El-løbehjulet og de 25 synder: En elektrisk aften i storbyen En ganske almindelig søndag aften i København. Kaffedrikkende mennesker, en måge der diskuterer med en pommes frites, cyklister på vej hjem fra grillen, og midt i dette storbybillede suser en 27-årig mand over asfalten på sin trofaste el-løbehjuls-raket. Hatten af, eller rettere: hjelmen af. For den var han ikke iført.Manden hvis navn forbliver anonymt af hensyn til både retsbeskyttelse og almindelig fornuft blev et omvandrende trafikalt katalog over kreative fortolkninger af færdselsloven. Her standsede moralen op, men løbehjulet holdt farten. Tre røde lyskryds blev passeret, som var de kun vejrhaner i vinden; speederen blev trykket med en entusiasme, der kun overgås af børn julemorgen.Men han stoppede heller ikke der for hvem har tid til hverken stop eller hånden ud, når først eventyret ruller? Hele 11 gange blev tegngivning evalueret som overflødig, mens fortovet blev betragtet som noget, der da må deles af de hurtige. Tre gange blev fortovsfliserne således beæret med besøg af el-løbehjulets gummidæk, og fem gange fandt han vejen for god til ikke at betræde den.Som om overtrædelserne ikke allerede kunne fylde en velassorteret julekalender, havde manden også glemt alt om lygter og hjelm for natten er jo barmhjertig, og vind i håret er moderne. Politiet konstaterede desuden, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Hvilket jo alt sammen forklarer manglen på bremser mentalt såvel som på løbehjulet.Motorcykelbetjenten må have følt sig som en opsynsmand til karnevallet i Rio, da han standsede festen og begyndte at opremse mandens bedrifter. Listen over sigtelser lå tung som rugbrød, lang som en smørrebrødsseddel til et godsforpagterbryllup: 25 i alt. En slags halvkorrumperet bingo, hvor alle de forkerte felter pludselig var pladen fuld.Politiet på sociale medier lod ikke humoren blive hjemme. Ironien var klar, mens alvoren ikke kunne skjules: For selv om det hele kan lyde som én stor skæmtepotte, er loven stadig lov, og næstekærlighed i trafikken ikke kun for blødsødne.Og således sluttede aftenen: løbehjulet blev parkeret denne gang permanent det håndholdte eventyr miste sin gnist, og politikkens lange fletning af paragraftråde snoede sig om en eneste mand. Med præstationer i særklasse og evnen til at bryde flere regler end de fleste kan stave til, blev el-løbehjulets forvandling fra fremtidens køredrøm til en hurtig billet til bødekontoret pludselig meget tydelig.København sover aldrig måske sover loven kun sjældent, men for en aften rullede retfærdighedens hjul lige så hurtigt som de elektriske.
El-løbehjulets fortabte rytter en rejse gennem nattens brud på loven Søndag aften, mens skumringen lagde sig som et blidt tæppe over Københavns gader, udspillede sig en hændelse, hvor individet midt i sine egne intentioners virvar fandt sig selv på kant med samfundets regler. Den 27-årige mand, lad os blot kalde ham løbehjulsrytter, indtog den urbane arena på sit lille, summende trofæ, tilsyneladende hævet over det regelsæt, der ellers forsøger at ordne fællesskabets færden.Her, hvor asfalten møder menneskets drømme om frihed, optrådte manden som en nutidig Sisyfos, der dog ikke blev straffet af guder, men af lovens håndhævere, klædt i politiets karakteristiske betjent-uniform. Over for rødt lys tre gange, signalets gyldne streng, brudtes, med et hanekridts ligegyldighed hvad er så farligere: den trodsige følelse af egen ret, eller andres liv, han trækker ind i farens cirkel?Tegngivningen, det små tegn mellem os, tegnene der blinker, som øjeblikke af hensyn, blev ignoreret elleve gange. Hver gang en mulighed for at forpligte sig over for den anden i trafikkens sociale kontrakt forpassedes, indtraf et lille sammenbrud i det store sammenhæng. At kørslen både fandt sted på fortovet, vejen og steder, hvor den ikke hørte hjemme, bød et billede frem af et menneske, der bevæger sig i kaos, ikke villet af nogen orden, andet end menneskets egen impuls.Der var ikke lys på løbehjulet manglen på oplysning både konkret og symbolske; ingen hjelm beskyttede hovedet, hvor tanker og erkendelser ellers samler sig. Og midt i dette labyrintiske foretagende forblev rytterens sind formørket af euforiserende stoffer. Han bevægede sig ikke kun mod reglernes ydre grænser, men også ind i svækkelsen af egen dømmekraft.Sigtelserne fik nærmest karakter af et rituelt regnskab, som et velkrydret smørrebrødsbord, hvor hver overtrædelse fylder en plads på listen, men hvor det samlede billede opstiller spørgsmålet: Hvad sker der, når mennesket mister fornemmelsen for det fælles? Når samvittighedens stemme overdøves af den elektriske summen under ens fødder?Den ensomme el-løbehjulsrejsende blev vækket af sin bevægelsesdrøm, bragt til standsning af fællesskabets vogter. Måske rummer episoden ikke kun en moral om at huske lys og hjelm, men først og fremmest en påmindelse om, at frihedens mulighed altid står åben, men samtidig og uomgængeligt også bærer forpligtelsens tyngde.
Byens lovløse hastværk: En elektrisk dans gennem Københavns gader Man kunne fristes til at tro, at søndag aften i København ville bringe ro og rosin i posen. En blid murmur fra cykelringens hjul, et enkelt glimt af neonlys på blank regnvåd asfalt, og så videre hjem. Men én mand ville det anderledes en 27-årig dagdriver med benzin på blodet og vinden som sin eneste trofaste ledsager. Hans køretøj? Moderne storbys symbol på fremdrift og forfald: El-løbehjulet.Han fór frem, lyst og letsindigt, ikke én gang, ikke to, men over tyve et tal, der kun overgås af de allermest lune klassikere på smørrebrødssedlen. Rød lys? Blot en antydning af bremse, for så videre, tre gange forbi forbudet, som var det blot en gammel hat fra en svunden tid. Tog han hensyn? Hvem tæller signaler, når man er ét med maskinen tegngivning undlods 11 gange, så armene kunne nøjes med at klamre sig til friheden (eller balancen).Fortovene, ellers byens åndehuller for spadserende sjæle, blev scene for hans optræden i tre akter trillede han forbi, tilkendegivelser til fodgængere: ‘Gør plads, her kommer fremtiden, og den kan ikke bremse!’ Fem gange fandt han det mere passende at betræde vejen, hvor han hensynsløst blandede sig med metal og motor, som en moderne Ikaros, der har glemt forskellen på asfalt og fortov.Som perler på en usynlig snor advancerede listen for naturligvis var der ej hjelm på hovedet, og lygten glimrede ved sit fravær, så både mand og køretøj forsvandt i tusmørket som skyline mod stormens kulisse. Om der var brændstof i blodet? Det var der. Euforiserende stoffer det, der i fortiden var forbeholdt poeter, var her en genvej til mod, overskud eller måske bare likegyldighed.Mødet med uniformen, motorcyklistbetjenten, satte dog en brat og kras ende på denne aftenekspressionisme. Her rakte natten ikke længere end politiets lygte, og listen over forseelser tog form som en digtsamling, enhver dansklærer ville have nydt at tælle kommaer i.Lovens paragraffer listede sig om el-løbehjulets hjul, og virkeligheden meldte sig, som den altid gør, når drømme møder fakta, og frihedens prisme brydes af blå blink i natten.