Tessas hidtil største koncert: Et spektakel af følelser og forvirring København, Royal Arena Lørdag aften brød et enormt lysshav og dunkende bas løs på Danmarks største indendørs koncertscene, da rapperen Tessa trådte frem til mikrofonen. Forventningerne var i forvejen høje, men få havde forestillet sig, at aftenen ville udspille sig som en cocktail af intens nerve, gribende stille øjeblikke og løse ender, der næsten ville få teltdugen til at blæse af taget.Fra første takt stod det klart, at Tessa var kommet for at markere et nyt kapitel i sin karriere. Scenebilledet var gennemført industrielt råt med blinkende neonlys, gigantiske LED-flader og et korps af dansere, der bevægede sig med militær præcision. Så snart de første toner af nummeret “Stormskud” bragede løs, blev salen ramt af et hårdtslående energiflow, der fik gulvet til at dirre og publikum til at kaste sig vildt rundt under lysshowets elektriske stroboskoper.Men mellem trommehvirvler og bjælkestærk proklamation åbnede Tessa pludselig en sprække til fortiden. Da hun satte sig midt på scenen for at fremføre balladen “Engletårer”, døde lydene omkring os ud, og kun hendes stemme fyldte rummet i et ømt hvisk. Sangens tekst om overgreb i barndommen blev båret frem med en rå sårbarhed, så det knugede i brystet på selv de hårdeste hiphop-fans. Øjeblikket var så rørende, at en håndfuld publikummer lod tårene trille stille ned ad kinderne.Det glimtede af mesterskabelse, da Tessa rejste sig igen og igen blæste salen omkuld med velkendte hits, remixede beats og et sanseligt møde mellem rap, soul og elektronisk musik. Hvert nummer fik en visuel signatur fra dampmaskiner, der slyngede tåge ud som en sø af røg, til konfettikanoner, der dryssede publikum med skinnende papirfnuller. Forestillingen føltes som et sammenhængende univers, hvor hvert element blev vejet og vendt.Alligevel sporede flere kritiske øjne en vis uro under overfladen. Enkelte numre gled over i et virvar, hvor overgangen mellem tottenproduktion og pladeskift blev så abrupt, at man næsten kunne høre en misforståelse mellem lydmand, danser og artist. Choreografien, der i ét øjeblik stod som et stålfast maskineri, virkede i næste overrumplet af paniske udbrud fra sidetribunerne, hvor trakasserende mobilkameraer flimrede i alle retninger.Anmelderen fra BT var begejstret og gav hele fem ud af seks stjerner med ordene “hårdtslående” og “gennemført”, mens Øjeblikke som “Engletårer” blev fremhævet som koncerthallens mest bevægende øjeblik. Til gengæld lød Ekstra Bladets dom mere dyster: Kun to stjerner og betegnelser som “febrilsk” og “hovedløs” fyrede afsted mod showets hurtige omstillinger og ustabile flow.I kølvandet på aftenens kaotiske, men på samme tid hjerteskærende, optræden står én ting tilbage: Tessa har skabt et show, der både kan få én til at hoppe vildt, græde ægte tårer og endnu en gang diskutere helt til teltdugen blafrer hvad den perfekte balance mellem iscenesættelse og ægthed egentlig er. I Royal Arena lørdag fik vi et kompromisløst bud. Næste gang bliver det formentlig endnu vildere.
Tessas hidtil største koncert mellem kaos og følelsesudbrud. Lørdag aften fyldte Royal Arena til bristepunktet, da rapperen Tessa indtog scenen til sin største koncert nogensinde. Publikum blev mødt af et show, hvor hårdtslående beats, pulserende lys og gennemførte koreografier afløste hinanden i et højt tempo. Samtidig trængte intime øjeblikke ind, da kunstneren åbnede op om sin fortid i nummeret “Engletårer”.Ifølge en anmelder fik koncerten fem ud af seks stjerner. Det hektiske sceneskifte fra bandets tungt drivende bas til live-vokaler og elektroniske break blev beskrevet som et stærkt udtryk for Tessas evne til at balancere mellem rå energi og kunstnerisk overskud. Publikum blev revet med af vildskaben, mens Tessa bevægede sig sikkert gennem et repertoire, der strakte sig fra tidlige hits til helt nye numre.I midten af koncerten dæmpede lyset, da “Engletårer” blev sat i gang. Her plantede Tessa sig alene ved mikrofonen og fortalte med rungende tydelighed om overgrebserindringer fra barndommen. Flere tilhørere knugede hinanden eller tørrede tårekanter, da sætningen “ingen glemmer deres første ar” genlød i arenaen. Ifølge anmelderen var netop dette øjeblik aftenens følelsesmæssige højdepunkt.En anden anmelder var knap så begejstret. Med kun to stjerner ud af seks blev showet kaldt febrilsk og fragmenteret. Ifølge denne vurdering syntes konceptet ude af kontrol, og de mange visuelle indslag fremstod rodløse: Der var for mange omklædninger, for skiftende lydniveauer og for få pauser til at lade de store scenerammer træde i karakter. Publikum blev efterladt med en fornemmelse af overflod uden retning.Trods uenigheden i vurderingerne var publikum ukritisk opmærksom under hele showet. Da sidste takts bas tonede ud, rejste tusinder sig i en brugt arena, hvor konfettiregn, røg og farvestrålende lys var væk, men hvor aftenen stadig summede af intensitet. For Tessa markerede aftenen et skridt videre mod et stadigt større publikum uanset om man så det som en storslået triumf eller en viljestærk, men ujævn opvisning.
Tessa leverede lørdag aften sin hidtil største koncert i Royal Arena, og kritikerne står i skarp kontrast til hinanden. Ifølge én anmeldelse fra en landsdækkende tabloidavis var showet både hårdtslående og rørende, mens en anden finterede forestillingen som febrilsk og hovedløs.Salens 15.000 publikummer blev mødt af en scenografi badet i skiftende rødt og blåt lys, der satte rammen om et program med tunge beats og dansere i taktfast bevægelse. Den ene indslag afløste det andet i en uafbrudt strøm, der efter anmeldelsen forløste en kraft, man sjældent oplever i dansk hiphop. Det hårdtslående udtryk, hvor både lyd og lys virkede kalibreret til at rive publikum med, blev i løs vægt holdt sammen af kunstnerens nærvær på scenen.Anmelderen pegede særligt på nummeret ”Engletårer” som aftenens emotionelle højdepunkt. Sangen, der kredser om den sårbarhed, Tessa bar med sig efter overgreb i barndommen, blev beskrevet som rørende og personligt, og under næste omkvæd var det kun publikums stille hvisken, der brød arenaens dunkle stemning. For denne intense vekslen mellem rå energi og øm sårbarhed tildelte tabloidavisen koncerten fem ud af seks stjerner.En anden avisgivning, der traditionelt appellerer til et mere kritisk publikum, maler billedet anderledes. Med betegnelser som ”febrilsk” og ”hovedløs” bliver showets tempo anført som årsag til, at helhedsindtrykket udeblev. Ifølge denne kilde føltes sceneriet overfyldt, og den konstante afsprit af numre gav ikke plads til mødet mellem kunstner og publikum. Derfor faldt bedømmelsen til to ud af seks stjerner.Mens feststemningen senere bredte sig på tilstødende spillesteder og barer, står konklusionen tilbage: Tessa har løftet niveauet for sine liveoptrædener, men publikums og kritikeres dom varierer voldsomt alt efter, hvad man lægger vægt på det rå eller det intime.