Ukrainske mænd fylder København boligmangel tvinger politikerne på nakken. Siden august har en strøm af unge, fordrevne mænd fra Ukraine fundet vej til hovedstaden. Hvor der tidligere ankom omkring 20 hver uge, tikker der nu cirka 45 ugentligt ind på Københavns perroner og rastepladser. Tallene, Berlingske har afdækket, sætter kommunens boligsituation under pres og får beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken til at slå alarm.»Vi har job, men vi har ikke ledige boliger,« lyder det kontant fra borgmesteren. Bag ordene skjuler sig et pres på både økonomi og kommunal planlægning: Forvaltningen forventer at bruge i omegnen af 230 millioner kroner alene i år på bolig- og integrationsydelser til de fordrevne ukrainere.Et stuvende fyldt boligkontorEn tidlig tirsdag formiddag møder vi huslejenormen i aktion på Rådhuspladsen. I Københavns boligkontor sidder sagsbehandlerne bag skærme, der med monotron skælv skriver næste venteliste-post ind, mens der er kø helt ud i forvaltningsgangen. En ung mand med en slidt rygsæk har ventet i tre timer. Hans blik vandrer fra lukkede vinduer til kartotekskortene, der skramler, når en medarbejder finder den næste sag frem.»Jeg tog til Polen først, men der var der fuldfed udskrift af ingenting,« siger han med en forsigtig stemme. »Her håbede jeg, der var et lille værelse til mig.« Han hedder Mykola og er 22 år. Ude foran kontoret sidder han nu med udsigt til en vindueskarm, hvor en plasticgummifigur vokter kommunens pas- og boligjungle.Presset stammer delvist fra en ny lov i Ukraine, vedtaget i sommer, der gør det lovligt for unge mænd også dem mellem 18 og 60 år at tage ud af landet. Dermed får de samme mulighed for at søge asyl eller humanitær opholdstilladelse som familier og kvinder har haft hidtil.Kampen om hver kvadratmeterI det indre København kander cykler sig ind mellem fortovscaféer og betonstatuer. Det er her, kommunens huse ofte ældre ejendomme med små lejligheder burde bære navneskilte på dørstolperne. Men mange står tomme, fordi renovation, ejerskifte eller nedrivning har taget deres eksistensgrundlag.Når der endelig bliver udbudt en bolig, ruller budene ind: En lille studiolejlighed i Østerbro eller en kælderperle i Amager koster ofte langt over den lokale huslejenorm, og privaten vil hverken leje ud under kostpris eller vigtige københavnerkarrierer. Så forvaltningen der koordinerer alt fra tolkebistand til aktiveringstilbud krydser fingre for, at en udvikling i reglerne kan lette presset.Presset politisk grebBorgmesteren har derfor rettet en opfordring til social- og indenrigsordføreren Rasmus Stoklund: Justér asylreglerne, så København uden at skære hjørner kan fortsætte integrationen uden at drukne i ventelister og dyr opmagasinering. Dér ligger kimen til en politisk diskussion om, hvor ansvaret skal placeres på kommunen, staten eller i værtslande uden for Schengen.En anonym medarbejder i kommunens integrationsafdeling mumler, at ifølge reglerne er kommunen pligtig til at tilbyde husly, uanset om puljen er tom eller ej. »Det er som at fylde vand på et kar med bundprop. Du kan bare ikke nå at stoppe, før det flyder over,« siger hun og kaster et blik på sagsmapper, der allerede er vokset til fordoblet tykkelse siden september.Mellem håb og realiteterI Parken, Københavns fodboldstadion, skulle en hjemmekamp egentlig samle byens beboere i jubel og fællessang. Men billetkontoret har også oplevet, at nyankomne ukrainere tropper op i håb om midlertidig logi i de underjordiske gange. Trykket på Københavns rum rækker længere end lejlighederne: Gaderne, caféerne og grønne oaser bliver midlertidige ventestationer.Spørgsmålet er, om byens styrke evnen til at absorbere nye nagler i sit gamle plankerosteri kan malke sine egne ressourcer hurtigt nok. »Vi vil gerne hjælpe,« siger borgmesteren, »men rammerne må tilpasses. Ellers bliver vi tvunget til at prioritere krasere, end vi har intention om.« Og mens efteråret begynder at strække sine kolde arme, venter nye ankomster på at få en adresse og et hjem, de kan kalde deres eget.
Stigende tilstrømning af ukrainske mænd udfordrer Københavns boligmarked. Siden august er antallet af fordrevne ukrainske mænd, der ankommer til København, mere end fordoblet. Hvor hovedstaden tidligere modtog omtrent 20 nye ukrainske tilflyttere om ugen, lander det nu på omkring 45 ugentlige ankomster. Tallene, der er fremlagt af Berlingske, peger på et hastigt voksende behov for både boliger og integrationstilbud.Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken advarer om, at boligmarkedet snart når et bristepunkt, hvis tilstrømningen fortsætter i samme tempo. “Vi har job, men vi har ikke ledige boliger,” siger han. Netop boligmanglen tvinger Københavns Kommune til at optrappe udgifterne markant. Ifølge borgmesterens forvaltning forventes kommunens samlede udgifter på fordrevne ukrainere at løbe op i cirka 230 millioner kroner i indeværende år.For at bremse presset på kommunens boligmæssige kapacitet opfordrer borgmesteren nu beskæftigelsesminister Rasmus Stoklund til at revidere de gældende ankerregler. Målet er at justere fordelingen af ukrainske flygtninge, så hovedstaden ikke står alene med den stigende strøm.Bag tilstrømningen ligger en ændring i ukrainsk lovgivning, som siden sommeren har givet unge mænd mulighed for at forlade landet. Denne nye adgang til afrejse har sat sit præg på de danske registreringer og ændret opgørelsens hidtidige mønster.Udviklingen lægger pres på både den offentlige planlægning og den sociale struktur i byen. Indsatsen for at skabe sammenhæng mellem beskæftigelse, bolig og social støtte udfordres nu på et niveau, som Københavns Kommune ikke tidligere har oplevet.
Siden august er antallet af fordrevne ukrainske mænd, der ankommer til København, mere end fordoblet. Hvor der tidligere kom omkring 20 om ugen, modtager hovedstaden nu cirka 45 nyankomne hver uge, oplyser Berlingske.De stigende tal betyder, at kapaciteten til at tilbyde boligløsninger presses til det yderste. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken advarer om, at byen snart står uden egnede boliger til de mange tilflyttere: “Vi har job, men vi har ikke ledige boliger,” siger han.Københavns Kommunes forvaltning forventes i år at bruge omkring 230 millioner kroner på indsatsen for de fordrevne ukrainske mænd fra midlertidige opholdssteder til integrationsforløb og sprogkurser. Samtidig vokser trykket på både skoler, sundhedscentre og jobcentre, efterhånden som de nye borgere søger en plads i byens hverdag.For at bremse tilstrømningen opfordrer borgmesteren nu beskæftigelsesminister Rasmus Stoklund til at ændre de gældende regler, så hovedstaden ikke længere står med ansvaret for så stort et antal fordrevne. Lütken peger på, at en fordelingsnøgle mellem kommunerne kan aflaste København og skabe større balance i fordelingen af flygtninge.Baggrunden for stigningen findes i en ændring af ukrainsk lovgivning, der siden sommeren har tilladt unge mænd at forlade landet. Dermed kan flere undgå værnepligten og søge tilflugt i Europa med København som ét af de foretrukne mål.Kommunale sagsbehandlere oplever lange køer af ansøgere til midlertidige boliger, og flere af byens plejehjem har måttet indrette fællesrum med feltsenge. Samtidig er manglen på rentable lejemål i privat regi ved at presse priserne i vejret.Integrationsforløb og sprogkurser planlægges med kort varsel, og det er en daglig udfordring at få nyt dansk netværk, praktikplads og skoleplads til at gå op i en højere enhed. Flere frivillige organisationer melder om behov for ekstra hænder og midler for at kunne tilbyde fritidsaktiviteter og mentorskab.Mens debatten om ansvar og kapacitet raser i byens haller, ser mange af de nye indbyggere efter et nyt udgangspunkt et sted at bo, et arbejde at møde og drømmen om at genoptage et liv, der blev forstyrret af krig. For kommunen handler det både om at løse en akut boligmangel og at skabe rammerne for langsigtet integration.