Eksplosion i neglesalonen: Politiet banker på med nye sigtelser Der er en neglesalon på hjørnet af Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej, hvor nætterne normalt kun forstyrres af sporadisk latter og tomme chipsposer. Men natten til den 21. april – præcis klokken 03.10 – blev gadens ro afløst af et smæld, så selv byens duer fik sig et varigt tic. En håndgranat. Ja, en håndgranat – det står der i politirapporten, og det lyder ikke mindre utroligt af at blive gentaget. En eksplosion midt i Nordvest, hvor negle burde være det eneste, der blev filet. Vidner ringede til politiet, og én blev set løbe væk – formentlig ikke for at hente hjælp. Politiet rykker ud, som kun de kan: sirener, blå blink, og det famøse HazMat-team, der ellers kun kommer frem, når nogen har forvekslet deres husholdningskemikalier med noget langt farligere. Nu har politiet så nyt i sagen. En 19-årig mand fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for våbenbesiddelse og medvirken til sprængning. Han får selskab af en 31-årig, der allerede sidder varetægtsfængslet – for det er åbenbart ikke kun neglelak, der kommer på flasker i denne del af byen. Retten lukker dørene, som om nogen skulle finde på at smugkigge – og måske er det meget godt, for denne historie har alligevel flere lag end en klassisk shellac-behandling. Politiet fortæller, at ingen kom til skade, men eksplosionens ekko hænger stadig i kvarteret, hvor man aldrig helt ved, om næste kunde er til fransk manucure eller bare har brug for at slippe af med noget sprængfarligt. Indtil videre venter Nordvest på svar, politiet venter på gennembrud, og neglesalonen – ja, den venter på, at stilheden falder på plads igen.
Eksplosionens stilhed: Neglesalonen i Nordvest og retfærdighedens mørke rum Natten lægger sig tungt over byen. Klokken er 03.10, og det, der skulle have været en almindelig stilhed, brydes af et chok. En eksplosion ved en neglesalon i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej. Sådan blev natten ikke bare en nat, men et før og et efter. Mennesker i nærheden, tilfældige vidner til hændelsen, slap uskadte. Men stedet – og kvarteret – forblev mærket. Politiet kom, som man kommer, når det ukendte får form. Sirener, blink, og HazMat-teamets sagte bevægelser – eksperter i det, man helst ikke vil møde. Eksplosionen – udløst af en håndgranat – blev hurtigt noget, der krævede mere end rutine. Nu er der nyt. En 19-årig fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for våbenbesiddelse og medvirken til sprængning. Retsmødet sker bag lukkede døre, hvor offentligheden ikke må lytte. Hvor sandhed og fortælling skilles ad for at blive vejet. Forinden har en 31-årig allerede taget plads i varetægtens venteværelse – tilbageholdt siden 29. april. Hændelsen, der begyndte i mørket, lever nu videre i systemet. Anklagemyndigheden offentliggør nyt – først som en besked på X, så som indhold i offentlighedens bevidsthed. Nogle ser en flugtende skikkelse, som blev opslugt af natten. Andre tænker på de mange lag af skyld og ansvar, der nu skal foldes ud for lukkede døre. Det er ikke kun retssagen, der lukkes for offentligheden. Også erindringen om hændelsen lukker sig om kvarteret. Et ekko i stilheden, en venten på, at livet igen bliver almindeligt – eller måske bare forståeligt. For hvad gør man, når det usædvanlige indtræffer i det mest hverdagslige? Når neglesalonen bliver rammen om det, der ikke kan forklares? Retten vejer nu motiver, beviser og frygt, mens byen venter på, at stilheden igen falder på plads. Men noget er forandret. Måske ikke synligt, men mærkbart – som et sår, der først senere viser, hvor dybt det egentlig gik.
Granatchok i Nordvest: Neglesalon eksploderer – politiet lukker sagen inde bag døre Der er steder, hvor verden helst bare skal dufte af acetone, kaffe og gammelt magasinpapir. Neglesalonen på hjørnet af Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej burde have været sådan et sted. Men natten til den 21. april – et tidspunkt, hvor kun de mest rastløse sjæle og byens rotter burde være ude – blev gaden forvandlet til teater for et brøl og en bølge af glas. En håndgranat, sagde politiet. Ligesom det. Ikke en fiks overskrift, ikke et filmisk billede. Bare fakta: nogen havde kastet en håndgranat ind i natten, og det var ikke en fest, men et angreb. Flere personer befandt sig i nærheden, men mirakuløst nok slap alle uskadt. Tilbage stod kun chokerede vidner, blå blink og det såkaldte HazMat-team, der er det nærmeste, man kommer på at få rumvæsner på besøg, når kemiske stoffer muligvis svæver i luften. Efterfølgende blev natten endnu mørkere. En person blev set løbe væk. Telefoner ringede. Politiet kom i hobetal. Og nu – uger efter – bringer Københavns Politi nyt: En 19-årig mand fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for våbenbesiddelse og medvirken til sprængning. I forvejen sidder en 31-årig varetægtsfængslet i sagen. Politiet vil have lukkede døre. Intet til pressen, ingen detaljer, alt i skygger. Som et teater uden publikum, som en film, hvor man kun ser begyndelsen og aldrig får slutningen, lader myndighederne resten af fortællingen sive ud mellem fingrene. Nordvest, der allerede kender sin del til larm og uro, står nu tilbage med endnu et sår, endnu en forklaring, der aldrig kom. Det er ikke sikkert, nogen nogensinde får den. Måske ligger den gemt i en grundlovsforhørssal på Frederiksberg – eller måske fordamper den bare som acetonen i en neglesalon, hvor lyset endnu flimrer i glasskårene på gulvet.