos egentlig er. Det hele begyndte, som det ofte gør, med noget småt. En glød. En restvarme. En engangsgrill placeret i det, der for mange blot er en affaldscontainer – et slutpunkt. Men her blev det begyndelsen. Ilden fandt vej, og snart stod et feriehus i flammer, trukket ind i et drama uden manuskript. Centerdirektøren for Lalandia Rødby, Karsten Juhl, beskriver forløbet med den stoiske ro, der ofte dækker over erkendelsen af, at kontrol er et menneskeligt ideal, ikke en realitet. “Da det blev opdaget, havde det taget fat i feriehuset,” siger han – og med de ord fornemmer man netop dét: Ildens foruroligende evne til at tage fat, ubønhørligt og uden hensyn. Evakueringerne blev gennemført hurtigt. Brandvæsenet var på stedet, og de mennesker, der få timer tidligere havde lagt sig til rette i påskens favn, fandt sig nu stående i nattens skær, rystede men uskadte. Fire huse tømt for liv, men ikke for betydning. En bil fik skader – en påmindelse om, at selv det stationære kan blive offer, når elementerne bestemmer. Politiet modtog anmeldelsen kl. 23.19, og blot lidt over en time senere – kl. 00.34 – var flammerne slukket. Branden, som begyndte i en miljøstation, havde på sin korte, men intense færd, brændt sig ind i bevidstheden hos både de direkte berørte og dem, der blot blev vidne til flammerne på afstand. At blive genhuset – hvad betyder det i grunden? Ikke blot en ny fysisk placering, men en eksistentiel forhandling med virkeligheden: Hvad gør vi, når tryghedens tag brænder? Ifølge Karsten Juhl var gæsterne "noget overraskede og rystede", men også i stand til at finde tilbage til feriens rytme. Det lyder enkelt, men er det alt andet end. For bag den ydre genhusning ligger en indre omstilling, hvor det trivielle bliver dramatisk, og hvor mennesket må forholde sig til sin egen sårbarhed – midt i et feriecenter. En glød, en gnist – og pludselig står vi der: i mødet med vores egen afmagt. Ikke som tragedie, men som påmindelse. For måske er det netop her, midt i uventede afbrydelser, at vi mærker forbindelsen til hinanden stærkest. Når væggene ikke længere er sikre, bliver blikket mod den anden det, vi støtter os til. Langfredag blev ikke stille i år. Den blev levende. Og det er i det levende, at vi konfronteres med det, vi helst fortrænger: At alt, hvad vi bygger, kun er midlertidigt – og netop derfor dyrebart.
Ild i idyllen: Lalandia-gæster vækket til virkeligheden Langfredag skulle have været fredelig. Den skulle have været en dag med bløde badelande, søvnige børn med is på kinderne og forældre i afslappede træningsbukser, der glemte alt om Excelark og deadlines. Men i Lalandia Rødby blev feriedrømmen pludselig afbrudt – ikke af et vækkeur, men af sirener og røg. I nattens mulm og mørke – mere præcist klokken 23.19 – begyndte det. En anmeldelse om brand. Ikke et inferno, ikke helvede løs, men nok til at vende op og ned på fire familiers påskeferie. Flammerne begyndte ved en miljøstation, men flammer er rastløse og har ikke respekt for ferier. De kravlede, som flammer gør, videre til et feriehus. Og dér tog det fat. Centerdirektøren for Lalandia Rødby, Karsten Juhl, beskriver forløbet i en tone, der balancerer mellem service og skadebegrænsning. Ja, gæsterne var rystede. Ja, de blev vækket og evakueret. Og ja, de blev hurtigt genhuset. Så hurtigt, at man næsten kunne tro, det hele var en slags brandøvelse – hvis det altså ikke havde lugtet af smeltet plastik og sort sod. Branden blev slukket kl. 00.34. Det vil sige: lidt over en time med blinkende blå lys, røg i nattemørket og en bil, der ikke længere er helt, som dens ejer forlod den. Fire huse blev tømt. Mennesker, der få timer tidligere havde sat sig med rødvin og spil Uno, stod nu udenfor med morgenhår og børn i favnen. Og hvorfor? Fordi nogen – måske i god tro, måske i sløset ferieånd – havde smidt en engangsgrill i en container. En varm én. Ikke glødende af vrede, bare uafkølet. Det var nok. Ifølge politiet, som sendte Christian Rosenstrøm i front for opklaringen, tyder det på, at grillen var årsagen. Og så står man dér. Mellem ferie og fare. Mellem det trygge og det, der sætter ild til trygheden. Måske er det netop her, det moderne menneskes ferie møder sin grænse. Hvor komfortzonens plastikfacade krakelerer, og man pludselig står midt i noget, der ikke er en del af pakken. Men der er ingen katastrofer uden narrativ redning. Karsten Juhl beroliger med, at gæsterne – trods alt – stadig kan nyde ferien. Som om vi med nok faciliteter, genhusning og god vilje kan vikle os ud af virkeligheden. Og måske kan vi det. For alt blev trods alt håndteret, ingen kom til skade, og brandvæsenet gjorde sit job. Men flammerne... de fortæller noget andet. De minder os om, at under den velordnede ferieoverflade lurer kaosset altid. Og nogle gange skal der bare en lille grill til, før det bryder frem.