Datatilsynet skærper tonen: DR må droppe krav om rigtige navne ved DRTV-login I en presset eftermiddag i oktober sendte Datatilsynet en klokkeklar melding til DR: Fremover skal brugerne ikke længere tvinges til at oplyse deres rigtige navn for at logge ind på DRTV. Selve login-kravet i sig selv får ingen appelsin i næsen men princippet om at udlevere fødenavnet gik for vidt, lød kritikken fra datavogterne. Baggrunden DR introducerede login til DRTV for at kunne levere personligt tilpassede anbefalinger og indhold. Ved lanceringen blev brugerne bedt om at indtaste deres navn, e-mailadresse og fødselsdato. Datatilsynet mener, at selve ønsket om fødenavnet overskrider, hvad der er nødvendigt for et legitimt formål. I en netop offentliggjort pressemeddelelse understreger tilsynet, at en anonym eller pseudonym brugerprofil vil være tilstrækkelig sikkerhed for både bruger og DR. Kritikpunkter Når man som DR beder brugeren om sit rigtige navn, risikerer man at skabe et personregister, der rækker ud over det fornødne. Det er i strid med databeskyttelsesforordningens krav om dataminimering, skriver Datatilsynet. Et profilnavn er en glimrende erstatning, både for at garantere brugerens anonymitet og for at opretholde det kvalificerede login, tilføjer tilsynet. DR’s reaktion I september rykkede DR allerede lidt i kursen. I stedet for at opfordre til fødenavnet bad man nu brugeren om at finde på et profilnavn, ligesom man kender det fra mange andre streamingtjenester. Ifølge DR’s kommunikationschef var ændringen en naturlig følge af intern dialog om brugernes privatliv: “Vi ønsker at skabe et trygt miljø, hvor man frit kan udforske indholdet, uden at føle sig nødsaget til at afsløre sin fulde identitet,” lød det. Hvor står vi nu? Datatilsynets melding rykkede ikke ved, at DR fortsat kræver login for at tilgå DRTV. Tilsynet accepterer nødvendigheden af at styre adgangen til licensbetalt indhold og sikre bedre brugerdataanalyse. Spørgsmålet om at logge ind med e-mail og adgangskode rejses ikke. Med den seneste omformulering på sitet har DR nu ordnet den udpegede svaghed. Datatilsynet har ikke meldt om yderligere sanktioner eller krav. Ifølge meldingen fra Christiansborgs-bygningen er sagen hermed afsluttet medmindre noget nyt blæser op i horisonten. Digital etik på spil Sagen illustrerer et bredere digitalt dilemma: Hvor meget af sig selv skal man som bruger afsløre for at opnå gavn af teknologiens fordele? For DR har arbejdet på at balancere mellem personalisering og respekt for privatlivets fred vist sig at være mere pulveriseret, end man først troede. For seerne betyder omlægningen i praksis, at de stadig kan logge ind og få målrettede anbefalinger blot uden at betale med deres civile navn. Med ét klik er brugeren inde i DR’s digitale univers. Men navnelappen er skiftet ud med en kode, der kan være alt fra “BilleBob” til “hunderul7”. Måske lyder det som en lille sejr, men i krydsfeltet mellem borgerens ret til anonymitet og mediehusses behov for data er det ikke bare en parentes. Det er et pejlemærke for, hvordan vi fremover bygger bro mellem publikum og public service på nettet.
Datatilsynet kritiserer DR’s navnekrav ved DRTV-login. København I en pressemeddelelse fra Datatilsynet lyder det, at DR overtrådte persondatalovgivningen ved at kræve brugernes rigtige navne, når de oprettede login til streamingtjenesten DRTV. Selve kravet om at logge ind er ifølge Datatilsynet i overensstemmelse med reglerne, men indsamlingen af fulde navne overstiger det, der er nødvendigt for at sikre en sikker adgang til tjenesten.Ifølge tilsynets udmelding blev DR’s oprindelige formular på DR.dk kritiseret for at bede om for- og efternavn uden tilstrækkelig begrundelse. Datatilsynet peger på, at princippet om dataminimering er en grundpille i persondatalovgivningen: kun de oplysninger, som er nødvendige for formålet, må indsamles. I dette tilfælde findes der ingen teknisk eller juridisk begrundelse for at kræve brugeren’s borgerlige navn frem for et pseudonym.I september måned rettede DR sit loginmodul til. I stedet for at efterspørge det egentlige navn, bliver brugerne nu bedt om at vælge et profilnavn. Ifølge DR’s egen kommunikation sikrer denne ændring både brugernes anonymitet og fortsat adgang til målrettet indhold og funktioner som favoritlister og anbefalinger. Datatilsynet bekræfter, at den rettede praksis lever op til kravet om, at personoplysninger skal behandles på et klart, sagligt og gennemsigtigt grundlag. Tilsynet understreger dog, at meddelelsen tjener som en påmindelse til alle dataansvarlige om løbende at vurdere, om de indsamlede oplysninger er strengt nødvendige.DR har tilkendegivet, at ændringen er gennemført med henblik på at styrke brugernes ret til privatliv og reducere risikoen for misbrug af følsomme personoplysninger. Datatilsynets kritik har således ført til en konkret justering, der mindsker mængden af persondata i DR’s loginproces.
Datatilsynet har i en pressemeddelelse offentliggjort kritik af Danmarks Radio (DR) for at kræve brugernes egentlige navne ved oprettelse af login til DRTV. Ifølge tilsynet rækker indsamlingen af personoplysninger ud over det nødvendige, selvom selve loginproceduren i sig selv ikke er under kritik.Kravet om navn blev oprindeligt begrundet med ønsket om at sikre brugeridentifikation og målrette indhold. Datatilsynet påpeger imidlertid, at denne praksis strider mod princippet om dataminimering, hvor kun de oplysninger, der er absolut nødvendige for formålet, må indsamles.Som reaktion på kritikken ændrede DR i september formuleringen på DRTV’s tilmeldingsside. Fremover bliver brugerne ikke bedt om at oplyse deres rigtige navn. I stedet præsenteres de for muligheden for at vælge et frit profilnavn. Ifølge DR er ændringen gennemført for at imødekomme Datatilsynets anbefaling og styrke beskyttelsen af brugernes privatliv.Datatilsynet understreger, at det fortsat er tilladt at anvende login for at skabe trygge rammer om brugeroplevelsen, men at registreringen af følsomme eller unødvendige oplysninger skal undlades. Hos DR oplyser man, at overgangen til profilnavne er sket uden tekniske komplikationer, og at man ser ændringen som et skridt mod en mere brugervenlig og privatlivsorienteret tjeneste.Med justeringen følger et klart signal om, at mediernes digitale tjenester skal afbalancere hensynet til brugeroplevelse med respekt for persondatareglerne. Datatilsynet vil følge op på, om andre danske udbydere træder i lignende fodspor.