Barbermaskine og ballade: Eksplosion river natten i stykker på Frederikssundsvej Natten klædte sig i sit mørkeste jakkesæt, og alting lå næsten stille i Brønshøj, da et drøn som fra en forvokset champagneprop fik postkasser til at klirre og fugle til at ombestemme sig om deres nattesang.Det var barbershoppen på Frederikssundsvej, der pludselig slap al sin indestængte energi løs i et inferno af splintret glas, smadrede spejle og den der særprægede duft af brændt hår og stressede forsikringspapirer. Klokken var 02.53, præcis, da politiets vagtchef Henrik Stormer fik natradioen til at kradse: en frisørsalon ramt af eksplosion. Og lad os bare slå fast: En salon sprænger altså ikke sig selv omkuld, lige meget hvor hidsig trimmemaskinen sætter klingen.Stormer udtalte sig uden at blinke: »Jeg kan godt gå så langt og sige, at der ligger en forsætlig handling bag. En frisørsalon eksploderer jo ikke af sig selv.« Godt brølt, løve, ville nattehimlens stjerne svare, hvis de ikke havde travlt med at blinke til alle dem, der nu stod i vinduet i undertøj og undrede sig over nattens ufrivillige fyrværkeri.Heldigvis, og det er værd at klippe sig bag øret, kom ingen til skade ved eksplosionen. Men på billeder fra stedet ser man ruder knust som et koldt forhold i december og blegnede frisør plakater, der nu liggende entrebenede forsøger at forklare Politiets teknikere, hvad der gik galt.Hvilken slags sprængstof, der blev brugt, tør ingen endnu hæfte navn eller etikette på. Der var politi med hunde, teknikere i dragter, og beredskabsstyrelsens HazMat-folk, der trådte rundt i deres hvide heldragter som fuldmånelamper, folk kaldte ind fra sengen, fordi nogen syntes, der skulle ske ting og sager denne mandag nat.For ikke meget over en uge siden, få kilometer derfra, sivede skyderiets ekko igennem Tinbjergets nat tre mænd ramt, én mindre på denne jord. Om der er en brændende rød tråd mellem de to hændelser, ønsker Henrik Stormer på nuværende tidspunkt ikke at klippe over eller binde sløjfe på.Men at natten vågnede brat op på Frederikssundsvej det kan ingen sove fra. Eksplosionen har efterladt både spørgsmål og glasskår. Om det bliver mere end det, må tiden, politiet og en ekstra kop kaffe afgøre.
Eksplosionen i natten: En frisørsalon som aldrig bare går i luften af sig selv Nattetågen lå tungt over Frederikssundsvej. Midt imellem døgnets sene stilhed og de første spæde spor af daggry, flængede et brag det, vi kalder byens ro. Klokken 02.53 ringer alarmen ind hos politiet: En barbershop er blevet sprængt i luften. Det er, sagde vagtchefen kort efter, ikke en hændelse, der hører til verden, sådan som vi ønsker at begribe den. For, som han tørt bemærkede, eksploderer en frisørsalon jo ikke af sig selv.Billeder fra nattens gerning taler deres eget tavse sprog. Ruder forvandlet til krakelerede minder om normalitet, glassets ru splinter fordelt over fortov og butiksgulv. Ingen kom til skade ikke denne gang. En frisørsalon skulle ellers være stedet, hvor håret taber sin historie for at give plads til en ny, ikke et åsted for nattens viljebestemte voldsudladning.Myndighederne har siden arbejdet koncentreret: Politi, beredskab, teknikere og særligt indbudte hunde, hvis talent for at opspore resterne af det, vi frygter at tale højt om, bringer en egen form for trøst. Selv det særlige HazMat-beredskab var på plads tavse og omhyggelige parat til at håndtere det, der bedst gemmer sig i mørket.Stadig kan politiet ikke oplyse, hvilken type sprængstof der blev anvendt. Måske er det blot et spørgsmål om tid. Det, der imidlertid står fast, er intentionen bag nattebraget: En viljes handling, ikke tilfældets dumhed. Man må spørge: Hvilke relationer, hvilke intentioner kredser om en frisørsalon? Hvem besidder den slags beslutsomhed, der sender chokbølger gennem natten, genskabt i brudstykker af glas, i ubesvarede spørgsmål fra naboer og forbipasserende?Kun otte dage før denne hændelse blev den nærliggende bydel Tinbjerg selv ramt af natten denne gang dog af skud. Tre mennesker blev ramt, en 32-årig mand mistede livet. Byen, som dag for dag lægger hånden på hverdagens ranke skuldre, må nu spørge sig selv: Er der forbindelse imellem nattens knald? Politiet er tavs, måske tøvende, idet sammenhængens tråd ikke er blotlagt.Byens pulsslag, normalt så forudsigeligt og hverdagsagtigt, er pludselig slået ud af kurs. Den vildfarne gerning river ruder ud og river tankeveje op. For midt i det hele snor spørgsmålet sig, umuligt at undfly: Hvordan findes trygheden, når natten trænger sig på med sin egen vilje? Hvorledes møder vi det uventede ansigt, der søger at omskrive gadens fortælling?Ubemærket, tavs og tynget af alvor må natten endnu en gang bære vidne til menneskets evne til at ville også det, som skader, truer og splitter. Og storbyen må spørge videre, med nysgerrighed og uro: Hvem vælger natten, og hvilken historie narrer den daggryets dom?
Eksplosion på Frederikssundsvej: En frisørsalon eksploderer jo ikke af sig selv I nattens dybe stilhed, før daggry overhovedet kan snige sig ind gennem Frederikssundsvejs beskidte ruder, river et brag mørket i stykker. Det er ikke et tordenvejr, ikke et af de eksistentielle lyn, som nogen måske kunne savne i storbyen, men noget langt mindre poetisk og væsentligt skarpere: En eksplosion har forvandlet en barbershop til hverdagens kaos.Klokken præcis 02.53 registrerer politiets systemer uroen. Vagtchefen hos byens betjente bekræfter hurtigt: Beredskabstilstanden er mere end blot rutine; denne nat skal viskelæderet atter slides ned over det, der engang var sikkerhed. Ruderne i barbersalonen knuses som glasklokker i natten, fragmenter af orden strøs ud på fortovet, hvor byens støv og minder samles op hver morgen.Ingen personer meldes kvæstede, men fraværet af kroppe på skadestuen dæmper ikke dramaet. Tværtimod. For det er ikke hændelige uheld, der har rungede ud over nattehimlen. Vagtchefen tøver ikke: Jeg kan godt gå så langt og sige, at der ligger en forsætlig handling bag. En frisørsalon eksploderer jo ikke af sig selv. Tonen er nøgtern, nærmest lakonisk, som kun de, der kender nattens urolige rytme, tillader sig at udtrykke sig.Efterspillets maskineri er ubønhørligt. Politiets teknikere og firbenede kollegaer snuser sig rundt i resterne af det, der engang var skægpomade og barberskum. Beredskabsstyrelsens kemiske eksperter lister sig varsomt mellem glasskår, metal og mulige spor af det endnu ukendte sprængstof, mens vidnernes fragmenterede beretninger forsøges samlet til sandhed. HazMat-holdene er på vagt for noget eksplosivt har besøgt denne hverdagssal, og ingen kender indholdet i byens sorte æske.I baggrunden ulmer minderne om fortidens uoverensstemmelser kun otte dage gamle. Skyderiet i Tingbjerg, der borede døden ned i byens væv og efterlod sorgens tomrum, er endnu ikke glemt. Knap var bandagen lagt over det ene sår, før det næste river op i det synlige og det usynlige. Om der findes en tråd, en rød løgn eller et sort netværk, der binder gerningsstederne sammen? Vagtchefen vil eller kan ikke svare. Byens nerver er spændte, dens beboere lytter og venter på endnu et dunk i natten eller en formildende forklaring.I morges, hvor cyklerne kæmper sig frem i den nysmudsede luft, bemærker alle den knuste facade. Byens ansigt får endnu en rynke, Frederikssundsvej endnu et mindesmærke. Salonens ejere, kunder og nysgerrige blikke står tavse overfor det, som knapt kan rummes af forsikringer eller politiske taler.Byen må spørge sig selv: Hvis der ingen tilfældighed er i smadrede ruder, hvor meget mere uden for vores kontrol findes der så bag facaderne? I det mindste denne mandag morgen er svaret blæst væk af nattens chokbølge.