København får en ny bro: Smil, pedaler og en lettere vej over Artillerivej Fredag klokken 12 åbner en ny forbindelse over Artillerivej på Amager – ikke bare et par betonpiller og lidt gelænder, men en ægte bro af håb, cykler og forventning. Her kan københavnerne, både de morgenfriske og dem, der mest bare gerne vil hjem, nu træde ind i den store strøm af daglige brobrugere. Ifølge dem, der tæller den slags, forventes det at 6.400 mennesker kommer til at passere broen hver dag. Det er mange cykellygter i mørket. Broen, som har været på budgettet i kommunen siden 2014, får nu sin debut. Den er blevet en del af supercykelstisystemet – det store net, hvor pendlere, pensionister, dagdrømmere og superhelte i cykelshorts hver dag zigzagger igennem hovedstaden, forenet i fælles kamp mod rødt lys og modvind. Ifølge pressemeddelelsen fra kommunen er broen ikke bare praktisk, men også poetisk. Den binder bydelene sammen, gør ruten sjovere, smukkere og mere sammenhængende – og får måske én eller to til at standse op og tænke over, hvor flot der egentlig er, lige der, over Artillerivej, hvor man ellers før skulle vente utålmodigt for rødt. “Broen over Artillerivej er en gevinst både lokalt og regionalt,” lyder det fra rådhuset. Lokalt, fordi folk kan komme hurtigere og tryggere igennem – måske endda med et lille ekstra sving forbi det grønne. Regionalt, fordi supercykelstierne nu vokser sammen som en labyrint af asfalt og ambitioner. Hovedstadsområdet trækker vejret lidt lettere, når man kan komme til arbejde uden at skulle frygte hverken biler eller dårlige undskyldninger for at tage bussen. Og så er det jo København: Her bygger vi broer, ikke mure. Cyklerne ruller, byen summer, og klokken 12 fredag kan alle, der kan gå eller cykle, tage den nye vej over Artillerivej – bare fordi de kan.
En bro åbner: Refleksioner over forbundethed på Amager I dag åbner en ny bro i København. Ikke bare endnu en struktur i byens voksende netværk, men et stykke infrastruktur, der bærer en dybere betydning – en forbindelse i både fysisk og eksistentiel forstand. Fredag klokken 12 kan københavnere, cyklister og fodgængere bevæge sig over Artillerivej via en ny cykel- og gangbro. Det synes så simpelt – at komme fra A til B – og dog er det præcis her, at byens puls mærkes mest. Der er forventning om, at 6.400 daglige brugere vil tage broen i brug. Tallet kan synes banalt, men vidner om gentagelse og rytme, om hverdagens summen, hvor tusindvis af individuelle intentioner føres sammen i et fælles spor. Broen over Artillerivej er blevet betegnet som en gevinst for både det lokale og det regionale. For dem, der færdes i området, åbner den for nye muligheder: et rekreativt frirum, en smukkere, mere direkte vej, et sted at trække vejret – i overført og konkret forstand. Regionalt indskriver broen sig i et større net – Indre Ringrute, supercykelstiernes system, hvor bydele og mennesker forbindes i et mønster, som både gør afstandene mindre og mulighederne større. Forbundetheden er ikke længere abstrakt, men kropsligt tilstede, hver gang en fod rammer broens dæk eller en cykel glider over asfalten. Broen blev besluttet på kommunens budget i 2014, og nu – næsten et årti senere – står den klar. Den bærer i sin konstruktion en forsinkelse, en venten, en samling af beslutninger og diskussioner, før forvandlingen endelig blev konkret. I dag, hvor broen indvies, samles fortidens visioner og nutidens bevægelser i én handling: Overgangen. For enhver, der krydser broen, opstår et øjeblik, hvor det almindelige får en ny karakter. At gå, at cykle, at krydse – det bliver ikke kun praktisk, men en erfaring af at være forbundet, af at høre til i et fællesskab, hvor mulighederne for bevægelse – både fysisk og mentalt – vokser. I broens åbningsøjeblik gentager byen et løfte til sine borgere: Vi forbinder, så du kan komme videre.
København åbner bro: For cyklister, fodgængere og byens evige trang til at komme videre Fredag klokken 12 sker der noget så sjældent som at københavnerne får lov at indtage en splinterny bro. Ikke en bro over åbne vidder, men over Artillerivej på Amager – der hvor bilerne plejer at dominere, og hvor cyklister og fodgængere har været overladt til held, tilfældigheder og smalle fortove. Den nye bro er hverken spektakulær som Eiffeltårnet eller som Øresundsforbindelsen, men den har potentiale til at ændre hverdagen for 6.400 mennesker. Dagligt. Så mange ventes nemlig at rulle og trave hen over dens flade, og hvis man skulle være i tvivl, er det mere, end der kan stå i et S-tog på en god dag. Der er naturligvis blevet talt om sikkerhed. Nu skal man ikke længere gamble sit liv på at krydse Artillerivej, mens busser, taxaer og el-løbehjul kappes om pole position. Og der er blevet talt om glæde, fællesskab, rekreation. Om hvordan folk, der bare skal fra A til B, nu pludselig også får mulighed for at se byen fra en lidt ny vinkel – måske endda opdage, at Amager godt kan være smuk i solskin, hvis man bare kigger længe nok. Den nye bro indgår også i det større system, der hedder supercykelstier. Her er drømmen ikke bare at folk skal cykle til bageren, men at pendlere i hele hovedstaden faktisk får lyst til at droppe bilen og tage cyklen – nu hvor byen rent faktisk hjælper dem lidt på vej. Det handler om forbindelser. Om asfaltens sociale arkitektur. Om at gøre det lettere, sjovere og måske bare lidt mere værdigt at være menneske på to hjul eller to ben i det 21. århundrede. Budgettet? Ja, beslutningen om broen blev faktisk taget allerede i 2014. Sådan er det: Infrastrukturens veje er uransagelige, og enhver københavner med respekt for sig selv ved, at den slags sjældent går hurtigt. Men nu er den her. Byens nye bro. Tag den, gå over den, cykl på den, stands op midt på den – og overvej et øjeblik, om byen måske lige blev lidt mindre ufremkommelig. Det er trods alt ikke hver dag, det sker.