Vin, nærvær og et klaver: En krigserklæring mod mobil-selfies på Østerbro Der er steder, hvor man får lov til at være i fred for verden. Steder, hvor du ikke skal stå på tæer for at få det helt rigtige billede af din crostini i det helt rigtige lys. Steder, hvor der ikke kommer et bjerg af hashtags flyvende ned over baren, og hvor du faktisk – forestil dig det! – får lov til bare at sidde, kigge op og drikke vinen i stedet for at forsøge at fange dens sjæl med et filter. Et sådan sted har åbnet på Ourøgade 36. Her finder du Isola, vinbaren hvor drømmen ikke handler om at servere flere slags rosé end nabolaget kan stave til, men om at skabe et fællesskab. Fire vinelskere har tryllet stedet frem, og de har brugt seks måneder og sikkert endnu flere flasker vin på at gøre det til virkelighed. ”Vi vil have folk til at prøve noget nyt,” siger Lorenzo Raffaglio, mens han kigger ud over borde, der dufter af italienske delikatesser. Ikke nogen platte supermarket-prosciutto eller salami, der har set flere kilometer i lastbil end du har i benene efter maratontræning. Nej, alt er hentet direkte fra støvlelandet. Ost, ansjoser, olivenolie, coppa – du får hele menukortet med på tur til Italien, uden at flyve nogen steder. Og jo, der er også varme retter. For når man først begynder at gøre tingene ordentligt, så stopper man ikke bare halvvejs. Det her er vin med nærvær, proklamerer Lorenzo, og han ser ud som én, der mener det. Faktisk bliver han næsten poetisk: ”Vi håber, folk vil lægge mobilen væk. Ikke tage billeder af flasken, men se den blive trukket op. Lytte til proppen. Og bare være til stede.” Så der er ingen stive selfies i neon, ingen stress. Til gengæld et klaver midt i det hele. Man må spille på det, hvis man har lyst. Spontanitet, siger de. Hvis du ikke kan spille klaver, kan du sidde og lytte til én, der prøver – eller du kan bare snakke med din bordkammerat og lade mobilen ligge i lommen, hvor den hører hjemme. Isola vil være stedet, hvor du kommer for vinen, men bliver for hinanden. Og måske, bare måske, er det den slags steder, vi har allermest brug for, når hele verden vil have vores opmærksomhed – men kun vinen fortjener den.
Nærvær på flaske: Når vinen lokker os til at slippe mobilen I en tid, hvor nærværet er truet af den evige strøm af billeder, likes og virtuelle fortællinger, åbner der sig et rum på Østerbro, hvor en anden stemning får lov at sætte sig. På Ourøgade 36, bag navnet Isola, lader fire passionerede vinelskere et modsvar rejse sig: Drop mobilen, nyd vinen. Her søger man ikke det perfekte billede, men øjeblikkets fylde. Der er noget næsten paradoksalt i ønsket. Det er ikke vinens virkelighed, der skal underkastes det digitale blik. Det er sansningen, der skal frisættes. Isola vil være stedet, hvor vinen ikke først bliver god, når den er fotograferet, men allerede er god i det sekund, flasken åbnes og glasset skænkes – et sted, hvor begæret efter anerkendelse viger for samværet, for roen, for det fælles. Bag idéen står Lorenzo Raffaglio og hans fæller, der alle har levet med vinens mysterium tæt inde på livet. Raffaglio har selv produceret vin på Sicilien, og nu bærer han erfaringen med til København – ikke som en eksotisk kuriositet, men som invitation til at træde ind i en kultur, hvor smag og fællesskab får lov at udfolde sig i nuet. Det er ikke blot vin, der tilbydes. Med sig er hentet italienske delikatesser, oste, ansjoser, tun, olivenolie, prosciutto og coppa – alt sammen udvalgt med den omhu, der kun kan komme fra en drøm om autenticitet. Selv varmen har fundet vej til menukortet, for intet fællesskab opstår uden mad, og intet nærvær lever uden gæstfrihed. Men det centrale for Isola er noget andet: nærværet. Ikke nærvær som idé eller retorik, men som konkret erfaring – som dét, der opstår, når man giver sig tid til at betragte, lytte og smage. Når telefonen ikke forstyrrer. Når opmærksomheden samler sig om et klaver, der bare står og venter på et spontan nummer. Når ingen behøver at spille en rolle, og vinen bliver en undskyldning for at blive siddende lidt længere. At skabe sådan et rum er hverken romantik eller nostalgi, men en påmindelse om, at det er muligt at vælge anderledes. Her kan det spontane opstå, og nærværet – denne skrøbelige størrelse i en hektisk tid – få et sted at slå rod. Isola inviterer ikke blot til at smage vin, men til at dele stilhed, latter og liv – uden at skulle dokumentere det for andre end dem, der faktisk er til stede.
Isola: Her slukker du mobilen – og tænder for vinen En torsdag i maj, midt på Østerbro, smækker døren op til et nyt kapitel i vinbarens historie. Navnet er Isola. Adressen er Ourøgade 36. På vinduerne står ikke dagens hashtags, og menukortet nævner ikke likes pr. glas. For hos Isola er der erklæret krig mod insta-hysteriet. Vin her er ikke en selfie, men en oplevelse, der skal smages, sanses, mærkes – helst uden at blive dokumenteret til verdens kolde skærme. Det handler om nærvær, siger de. Men ikke som endnu et reklameslogan. Her er nærvær ikke noget, der skal købes for ekstra 25 kroner på regningen. Det er noget, der kræver mod: Modet til at lægge mobilen væk og stole på, at samtalen – eller bare stilheden – kan holde til at stå uden digitalt sikkerhedsnet. Bag projektet står fire mænd med ild i øjnene og vin i årerne. Lorenzo Raffaglio – ham med vinstokke på Sicilien og accent, der ikke kan skjule hans kærlighed til støvlelandet – har sammen med Alberto Sala, Frederik Kordt Lassen og Jacopo Rosolen brugt det halve år og en ordentlig portion vovemod på at gøre Isola til virkelighed. De vil ikke bare servere vin. De vil skabe et fællesskab, hvor du tør prøve noget nyt, også selvom du normalt altid drikker det samme. Baren dufter af Italien. Ikke af discount og efterligninger, men af varer hentet hjem fra støvede landsbyer og modne oste, der stadig drømmer om deres første siesta. Her får du prosciutto, pancetta, salami og coppa, tun og ansjoser og olivenolie, der ikke har set andet end italienske soltimer. Selv møblerne har de slæbt hjem sydfra – og midt i det hele står et klaver. Ikke bare som pynt, men som en invitation: Sæt dig og spil, hvis du tør. Spontaniteten er ikke bare velkommen, den er nødvendig. Der er ingen stress, ingen glamour. Ingen anstrengt stemning. Bare gæster, der får lov til at være – og måske blive mere sig selv, når ingen skal vise det hele frem for resten af verden. Et sted, hvor samtalen får lov at krølle sig sammen med et glas vin, og hvor ingen behøver at frygte at blive glemt på sociale medier, fordi de har glemt at tage et billede. Så ja, Isola er et oprør. Mod selfie-diktaturet, mod det evige behov for at dokumentere, mod jagten på det perfekte øjeblik. Her er øjeblikket nok i sig selv. Og hvis nogen alligevel sniger sig til at tage mobilen frem, er det måske bare for at skrive en besked: ”Kom. Her er vin. Her er ro.”