Oversete blikke i verdens største kunsthal Da Louvre i begyndelsen af oktober sidste år vågnede op til nyheden om et kup, der kostede otte uvurderlige genstande, var det kun syv minutter, der skilte de maskeklædte tyve fra en historisk triumf. Men for den københavnske kunstnergruppe Justus var det seneste kup i Paris mere en bekræftelse end en overraskelse. For allerede i 2022 havde de bestående af Thomas Hanscomb og hans to nørdede medsammensvorne, Emil Bjørn og Ivan Grant Petrus demonstreret, hvor blødt Louvre kunne bukke under, hvis man ikke bare ville tage, men i stedet tilføje kunst til væggene.Et overblik, der skulle narre Som betalende gæster igennem de flagrende guldrammer og snørklede gange bar de tre drenge hver især et par tomme trærammer under frakkerne. 3D-printede figurer, specialfremstillet tape og en graffiti-spraydåse blev diskret placeret blandt rygsækternes café-klicheer. Og her, midt i verdens mest besøgte kunstgalleri, mødte de en sikkerhed, der mere lignede et biblioteks tålmodighed end et forsvarsanlæg: metaldetektorens blink var skødesløst, kropsvisiteringen kun en flygtig berøring, og de uniformerede vagter i hvert fald dem, der dukkede op virkede lige så distræte som forbipasserende, der holder øje med sit foto i stedet for vidunderverdenen omkring sig.Timeplanen var enkel: Hver femte til tiende minut præcis når vagterne svingede forbi gik alarmen for teamwork. Herefter var der 45 minutter til at udfolde happening’ens omhyggeligt planlagte installationer: tre rammer fæstnet ved et relieffragment, et par 3D-plastik-figurer sat ned i skulptursale og en tapet graffititekst, der i al ydmyghed proklamerede: ”Digital art? We prefer real presence.” Mens de jagtede sikkerhedens hvilende øjne, filmede de gæsternes spontant væmmelige eller begejstrede stop og stirren.Den uventede bekræftelse Tilbage i København skærer Thomas Hanscomb normalt tegninger igennem papir med kirurgisk nøjagtighed og god portion sarkasme. Da han hørte om det faktiske Louvre-tyveri, bemærkede han: ”Når jeg tænker på deres kup, forstår jeg fuldt ud, hvorfor de slap af sted med det. Jeg så selv, hvor nemt vi kunne bevæge os rundt uden at vække den mindste mistanke. Om man sætter noget op eller tager noget ned det er jo stort set samme spil om lydhørhed og overvågning.”I mellemrapporten fra Den Europæiske Revisionsret bliver det slået fast, at Louvre i årevis har prioriteret kunstindkøb over alarmsystemer. Institutionsledelsen har efterhånden erkendt, at vagtenes rutiner er for løse, men indrømmelser alene mætter ikke manglende bevogtning. 650 millioner kroner stjålet i ét hug et lødigere triumfkort har kunstverdenen sjældent set.Hvad lærte vi? For kunstnergruppen Justus gjaldt det ikke om at opbygge store tyveridrømme, men om at udfordre museets aura ved at bryde ind i den fornemme struktur med egne, til lejligheden skabte værker. De ønskede ”at tage pis” på NFT-hypen og dokumentere, at digital kunst kan tåle at stå i fysisk fællesskab med historiens største mesterværker.At det i sidste ende blot krævede en nonchalant vagts indsats på fem sekunder, en ubemærket ramme under en lang frakke og ganske få minutter til at skrue skruer i den store museumsmasse, bekræfter både hans pointe og museets iboende dilemma: Sikkerhed koster kunst koster endnu mere men kompromiset får museet til at fremstå, som var det en souvenirbutik med løs adgang.TV 2 Kosmopol har spurgt Louvre om reaktioner på udsagnet om ligegyldige vagter, men endnu er intet svar dukket op fra de hvidmalede gange i Paris. I mellemtiden står Louvre tilbage som et tempel med åbne døre, hvor både kunstnere og forbrydere kan gå ind og ud, som det passer dem. Det er måske netop dét, der gør museet så dragende men også så sårbart.
Dansk kunstgruppe smuglede egne værker ind på Louvre vagterne så til uden indgriben. Paris. Den 3. oktober blev otte uvurderlige genstande stjålet fra Louvre i et kup, der tog tyvene syv minutter. Sikkerhedsbristen fik ny aktualitet, da den københavnske kunstnergruppe Justus i 2022 gennemførte en omvendt aktion på samme museum. Gruppen, bestående af Thomas Hanscomb, Emil Bjørn og Ivan Grant Petrus, besøgte Louvre som betalende gæster for at placere tre rammer og tre 3D-printede værker uden at blive stoppet.Hanscomb fortæller, at formålet ikke var at stjæle, men at sætte en happening i scene og skabe opmærksomhed omkring deres digitale, sarkastiske kunstkollektion. Alligevel overraskede det ham ikke, at en egentlig tyveriaktion kunne finde sted hurtigere og mere ubemærket end på Tate Modern, hvor de i forvejen havde gennemprøvet metoden.Indslusningen foregik ved at gemme 20×30 cm-billedrammer under kraftige jakker, mens 3D-værker, tape og graffitiudstyr blev sendt gennem metaldetektorer i rygsække. Kropsvisiteringen var ifølge Hanscomb ’ret løs’, og i praksis slap de gennem alle kontroller uden problemer. Derefter overvejede de museets gangture og fandt, at vagtrunderne lå med fem- til ti minutters mellemrum, hvilket gav dem tid til at arbejde uforstyrret.Sammen nåede de tre rammer at hænge og 3D-figurerne at blive placeret i nøje udvalgte sale. De aktiverede samtidig et kamera for at dokumentere de besøgendes reaktioner. Efter omkring 4045 minutter fik et par vagter øje på ét af værkerne og fjernede det. De øvrige tre forblev ubemærkede, da kunstnerne forlod museet kort tid efter.”Hvis vi ville, kunne vi sagtens have taget nogle andre ting med ud også,” siger Hanscomb til TV 2 Kosmopol. Han understreger, at han ikke kender til alarm- eller overvågningsdetaljer for museets egne samlinger, men pointerer, at hans oplevelse viser grundlæggende sikkerhedsbrister: ”Det handlede ikke om kunstværkernes værdi, men om, at man frit kan navigere med skjulte intentioner.”Rapporter fra Den Europæiske Revisionsret har tidligere konkluderet, at Louvre har prioriteret investering i samlingerne frem for sikkerhedssikring. Museet har ifølge Ekstra Bladet erkendt, at sikkerheden ikke lever op til kravene. Alligevel adskiller aktionen i 2022 sig markant fra den seneste juveltyveri for 650 millioner kroner, hvor genstandene blev fjernet fra montre.For Hanscomb står det klart, at forskellen mellem at sætte ting ind og tage ting ud alene er handlingens udfald. Sikkerhedssystemet eller mangel på samme er det gennemgående element. TV 2 Kosmopol har rettet henvendelse til Louvre med kritikken om vidtgående sikkerhedsproblemer, men har endnu ikke modtaget en kommentar.
Københavnsk kunstner smuglede egne værker ind i Louvre vagterne så ikke en pind Den 3. oktober i år tog et kup på Louvre blot syv minutter. Otte uvurderlige kunstgenstande forsvandt i Paris’ mest berømte museum, uden at sikkerhedspersonalet greb ind i tide. Det kommer ikke bag på Thomas Hanscomb, medlem af den københavnske kunstnergruppe Justus, der for et par år siden foretog en helt anden form for kunstkup på netop Louvre en aktion, hvor han og to venner ikke stjal, men tværtimod tilføyede egne værker til samlingen.Efter et succesfuldt testløb på Tate Modern i London besluttede Thomas, Emil Bjørn og Ivan Grant Petrus sig for at tage “den store udfordring”. De oplevede, at museets sikkerhed lignede en grænsekontrol i slowmotion. Kropsvisiteringerne var maksimalt overfladiske, metaldetektorerne blev passeret uden spørgsmål, og rygsække gled gennem scanneren som almindelig bagage. Under jakker gemte de tre mænd tre billedrammer på 20 × 30 centimeter; i rygsækkene lå tre 3D-printede skulpturer, tape og klistermærker. Det tog dem præcist ét vagtinterval fem til ti minutter at hænge rammerne op i nogle af Louvre’s mest prestigefyldte sale og stille de tredimensionelle værker på udvalgte piedestaler. Vagterne gjorde kun korte, forudsigelige runder, og hver gang de forlod rummet, gik aktionen som smurt. Værkerne fik lov at hænge i cirka 45 minutter. Turister standsede op, betragtede de nye indslag og tog billeder, mens Thomas og co. filmede reaktionerne. Først da et par vagter fik øje på én af skulpturerne, fjernede de den de øvrige forsvandt diskret, da kunstnerne selv forlod museet et øjeblik senere. På spørgsmålet om, hvad hans aktion siger om Louvre’s evne til at forhindre ægte tyverier, svarer Thomas Hanscomb tørt: “Det handlede ikke om at stjæle, men man kunne lige så godt have pakket ædelstene eller en Monet under armen. Security’en lader ikke til at skelne.” Louvre er blevet kritiseret for at prioritere indkøb af kunst over investering i sikkerhed, og ifølge en rapport fra EU’s revisionsret halter beskyttelsen af mesterværkerne. Museet er blevet bedt om en kommentar til Hanscombs beretning, men har endnu ikke svaret.