30-årig overlever skudattentat i Hvissinge politiet beder om hjælp.Det var tirsdag aften, og mørket havde allerede pakket Hvissinge ind i sin vamsede jakke, da flere skud pludselig kløvede stilheden nær det nybyggede kvarter ved Carl Bro-byggeriet og COOP 365. Klokken havde akkurat rundet 21.30, og måske var nogen i gang med at bære skraldet ud, mens andre småbandede over dagens sidste opvask, da hele området ved Grankoglen blev revet ud af hverdagsdøs af lydene fra endnu et kapitel i bandekrimiens urolige krønike.En ukendt mand åbnede ild mod en 30-årig mand, der sad i sin bil. Ifølge pårørende, som Ekstra Bladet har talt med, blev han ramt i hovedet men mirakuløst er han udenfor livsfare.Københavns Vestegns Politi tøvede ikke med at kalde sagen, hvad den er: Et drabsforsøg. Allerede dagen efter kunne politiinspektørerne oplyse pressen og nabolaget om, at gerningsmanden slap væk til fods. Ruten gik over Bystien, forbi Skovvangskolen og ind i Vestskoven, hvor han angiveligt forsvandt som dug for solen et sted ved Skovsletten. Hverken hunde eller helikoptere har indtil videre kunnet opspore hans videre færden.Et klik, en sort hue og et bredt opsmøg om hænderne det er alt, hvad politiet på nuværende tidspunkt kan sige om hans fremtoning. Derfor lyder opfordringen fra vicepolitiinspektør Charlotte Skovby klart: Har du set nogen måske en, der løb, som om skoene brændte under ham? Blev du mødt af løse blikke eller sære omveje? Eller har du videoovervågning i området, der kan have fanget et glimt af den formodede gerningsmand omkring 21.30 tirsdag aften? Så meld dig hos politiet.Dagen efter cirkulerede politiet i området, den mobile politistation trak nysgerrige og bekymrede blomsterbørn, hundeluftere og nysgerrige naboer til sig, hvor nogle afleverede observationer og rygter, som nu granskes nærmere.Det officielle Glostrup arbejder naturligvis på hurtigt at genoprette roen. Borgmester Kasper Damsgaard forsøger at glatte frynser og indgyde tryghed med sin erklæring til Folkebladet: ”Det er selvfølgelig trygt at bo i Glostrup. Vi ser desværre den slags hændelser rundt omkring i landet, men vi skal have afdækket, hvad der egentlig ligger bag, før vi kan konkludere noget. At skyde i en by er og bliver aldrig i orden.”Hos Natteravnene er bekymringerne dog steget: ”Vi har oplevet, at det, man forbinder med indre by, pludselig er rykket ud til Vestegnen. Det gør folk nervøse,” siger formanden Ulrik Nielsen. Netop den konkrete aften var Natteravnene ikke på tur. Måske er det tilfældet, politiet håber borgernes opmærksomhed alligevel kompenserer for.Så Hvissinge vågner disse dage med et ekstra blik over skulderen og måske trækker én ekstra gardinet for ved sengetid. Livet fortsætter, men der nogen, der venter på, at gerningsmanden bliver fundet, og trygheden kan flytte ind igen uden at skulle banke på med nervøse knoer. Har du set noget usædvanligt tirsdag aften omkring Grankoglen, Bystien eller Skovsletten så giv politiet et praj. Måske er det dit blik, der gør forskellen.
Skud i Hvissinge: En by i skyggen af natten.Tirsdag aften sænkede mørket sig som så ofte før over Hvissinge. Alligevel var intet som det plejede denne aften. Omkring klokken 21.30 brød en række skarpe knald den vante stilhed i kvarteret tæt ved det nybyggede Carl Bro-kompleks og COOP 365. Skud—billeder af tilfældighed, af frygt, af menneskets sårbarhed over for den pludselige vold.I en bil parkeret på Grankoglen sad en mand på kun 30 år. Hans liv fuldt af mulige fremtider, nu reduceret til et enkelt desperat nu, hvor grænserne mellem skyld og uskyld, mellem selvet og det fremmede, opløstes i mødet med et ukendt våben. Ifølge pårørende trængte et projektil ind i hans hoved; men mod al forventning blev døden ikke hans endelige følgesvend.Politiet har stillet sagen i drabsforsøgets kategori. Ikke bare som en erfaring for offeret, men som et brud i det fælles væv, hvori byens mennesker færdes. Uvisheden, som følger, udgør måske den største trussel: Hvilke hændelser udgør grænsen for det, vi kan holde til at leve med—og hvornår er grænsen krydset for det, vi kan overse?Gerningsmanden, skriver politiets tørre rapporter, flygtede til fods. Hans spor peger mod nord, tværs over Bystien, forbi Skovvangskolen, ud til Vestskoven. Her, i landskabets åbne mulm, forsvandt han, opløst i lysets fravær. Myndighederne har udstedt en opfordring til omegnens borgere: Set, hørt, anet noget? Hver fornemmelse kan være forskellen på opklaring og fortsat usikkerhed.I mellemtiden venter og erindrer man i det lokale. Politiets mobile station har været til stede, folk har givet deres vidnesbyrd. Tryghed, det flygtige begreb, hvis grænser konstant forskydes i takt med virkelighedens hændelser, mærkes nu udfordret. Natteravnene, de diskrete vogtere af fornægtede frygte, havde denne aften ikke deres runde i byen. Det bekymrer Ulrik Nielsen, lokal foreningsleder: Storbyskyggerne når nu ind på vores fortove, siger han. Områdets borgmester rækker til gengæld hånden ud til forvisning: ”Vi må vente på forklaringens fremkomst, men byen er stadig et sikkert sted, en ramme om fællesskab,” lyder hans stemme gennem den officielle presse.Hver gang voldens logik bryder ind i hverdagslivet, konfronteres vi med spørgsmålet om vores fælles vilje til at insistere på samfundets styrke—og vores egen villighed til at bære hinandens frygt. Politiet arbejder utrætteligt videre, mens livet i Hvissinge føres fremad, men ikke uden spor. Meddel alt, du har set eller hørt, lyder bønnen, så byen kan finde ro og sammenhæng igen. For i mørket gemmer sig både trusler og forestillinger, men også håbet om kommende opklaring—og måske en forstærket samhørighed.
Skud i natten: Overlever efter blodigt drabsforsøg i Hvissinge.Tirsdag aften, da skumringen faldt blødt over Hvissinges rækker af stillestående boligblokke, brød flere skarpe skud gennem mørket. Klokken nærmede sig 21.30. Ved det nye Carl Bro byggeri, tæt ved COOP 365 hvor hverdagen normalt kun brydes af nettoposer og hverdagsbekymringer bredte chokbølgerne sig næsten hurtigere end lyden selv.En mand, 30 år gammel og uforbederligt forbundet til livets sindrige system, sad i sin bil på Grankoglen. Bag frontruden søgte han formentlig et øjebliks ro men blev i stedet mål for kulde og vrede, smidt maskingeværlet ud i natten af en ukendt gerningsmand, som affyrede flere skud ind mod bilens indelukke. Ifølge hans nærmeste, en sønderrevet familie i rystelsens vold, blev han ramt i hovedet, men overlevede alligevel mirakuløst; et liv, der nægtede at give slip på selv den tyndeste tråd. Nu er han udenfor livsfare men spørgsmålet er, om trygheden også er det.Politiets ord, grå og nøgterne som stabler af rapporter, lyder: Det var et forsøg på drab, intet mindre. Ingen romantik, ingen formildende omstændigheder. Onsdag ridsede de så flugtruten op: Gerningsmanden, kompakt i mørkt tøj og med hovedet skjult som om han selv var natten slap væk til fods mod nord, over Bystien, forbi Skovvangskolen, drejede til højre i Vestskovens skygger ad Skovsletten der, hvor skovens mørke slutter sig om det, man prøver at glemme.Men der bliver ikke glemt noget. Ikke nu. Dagen efter patruljerede politiet området med en mobil station. Borgere kom forbi bringer erindringer, observationer, måske endda små stumper af svar, Tiden må vise, hvad disse brudstykker kan samles til. Har du set noget mærkeligt? Et glimt, en mærkelig skygge, en skikkelse uden ansigt? spørger politiet gennem medier, plakater og digitale platforme. De efterlyser overvågning, de efterlyser erindring, de efterlyser årvågenhed de efterlyser, mest af alt, at nogen så, hvad alle helst ville have, de ikke havde set.Men hvad med trygheden denne usynlige kontrakt mellem borger og by? De lokale natteravne, dem der normalt fylder gaderne med fodtrin, dialog og nærvær når mørket sænker sig, var ikke på patrulje den nat. Deres formand indrømmer sin bekymring: Det er kommet tæt på dele af det, man normalt forbinder med et andet sted, en anden by, folder sig nu ud her, på Vestegnen. Man mærker respekten for den pæne facade, men også for revnen bag.Og byens borgmester, stående mellem forsikring og fakta, insisterer på at her er stadig trygt for det skal man. Den slags sker desværre stadig oftere landet over. Men vi må finde ud af, hvorfor netop dette skud, denne nat, denne mand. Vi kan ikke hæve pegefingeren uden at kende retningen først. Selvfølgelig skal GRØNLANDSKE fænomener ikke have lov at plante rødder i hvide og blå villahaver. Der er åbnet for dialog mellem kommune og politi. Der er givet tilsagn om støtte. Der rykker flere patruljer, flere samtaler, flere løfter men luften føles stadig tyndere end normalt, og lyset mere på vagt.En 30-årig lever. En gerningsmand bærer byens mørke med sig. Og i sprækkerne mellem horribelt og hverdagsagtigt kaster Hvissinge, for en stund, sin normale ligegyldighed. Vi venter: På opklaring, på svar, på at den kolde breddegrad igen føles som hjem.