Bergen, brandert og ufrivillig sightseeing: Islandsflyets dramatiske søndagsstunt.Søndag aften grundede et Islandsk luftskib uventet i den norske by Bergen. I kabinen sad en fuld passager, som åbenbart havde misforstået flyselskabets besked om “underholding ombord” og tog begrebet “høj promille” til nye luftlag. Politiet stod klar på landingsbanen, så snart metalsvanen fra Reykjavik vippede sig ned på vestlandets udvalgte asfaltstribe. I flyfordøren blev den brummende passager artigt eskorteret ud i den norske sommeraften, sikkert mere bølsom end nogen har brug for i hverdagen men dog uden at gøre modstand eller kaste med peanuts. “Vi har ingen information om, hvorvidt personen har været udadreagerende eller voldelig,” lyder det lakonisk fra norsk politi, der tager promilleflyvning som en meddelelse om dagens vejr hverken mere eller mindre. Hvad kan man ellers gøre på en søndag aften i kyssede skyer mellem Reykjaviks forblæste udkanter og Københavns pæne pyloner? For andet døgn i træk tvang en beruset islandsflyver kabinen ned i Norge. Nordlige landingsbaner er blevet drikkebrødres ufrivillige stuer, for her er der plads til både tålmodighed, kaffe og, tilsyneladende, passagerer der tager Færøerne for grundlovssamling. Bagagebåndene i Bergen snurrede, mens kabinepersonalet måske ønskede sig et øjeblikketværsnit af passagerlisten eller måske bare en aften uden unødige fortællinger. Men når flyene tordner afsted fra sagaens land og lander dryssede i Norge, så får tidstabellerne et stænk af vodka og norrønt vemod, og ruteflyene en historie til bogen, uanset om man rører ved Guds sky eller bare bunden af glas. Hvad der sker ved næste mellemlanding, ved kun vinden og flyselskabets social media-ansvarlige. En ting er dog sikkert: søndagens uindkaldte stop i Bergen sparkede sig ind i rækken af sære, gravalvorlige og samtidigt forbløffende hverdagsfortællinger, som udfolder sig i 10.000 meters højde tilfældigvis med ekstra brag af snaps.
En natlig forstyrrelse over Nordatlanten.Søndagens stilhed over Nordatlanten blev brudt af, hvad man kunne kalde en moderne skikkelse: en fuld passager, hjemløs i eget sind, og dog indkapslet i flykroppens fællesrum. Flyet fra Reykjavik, et teknologisk tegn på vor tids evne til at overvinde afstande, blev ført på afveje ikke af storm eller mekanik, men af en indre uro ophobet til bristepunktet i et menneske.Da flyet mod København måtte gøre stop i Bergen, det norske landskab badet i mørke, blev der skrevet endnu et lille kapitel i fortællingen om menneskets mulighed og umulighed for at forvalte friheden. Politiet rykkede ud uden nærmere vidnesbyrd om vold eller udadreageren, men netop det uvisse bevidner måske hvor skrøbelig balancen er mellem den individuelle og den fælles orden.Vi tvinges til at spørge: Hvilket ansvar, hvilken skyld, ligger i den enkeltes rejsen ud og sammen med andre? Hvad betyder det, at et fællesskab på et fly et midlertidigt vi, forenet i fart og forventning bringes til standsning, fordi én blandt dem ikke magter at holde sig inden for skik og brug?Mennesket, denne mærkværdige modsætning, søger både det unikke og det sociale. På dette fly blev både hang til grænseoverskridelse og nødvendigheden af en ordens ramme heldigvis forløst uden yderligere drama. Men blot et døgn forinden havde et andet fly fra samme afgangssted stået over for samme situation berusede passagerer, mellemlanding i Norge.Er det tilfældigheder eller et symptom på en understrøm, som går gennem tidens ånd? At netop denne transportform hvor vi flyver mellem lande, mellem vaner, mellem tilhørsforhold bliver scene for berusede afbrud. En påmindelse om, hvorledes den enkeltes indre tilstand, måske forstærket af storbyens anonymitet eller utallige muligheder for druk, ikke lader sig skjule, men tvinger sig igennem, også i tusind meters højde.Det vides ikke, hvor passageren nu befinder sig. Men et eller andet sted i mellemrummets skygge, mellem Reykjavik og København, bringer hans handlinger spørgsmålet om ansvar og fællesskab op til fornyet overvejelse ikke bare for de flyvende, men måske for os alle.
Fuld passager tvinger fly mod København til tvunget stop i Norge: En nat over skandinaviske skyer.Solen havde netop trukket sit sidste slør over Atlanten, mens flyet med kurs mod Københavns tætpakkede lufthavn gled ind over det norske luftrum — et vandrende rige af søvn, forventning og vage indre billeder, som alle tilsyneladende venter, når man spoles mellem to verdenshjørner i et metalskrin.Men aftenens ro blev brat forstyrret, da én passagers promiller trængte gennem kabinen, som en fremmed tone på en ellers velstemt violin. Over Bergen, denne sagnomspundne havn, besluttede kaptajn og kabinepersonale med kold skandinavisk præcision: Dette fly måtte sætte hjulene i norsk muld før det danske drømmeland kunne nås. Politiet ventede på asfalten, klar til at trække det hørbare efterspil ud af flyets indre mørke.“Nogen er fuld” lyder banalt. Men mellem to destinationer bliver den enkle meddelelse et drama: Et transnationalt teaterstykke hvor alles forventninger og sikkerheden bøjer sig for én mands indtag.Det fremgår, at ingen slagne glasskår eller knyttede næver havde gjort natten til et håndgemæng. End ikke ordlyden: bare uvisheden om, hvad promillen kunne have båret med sig. Sådan kan mennesker, anonyme og pludseligt alt for menneskelige, standse det hele og gøre en rutine til en nyhed. Én passager, et fly, et landingshjul sat ned i fremmed land.Man kan spørge, hvor grænsen går mellem rejsens intakte ramme og den gråzone, hvor vi overlader vores skæbne til fremmede handlinger. Hvad driver et menneske til beruselse over skyerne? En slags sorg? En fejret glæde? Eller bare tomhed og for meget toldfri whisky mellem hylderne.Det er ikke første gang luften vibrerer af uønsket promille på netop denne rute, og næppe sidste. For anden dag i træk blev den nordiske mellemstation ufrivilligt aktiveret, for anden dag i træk måtte norske ordningshåndhævere træde til som flystatens udstrakte arm.Sådan blev én mands overmod og en kabine fuld af flydende alkohol den uforudsete hændelse, der for en aften forbandt Reykjavik, Bergen og København i en kæde af nødvendige beslutninger. Bagude blev passagererne siddende, med nye fortællinger til morgendagens telefonopkald.Alting fortsatte. Maskinen satte næste kurs mod øst, promillen blev på norsk grund, og natten krøb videre ind over Øresunds stribede horisont. For en kort stund var moderne transport menneskelig igen — og dramaet steg på vinger over skyerne.