Rigshospitalet øvede masseskadestyring med næsten 600 deltagere. Tirsdag eftermiddag og aften summede Rigshospitalets gange af sirener, raslende bårer og aktørers skrig. I et stortstilet krisescenarie forberedt længe på forhånd indgik næsten 600 personer: skuespillere med kulørte “blodstænk” og sårede dukker, skadestuepersonale, ambulancefolk samt eksterne samararbejdspartnere fra politi, brandvæsen og Forsvaret. Målet var at teste hospitalets beredskab i en nødsituation med et ekstremt patientpres.Bag øvelsens grelle kulisse lå et tænkt terrorangreb i to akter. Først ramte to gerningsmænd med høj fart en menneskemængde på en fodgængerbro; umiddelbart efter flygtede de videre til en udendørskoncert i Parken, hvor den ene gik til angreb med kniv. Scenariet udfordrede læger, sygeplejersker og operationspersonale på koordinering, triage og hurtig beslutningstagen alt sammen mens ambulancer holdt på flyvestationen og pumperne tonede i baggrunden som et usynligt ur, der tikkede højere og højere.Kristian J. Andersen, overlæge på Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig, opsummerer formålet: “Vi vil sikre, at vi kan håndtere en pludselig, omfattende tilstrømning af tilskadekomne. Øvelsen afdækker, om vi kan gribe hinanden i faldet både fagligt og logistisk når meget står på spil.” Andersen fremhæver især samarbejdet med Ambulanceberedskabet og Forsvarets mobile felthospital som afgørende brikker i puslespillet.Ved indgangen til det simulerede skadested var der opsat presenninger og røgmaskiner. Skuespillerne lå spredt i blodige stillinger, mens frivillige forestillede fortvivlede pårørende, som ikke kunne finde hinanden i kaos. Ned til mindste detalje matchede øvelsen virkelighedens smalle gange og travlhed: En akutlæge blev bedt om at prioritere tre kritisk tilskadekomne på én gang, mens kokke fra hospitalets kantine sørgede for varme drikke til de understimulerede kolleger.Sygeplejerske Maja Dyhr sidder bag kontrolleret røg og tænker tilbage på timernes intensitet: “Som om man befandt sig midt i en film, hvor alt kan ske. Men her skal man handle lynhurtigt ingen pauseknap. Jeg så kolleger tage imod patienter med bukkebøjninger af både professionalisme og adrenalin.” Hun tilføjer med et glimt i øjet: “Og ja, vi fik prøvet de der gule støvler af til bunds.”Øvelsen kørte over to faser: Først en live-simulation med rigtige ambulancer og ”sårede” borgere, der blev kørt ind til Modtageafdelingen. Derefter en tabletop-øvelse, hvor ledelsen mødtes omkring et kortbord og gennemgik flow, ressourcer og beslutningsveje. Denne opdeling gav mulighed for at både praktik og strategi blev testet.Rigshospitalets administrerende direktør, der også fulgte øvelsen, understreger, at kampen mod uventede hændelser er vedvarende: “Vi har løbende fokus på at forny træning, infrastruktur og kommunikationskanaler. Sikkerhed er ikke et mål, men en vedvarende proces.”Navne og roller blev noteret, fejl og friktioner gennemgik straks en debrief bagefter. Alt fra mobilnetværk, der flashede “ingen forbindelse”, til spørgsmål om omklædningsområder og familierum blev luftet. I næste uge samles de involverede igen for at omdanne kommentarer til handlingspunkter.Da øvelsen sluttede, forlod deltagerne et stillestående hospital, som nu syntes næsten tomt. Men erfaringerne fra dagen vil køre videre i de digitale mellemrum og i morgenbriefinger. For selvom dette kun var en træning, minder det vagtklare personale om, hvad de står klar til, hvis virkeligheden en dag banker på i et omfang, der overstiger det daglige beredskab.
Rigshospitalet gennemførte tirsdag eftermiddag og aften en omfattende kriseøvelse, der involverede næsten 600 deltagere. Øvelsen var opbygget omkring et todelt angreb: først kørte to gerningsmænd ind i en menneskemængde, og siden angreb den ene gerningsmand gående civile med kniv under en koncert i Parken. Det var Traumecenterets overlæge og klinisk beredskabsansvarlige, Kristian J. Andersen, der stod i spidsen for scenariet. Ifølge ham er formålet at skabe et trygt grundlag for de medarbejdere, der i en akut situation må tage imod et stort antal tilskadekomne. “Vi vil sikre, at overgangen fra ro til krise håndteres med respekt for både patienternes skæbne og personalets faglige dømmekraft,” siger han. Under øvelsen blev hospitalets akutmodtagelse omdannet til et virvar af skadescenarier: alt fra kørebensbrud og sår, der krævede øjeblikkelig kirurgisk indsats, til psykisk kriseramte borgere, der kun måtte ledsages af frivillige. Personalet skiftede mellem roller som modtagere og observatører for både at teste de faste procedurer og optimeringsmulighederne i kommunikation og ledelse. Rigshospitalets ledelse lægger vægt på, at sådanne scenarier ikke alene handler om tekniske færdigheder eller logistiske detaljer. Øvelsen fremhæver også den menneskelige faktor det etiske ansvar for at møde sårbarhed med nærvær, at omdanne forvirring til handlekraft og at bevare roen i mødet med kaos. Ved afslutningen blev reagere og planlægning gennemgået i fælles debriefing, hvor erfaringer blev delt på tværs af faggrænser. Ifølge deltagerne gav øvelsen ikke blot et indtryk af hospitalets kapacitet, men skærpede også forestillingen om, hvad det vil sige at stå alene og alligevel handle sammen, når enhver beslutning kan være forskellen på liv og død.
Rigshospitalet øvede terror- og masseskadescenarie med 600 deltagere Tirsdag eftermiddag og aften gennemførte Rigshospitalet en omfattende beredskabsøvelse, der involverede næsten 600 personer. Øvelsen byggede på et tænkt angreb, hvor to gerningsmænd først kørte ind i en menneskemængde og dernæst fulgte op med knivstik mod tilskuere ved en koncert i Parken.Kristian J. Andersen, overlæge på Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig, oplyser til Ritzau, at formålet var at forberede hospitalets personale på en pludselig tilstrømning af alvorligt tilskadekomne. “Vi øver blandt andet triage, hurtig diagnostik og koordination mellem traumeteam, operationsstuer og intensivafdelinger. Det er afgørende, at alle led i kæden fungerer gnidningsløst,” siger han.Øvelsen involverede læger, sygeplejersker, portører, ambulancefolk og eksterne aktører, herunder frivillige figuranter med fiktive skader. Undervejs blev der skabt røg, blødningseffekter og alarmer for at efterligne kaosset ved et reelt terrorangreb. Samtidig blev kommunikationslinjerne mellem Rigshospitalet og det øvrige sundhedsvæsen afprøvet fra vagtcentral til de regionale akutmodtagelser.Rigshospitalet understreger, at erfaringerne fra øvelsen vil blive indarbejdet i fremtidige instrukser og procedurer. Ifølge klinisk beredskabsansvarlig er det altafgørende løbende at teste kapaciteten: “Et hospital kan aldrig forberede sig én gang for alle. Træning i stor skala sikrer, at vi kan redde liv, når det gælder.”