En Toyota på dybt vand – efterlyst bil fisket op af Københavns Havn Det er ikke hver dag, man støder på et vrag i storbyen – og slet ikke midt i havnen, hvor laks og latte normalt glider lige fredeligt forbi hinanden. Men sådan var det altså onsdag morgen ved Langelinie, hvor politiet – flankeret af teknikere og en flok nysgerrige måger – hev en bil op af det københavnske havnedyb. Bilen, en diskret brugsstjålet sag, forsvandt sidst i januar. Hvem der lige tænkte, at den trængte til en dukkert, melder historien ikke noget om, men den slags er måske ikke så vigtigt. For politiet er der ingen tvivl: Bilen har ikke haft gang i større kriminelle eventyr. Den har bare taget en ekstra lang pause under vandoverfladen, mens vinteren gik sin gang. Det var faktisk slet ikke politiet, der fandt på at lede. By og Havn rodede med nogle målinger – måske ledte de efter gamle cykler, måske noget helt andet – og pludselig var der udslag. Noget metallisk og mystisk. Først blev det til en mistanke, så til et opkald til politiet, og ikke længe efter dukkede blå blink og dykkere op. En enkelt, lettere medtaget, bil blev hevet op i dagens lys. Vagtchefen konstaterede, at sagen nok ikke får sin egen dokumentar på tv. Ingen spor af storbander eller drama. Bare en bil, der tog sig en usædvanlig lang svømmetur, og nu – våd og lidt flad i lakken – skal undersøges, inden den får lov at rulle videre (eller hvad sådan en nu gør, efter den har været på havets bund). Moralen? Hvis din bil forsvinder i København, kan du måske finde den, hvor du mindst venter det. Måske venter en anden overraskelse næste gang By og Havn tænder måleapparatet.
En bil på bunden: Tanker om ejerskab, forsvinden og genopdagelse Hverdagens strøm går hen over havnefronten. Folk haster forbi Langelinie, cykler, snakker, tager billeder af skibe og havfruer. Men under overfladen gemmer sig historier, vi sjældent tænker på. En sådan historie dukkede op onsdag, da politiet i København – kaldt ud af en besked fra By og Havn – trak en stjålen bil op fra bunden af havnen. Der er noget mærkeligt fortættet over en bil på havbunden. Ikke fordi det er kriminelt spektakulært; denne sag er, ifølge politiets vagtchef, fri for større drama. Bilen blev stjålet sidst i januar, men har ikke optrådt i andre sager, ikke fundet i flugt eller flugtbilens forvredne version i den store fortælling om lov og uorden. Den var bare væk, indtil måleinstrumenter en dag gav udslag. Måske forventede nogen at finde gammelt jern, men det, der lå dernede, var resterne af en drøm om transport, ejerskab, hverdag. By og Havn havde sine instrumenter, politiet sin rutine. Man undersøger, løfter op, vurderer, noterer – og konstaterer, at bilen nu er tilbage i lyset, om end ikke helt hel. For hvad er en bil, der har ligget i mørket? Den er næppe længere et køretøj, snarere et objekt, en påmindelse om ting, der forsvinder. Ejeren får måske besked, måske et forsikringsselskab, men det egentlige spørgsmål er ikke, hvem der har tabt noget – men hvad det betyder, at noget dukker op igen. Måske handler historien mest om det, vi taber – og om alt det, der gemmer sig i byens blinde vinkler, under overfladen, i venten på at nogen igen lægger mærke til det. For en kort stund stiger det op, hvirvler silt og minder op til dagens lys – for så at forsvinde tilbage i rutinen, hvor både cyklister og turister igen kan se havnen som en spejlblank flade uden forstyrrelser.
Brugsstjålet bil dukker op fra dybet – hverdagens absurditet i Københavns Havn Det kunne være starten på et eventyr eller slutningen på en sørgelig fortælling: En bil, meldt stjålet i januar, dukker op, ikke på en parkeringsplads, ikke engang i et fjernt industrikvarter, men midt i Københavns Havn, hvor laks og plastikposer driver om kap under Langelinies elegante promenade. Onsdag formiddag får politiet besked fra By og Havn: Der er udslag på måleudstyret – noget stort og metallisk ligger dernede, hvor man helst bare forventer gamle cykler og en enkelt tabt havfrue-souvenir. Snart står politiet der, som noget fra en film, flankeret af teknikere og en flok forbipasserende, der har svært ved at skjule deres nysgerrighed. Bilen bliver hevet op, blank og våd som en undsluppen ubåd, og den korte rapport lyder tørt fra vagtchefen: Intet drama, ingen forbindelse til større kriminalitet. Bilen har bare ligget og ventet i mørket, måske på en chance for at blive fundet, måske bare på, at alt igen kan gå sin vante gang over havnepromenaden. Der er noget grundlæggende grotesk ved, at man kan miste sit køretøj, og at det så, flere måneder efter, trækkes op i lyset uden forklaring, uden betydning, som en hverdagsgenstand ingen længere spørger til. Måske er det mest utrolige, at der ikke er mere at fortælle. Så er bilen oppe. Livet går videre. Og Københavns Havn – den opsamler sine hemmeligheder, indtil nogen igen får lyst til at måle, grave eller bare stille spørgsmål ved alt det, der ligger under overfladen.