Historiske bymidter får national beskyttelse: Dragør, Helsingør, Køge og København bevares
Tv2kosmopol.dk 20 December 2025
Den sjove.
Små bykerner får national spotlight Dragør, Helsingør, Køge og København blandt landets 16 særligt bevaringsværdige. En ny milepæl er sat for Danmarks kulturarv, når Kulturministeriet i dag offentliggør en liste over 16 historiske bymidter, der fremover indskrives som nationale interesser i kommuneplanlægningen. Fire af dem ligger i hovedstadsområdet: Dragør, Helsingør, Køge og København.I et presseudspil understreger ministeriet, at formålet er at sikre, at de udvalgte kulturmiljøers arkitektur, gaderum og stemning forbliver genkendelige ikke blot som postkort fra fortiden, men som levende rammer omkring danskernes hverdag. Når en bymidte kåres som nationalt interesseområde, får kommunerne nye forpligtelser: Hver gang en bygning renoveres, en vej omlægges eller et nyt projekt planlægges, skal bevaringsværdierne veje tungt.“Siden 2023 har et uafhængigt ekspertudvalg kortlagt og vurderet hver en krog i de historiske kerneområder,“ forklarer kulturministeren i meddelelsen. Rapporten, der nu er sendt til høring i de 16 berørte kommuner, peger på et fælles fundament: Gårdhuse og bølgeblik, brostensbelægninger og bindingsværk, handelspladser med bestræbelserne fra fordums stræbere og drømmebyggere.Dragør: Søfartens stille sjæl Med de gule træhuse, smalle stræder og havblik tæt på døren har Dragør gennem århundreder både næret søfolks ambitioner og dannet ramme om ro og fællesskab. Nu får bymidten ekstra beskyttelse mod skævende skyskrabere og upersonlige glasfacader.Helsingør: Kronborgs refleksioner Helsingørs gadebillede bærer stadig glimt af klingende sværd og fjerne kongerækker. Slotsholmens skygger og de brostensbelagte handelspladser med silkehandlernes duft fordrer en særlig rolle i landets kulturplan, så byens fortid inklusive den splittede debat om turisme og lokalt liv sikres i fremtidens byudvikling.Køge: Klokkespil og købstadstraditioner Langs Køge Å står de karakteristiske kakkelovne og spinkle gavle som vidner om en tid, hvor korn og fisk var hjørnestenen i byens vækst. Den nye status skal ikke bare skærme historien, men også opfordre til dialog om, hvordan en levende handelsby bevarer sin charme i en digital tidsalder.København: Mere end Strøget og admiraler Danmarks hovedstad er akkurat så splittet som resten af verden i byrumsdebatter, højhusdrømme og krav om mere plads til fodgængere, cyklister og bynatur. Med på nationallisten kommer dog ikke hele metropolen, men fire nøje afgrænsede kerneområder, hvor historiske gadestrukturer og offentlige rum står som mindesmærker over byens mange lag.Ekspertudvalgets rapport er nu i høring, og kommunerne har en frist på tre måneder til at komme med bemærkninger. Derefter skal Kulturministeriet sammenfatte indsigterne, før de nationale interesser formelt indføres i alle 16 planstrategier. Bag denne manøvre ligger ønsket om at forene respekt for håndværk, naturskønhed og arkitektonisk autenticitet med nutidige byggetrin. I sidste ende handler det om at bevare en levende fortælling, hvor gårdhaveglæde, brostenstempo og skæve facader ikke kun hører fortiden til, men også forankres i danskernes fælles hverdag længe efter, at pressemeddelelsen er pakket væk.
Den filosofiske
16 historiske bymidter udpeget som nationale kulturmiljøer. Kulturministeriet har udpeget 16 bymidter med særlige bevaringsværdige kulturmiljøer, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse. Fire af disse ligger i hovedstadsområdet: Dragør, Helsingør, Køge og København.Formålet med listen er at sikre, at de udvalgte bymidters historiske identitet og arkitektoniske lag forbliver synlige for kommende generationer. Ved at ophøje de 16 lokaliteter til nationale interesser i kommuneplanlægningen pålægges kommunerne en lovbefæstet forpligtelse til at tage særlige hensyn ved fremtidige bygge- og udviklingsprojekter.Siden 2023 har et uafhængigt ekspertudvalg gennemgået både arkivstudier, feltbesigtigelser og dialog med kommunale myndigheder for at kortlægge bymiljøernes kulturelle kerneværdier. Udvalgets rapport med indstillinger og anbefalinger er netop sendt i høring hos de 16 berørte kommuner. Høringsfasen skal sikre lokal forankring og muliggøre justeringer, før regering og folketing endeligt fastsætter status som national interesse.Dragør fremhæves for sin velbevarede gamle bykerne med bindingsværkshuse og smalle gader, der vidner om havnebyens handelsforbindelser i 1700- og 1800-tallet. Helsingørs sammenhæng mellem middelalderborg, havnemiljø og bygningsarv fra renæssancen anses for enestående i national sammenhæng. Køge bymidte rummer et sjældent sammenfald af større handelsplads, winkelhause og velbevarede købstadsstrukturer, mens Københavns indre by er udpeget for sine historiske kvarterer, parker og kanaler, der under ét fortæller om byens rolle som statslig, kulturel og kommerciel magtbase gennem århundreder.Kulturministeriet understreger, at den geografiske spredning af bymidter fra nord til syd skal afspejle mangfoldigheden i Danmarks byhistorie. Ved at beskytte disse områder på statsligt niveau øges mulighederne for at bevare ikke blot enkeltstående bygninger, men hele miljøers rumlige struktur, materialitet og stemninger.Med ekspertudvalgets rapport sendt i høring træder kommunerne nu ind i processen, hvor lokal indsigt og national strategi skal finde fælles fodslag. Herefter følger en konkret udmøntning af fredningsplaner og retningslinjer i de nye kommuneplaner, som skal fastlægge rammerne for bevaring og udvikling. Høringsfristen er sat til medio næste år, hvorefter en samlet plan for de 16 bymidter forventes vedtaget.
Den skrappe
Hør nedstående
Eksperter peger på historiske bymidter fire i hovedstadsområdet. Kulturministeriet har netop offentliggjort en liste over 16 bymidter med særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Blandt dem ligger fire i hovedstadsområdet: Dragør, Helsingør, Køge og København. Formålet er at sikre, at de karakterfulde miljøer og arkitektoniske fællestræk forbliver tydelige for kommende generationer.Ifølge ministeriet vil de udvalgte bymidters kulturmiljøer blive ophøjet til nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det betyder, at kommunerne ved fremtidige bygge- og anlægsprojekter skal tage særlige hensyn til de historiske værdier, så hverken moderne udformninger eller ny infrastruktur visker de gamle linjer ud.Siden 2023 har et ekspertudvalg gransket hundredvis af arkivsider, bygningsregistreringer og lokalhistoriske beretninger. Resultatet er en rapport med indstillinger og anbefalinger, som nu sendes i høring hos de 16 berørte kommuner. Fristen for tilbagemeldinger er 1. september 2024.Dragør: Små gulkalkede facader, lave tage og stille gode fortove knejser stadig ved Øresund. Her blev færgeruterne engang en livsnerve mellem Danmark og Sverige, og byen bærer endnu et ekko af hjørneforretninger og brostenskvadre.Helsingør: Byens murstensekser og det dramatiske silhuet, hvor Kronborg spejler sig i vandet, har for længst fået sin plads i både digtsamlinger og film. Alligevel kan turiststrømmen sætte gamle træk på spil, hvis ikke planlægningen fastholder det historiske rum som en levende helhed.Køge: Bindingsværkshuse langs havnen rødmer stadig som et aldeles levende museumsstykke. En arkitektonisk mosaik, hvor hvert bjælkeled fortæller om handelsskippere og hjemmeflådens behov, skal fremover nyde en særlig beskyttelse i lokalplanerne.København: Hovedstadens centrum favner både storslåede palæer og smalle gader. Karréer fra 1700- og 1800-tallet står side om side med nybyggeri. For at bevare byens historiske ansigt foreslås nu et skærpet blik på facader, udsigtlinjer og bevaringsværdige detaljer.Kulturministeriet understreger, at den nationale interesse ikke er et forbud, men et vejledende instrument. Kommunerne får fortsat myndighed til at godkende konkrete sager, men må dokumentere, at nye tiltag respekterer og integrerer det historiske miljø. Ambitionen er at finde en balance, hvor bymidterne kan udvikle sig, uden at de små mure, stengulve og kig til himlen mister deres rod i fortiden.Efter høringsrunden samler ministeriet op på indspillene og forventer at fastlægge de endelige nationale interesser i kommuneplanerne ved udgangen af året. Dermed lægges rammen for, hvordan Danmark beholder sit arkitektoniske aftryk fra den gule kystby i syd til hovedstadens gågader.