Lignende artikler; 1
Folk stiller sig i kø til historisk fællesbad: Danskernes lyst til at dele nøgenhed lever i bedste velgående. København, forår 2025. Solen bryder forsigtigt frem, men ved porten til Sjællandsgade Bad danner der sig allerede en kø af byboere med hver sin kurv under armen. Nogle taler lavmælt sammen, andre står tålmodigt og scroller på telefonen alle venter på at træde ind i de 100 år gamle badehaller, hvor det ganske enkelt handler om at smide tøjet og lade hverdagens bekymringer smelte væk i det lunkne karvand. ”Det er et vigtigt sted, fordi der er plads til alle,” siger frivilligkoordinator Sofie Bisgaard, mens hun hurtigt konstaterer, at rækken af ventende gæster nu strækker sig helt ned ad gaden. Overraskelsen ligger ikke i længden på køen men i, at den stadig findes i en moderne storby, hvor langt de fleste af os har bad derhjemme.Alligevel bor over 40 procent af de boliger uden bad i Danmark i København og Frederiksberg, og det mærkes tydeligt på Sjællandsgade Bad, som flere gange om ugen åbner for alle, der enten mangler faciliteter i eget hjem eller blot søger et afbræk fra presset byliv. Hjemløse kan komme forbi til et varmt bad, et måltid mad og friskvasket tøj i samarbejde med Grace Kbh, og én gang om måneden inviterer badet til saunagus for brugere af Reden, et værested for kvinder i prostitution og misbrug.Et historisk anker i en moderne by Sjællandsgade Bad slog dørene op i 1917, på et tidspunkt hvor de færreste københavnere havde indlagt bad. Bygningens rå, industrielle arkitektur med høje vinduer og glødende flisemosaikker vidner om en æra, hvor fællesbad var lige så vigtig social infrastruktur som skoler og hospitaler. I dag drives badet af en lille forening af frivillige ildsjæle, men den ærværdige institution står foran en uventet skillevej: Politikerne på Rådhuset har besluttet at sætte driften i udbud. Fremover kan eksterne aktører byde ind på opgaven med at genopfinde spritnye tilbud eller måske bevare ånden i de historiske lokaler.”Vi har en venteliste til at blive frivillig,” konstaterer Sofie med et glimt i øjet. Men hun ved ikke, om foreningen får mulighed for at fortsætte, når udbudsmaterialet skal godkendes politisk. Imens fortsætter køen, og kunderne bader ubekymret i det gamle vand.Wellness, værested og nudistklub i ét ”Jeg har mit eget bad derhjemme, men her kan jeg mærke, at noget i mig falder til ro,” siger Vibeke ”Fibi” Arvidsson, der oprindeligt kommer fra Norge og har været fast gæst næsten lige så længe, som hallen har eksisteret. Hun fortæller, at det lunkne karbad, den blide saunagus og den simple chikane af blotte kroppe får selv den mest stressede storbypuls til at falde til et nærmest meditativt niveau.Sofie deler erfaringen. Efter en svær hjernerystelse fandt hun ud af, at kun badet og saunagussen kunne løsne de snærende spændinger i nakke og skuldre. I dag er hun både frivillig og en af stedets faste gusmestre. Sammen med Vibeke understreger hun, at Sjællandsgade Bad byder på en særlig nøgenhedskultur et rum, hvor kroppen ikke er et objekt, men en del af en naturlig fællesskabsoplevelse.”Vi lever i et samfund, hvor nøgenhed ofte er seksualiseret eller forbudt. Her hylder vi den naturlige krop uden domme og uden tilskuere,” forklarer Sofie. Vibeke tilføjer med et smil, at hun oplever, at yngre mennesker i stigende grad opsøger stedet for at finde et rum, hvor de kan føle sig trygge i egne og andres blotlagte former. Flere kommer første gang med håndklæde om livet; de næste gange er det helt unødvendigt.Politisk udbud skaber usikkerhed Netop nu afventer Forening Sjællandsgade Bad, at Kultur- og Fritidsforvaltningen får godkendt udbudsmaterialet politisk. Først derefter ved de, hvilke krav og forventninger der stilles til fremtidens driftsherre. Første reaktion fra foreningen er klar: De vil selvfølgelig byde ind og kæmpe for at bevare både faciliteterne og den frivillige ånd.Men usikkerheden hænger som en skygge over de varme brusere. Hvad sker der, hvis en privat aktør vinder udbuddet og vælger at ændre på åbningstider, priser eller frivilligordningen? Vil samfundets mest udsatte stadig kunne komme forbi helt gratis? Og kan det nøgne fællesskab overleve, hvis nye aktører betragter det som en niche, der ikke kan omsættes til profit?I køen udenfor forbliver stemningen rolig. For de mange københavnere fra dem uden bad til dem, der bare trænger til et øjebliks fred er Sjællandsgade Bad mere end klinker og kar. Det er en lille oase, hvor man kan slippe uniformen, glemme facaden og opleve fællesskab i den mest basale form. Og mens politikerne diskuterer udbud og administration, står publikum stadig i kø for at smide tøjet og træde gennem porten til én times fredfyldt nudisme.Oplevelsen i badet varer kun en kort stund, men de varme dråber og støvet af historie i fliserne hænger ved længe efter, håndklædet er pakket sammen, og man er gået ud i Københavns gader igen lidt mere fordomsfri, lidt mere afslappet, og i hvert fald lidt mere nøgen.
Folk står i kø til historisk fællesbad: Vi skal turde være mere nøgne sammen. KØBENHAVN I det gule byggeri på Sjællandsgade samles københavnere i kø for at træde ind under høje loftsbuer og lange rækker af karbade. Her, i en badeanstalt fra 1917, giver et karbad, en tur i saunaen og en udstrakt hånd til den fremmede en pause fra hverdagens jag og et fællesskab omkring noget så simpelt som rent vand og nøgen krop.Over 40 procent af alle danske boliger uden bad ligger i hovedstadsområdet. Det mærkes på Sjællandsgade Bad, hvor en forening af frivillige siden 2010 har holdt liv i de gamle varme kar. Der er i dag venteliste for at blive hjælper, og på skift står byens socialt udsatte, travle forretningsfolk og unge, der frygter kroppens fejltrin, skulder ved skulder.”Vi har mange faste gæster, der ikke har bad derhjemme,” forklarer Sofie Bisgaard, der har været frivillig de seneste fem år. To gange om ugen åbnes dørene i samarbejde med Grace Kbh, så hjemløse kan få et bad, et varmt måltid og mulighed for at få vasket deres tøj. Hver måned inviteres brugere af kvindeværestedet Reden til saunagus.For de frivillige er badet mere end faste rutiner og varme badevande. ”Det er et sted, hvor alle slags kroppe får lov til at være naturlige,” siger Vibeke “Fibi” Arvidsson, som har bad derhjemme, men gennem 40 år vendt tilbage for den særlige ro, der sænker sig, når tøjet ligger slapt på bænken. Hun oplever, at samfundet i dag er præget af blufærdighed og afstand men i badeanstalten opløses grænserne for en stund.Sofie Bisgaard fortæller, hvordan et karbad og saunagus hjalp hende efter en svær hjernerystelse: ”Det eneste, der kunne få min krop til at slappe af, var den fælles nøgenhed.” Som gusmester har hun lært, at tillid opstår i øjenhøjde, når man tør vise sin sårbarhed.Det er netop denne kultur, de frivillige ønsker at bevare. Her er nøgenhed ikke et seksualiseret anliggende, men en tilgang til at anerkende kroppen som noget fælles et rum hvor man kan spejle sig i hinandens forskellighed uden at dømme.Men driftens fremtid er usikker. Politikere på rådhuset har besluttet at sætte udbudsmaterialet om driften af Sjællandsgade Bad i høring. Ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningen skal materialet først godkendes politisk, før det sendes i udbud. Når det sker, vil foreningen byde ind på at fortsætte arbejdet.For gæsterne og de frivillige rækker udbudet ud over et spørgsmål om økonomi. Det handler om at beskytte en livsnerve i byen: et sted, hvor man kan møde sig selv og hinanden helt nøgne og opdage, at forskelle smelter sammen i et varmt karbad.
Folk står i kø til historisk fællesbad: Københavnerne søger både rent vand og ro Når dørene til Sjællandsgade Bad slås op på en almindelig hverdag i 2025, står byens borgere på række nogle for at tage et karbad, andre for at finde et pusterum i saunaen. Den gamle badeanstalt i Nørrebro har siden genåbningen i 2010 været drevet af en forening af frivillige ildsjæle, og interessen er større end nogensinde. ”Der er plads til alle,” siger frivilligkoordinator Sofie Bisgaard, der i fem år har åbnet badets døre for københavnere uden eget bad, for hjemløse og for byboere på jagt efter fordybelse. Ventelisten for at blive frivillig er lang, men hendes dage ved kassen og i saunaen kan snart være talte: Kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning har besluttet at sætte driften i udbud, så andre aktører kan byde ind på opgaven. Fra 1917 til 2025: En nødvendig oase Sjællandsgade Bad blev opført i 1917, da badekar var sjældne i danske hjem. Trods moderne installationer i de fleste lejligheder lever over 40 procent af de københavnske boliger fortsat uden eget bad, viser tal fra Danmarks Statistik. Det mærkes tydeligt på badeanstalten, hvor faste gæster dukker op uge efter uge. To gange om ugen samarbejder badet med organisationen Grace Kbh. om åbning for hjemløse og socialt udsatte. Her kan de hente varmt vand, et varmt måltid og rene klæder. En gang om måneden lægger saunaen desuden gulve til saunagus for brugere af kvindeværkstedet Reden et frirum for kvinder i prostitution og misbrug. Karbad og krop i fred Ud over de socialt udsatte udgøres gæsteskaren også af travle forstadsforældre, pendlere og studerende, der søger en pause fra byens larm. ”Man bliver fredelig inden i. Man bliver mindre stresset af det,” fortæller Vibeke Fibi Arvidsson, der har bad både hjemme og i Sjællandsgade. Hun flyttede til Danmark i 1983 og har været med fra genåbningen. Sofie Bisgaard oplevede selv, hvordan de varme bade hjalp hende gennem en alvorlig hjernerystelse. I dag står hun både bag receptionen og som gusmester, når hun ikke arbejder. Uni k nøgenhedskultur Kernen i Sjællandsgade Bads tiltrækning er ifølge de frivillige institutionens uforbeholdne nøgenhedskultur. I en tid med voksende blufærdighed er her et sted, hvor alle kroppe vises frem uden skam eller seksualisering. ”Vi skal turde være nøgne sammen,” siger Bisgaard. Flere unge gæster har også fundet vej til de historiske lokaler for at opleve et rum, hvor kroppen er naturlig og fri. Politisk godkendelse mangler I skrivende stund venter Forvaltningen i Københavns Kommune på politisk godkendelse af udbudsmaterialet. Først herefter kan andre byde, og Foreningen Sjællandsgade Bad kan afgøre, om de fortsat skal drive badeanstalten. Indtil da står køen både for at bade og for at engagere sig bag kulissen uforandret lang.