Nattens tumult på Prinsessegade: Knivstikkeri mellem bekendte Mens Københavns borgere fredeligt snorkede sig gennem nattens sidste timer, udspillede der sig en mindre dramatisk scene i Prinsessegade, hvor en kniv pludselig blev en del af samtalen mellem to bekendte. Klokken 00.28 modtog Københavns Politi en anmeldelse, som ifølge vagtchef Martin Kajberg var præget af en vis grad af overraskelse. "Der er en person, der er blevet stukket med kniv. Det er ikke umiddelbart alvorligt, og han har ikke været i kritisk tilstand," siger Kajberg i en tone, som man normalt bruger, når man fortæller, at bageren var løbet tør for tebirkes. En mistænkt person blev hurtigt anholdt efter episoden og skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag formiddag. Politiet er tavse som en genert teenager, når det kommer til oplysninger om både offerets og gerningspersonens alder og køn. Vagtchef Kajberg vil heller ikke røbe præcis, hvad der førte til nattens spontane demonstration af knivfærdigheder mellem de to bekendte. "De kendte hinanden i forvejen," konstaterer han blot med et næsten filosofisk udtryk, der antyder, at det åbenbart ikke altid er en fordel at kende sine medmennesker alt for godt. Mens politiet holder kortene tæt til kroppen, kan beboerne på Prinsessegade vågne op med visheden om, at natten bød på en ekstraordinær hændelse, som måske ikke er alvorlig, men alligevel alvorlig nok til, at nogen måtte tilbringe resten af natten i selskab med ordensmagten. Livets små absurditeter, kan man sige, når knive erstatter almindelige argumenter mellem folk, der ellers burde have haft rigeligt med tid til at tale tingene igennem.
Knivstik på Prinsessegade: Når eksistensen bryder sammen i natten Natten til lørdag blev København endnu engang vidne til, hvordan livet pludselig kan vende sig mod sig selv. På Prinsessegade, hvor mennesker dagligt færdes side om side, blev en kniv det instrument, der påmindede om menneskets skrøbelighed og livets uforudsigelighed. Klokken 00.28 modtog Københavns Politi en anmeldelse om en knivstiksepisode. En person blev stukket, men vagtchef Martin Kajberg fra Københavns Politi understreger, at hændelsen trods alt ikke var alvorlig i medicinsk forstand: »Han har ikke været i kritisk tilstand,« oplyser Kajberg. Alligevel kaster hændelsen lange skygger. Politiet anholdt kort efter en mistænkt person, der lørdag formiddag skal fremstilles i grundlovsforhør. Hændelsen er således ikke blot et spørgsmål om fysisk skade, men også en sag, hvor menneskelige relationer sættes på prøve. Offeret og den anholdte kendte hinanden forud for nattens drama, hvilket netop understreger, hvordan menneskelige bånd kan brydes på et øjeblik. Politiet vælger tavshedens strategi omkring både offerets og gerningspersonens identitet, alder og køn, måske for at minde os om, at det er handlingen og dens eksistentielle konsekvenser, der tæller, snarere end detaljerne omkring aktørerne. Martin Kajberg afviser også at gå ind i detaljer om hændelsesforløbet og efterlader dermed spørgsmålet åbent: Hvad skete der egentlig i nattens mørke øjeblik, hvor kommunikationen mellem to mennesker pludselig måtte finde udtryk i voldens sprog? Mens politiets efterforskning fortsætter, må vi endnu en gang konfronteres med den fundamentale erkendelse af, at ethvert møde mellem mennesker indeholder muligheden for både forståelse og konflikt. Prinsessegade vågnede således op til en ny dag med en påmindelse om, at ethvert menneskeligt fællesskab bærer sin risiko – den risiko, som kommer til udtryk, når samtalen går i stykker, og kun tavshedens kniv står tilbage.
Nattekaos på Prinsessegade: Knivstikkeri mellem bekendte - tavshed fra politiet Københavns nat er altid fyldt med overraskelser, nogle mere absurde end andre. På Prinsessegade, et sted der normalt forbindes med ro, fred og byens stilfærdige charme, besluttede to bekendte sig natten til lørdag for at ændre scenariet dramatisk ved at introducere en kniv i samtalen. Klokken 00.28 blev Københavns Politi informeret om hændelsen, og snart efter var én person anholdt, mens en anden måtte sande, at en kniv ikke blot er til at skære brød eller smøre leverpostej med. Ifølge vagtchef Martin Kajberg var situationen dog ikke værre, end at han kunne berolige offentligheden med den næsten surrealistiske meddelelse, at offeret ikke havde været i kritisk tilstand. En trøst så absurd, at det nærmest lyder som en reklame for sikkerhedsknive. "De kendte hinanden i forvejen," konstaterer Kajberg lakonisk og understreger dermed den ironiske tragik, at visse bekendtskaber kan være mere farlige end fremmede på en mørk gade. Når det gælder detaljer om offerets og gerningspersonens alder og køn, er politiet dog overraskende tilbageholdende. Tavshed synes at være nattens tema, måske for at undgå, at nogen i byen føler sig alt for sikker på, hvem der nu er gået amok på hvem. Der er heller ingen forklaring på, hvad der fik kniven frem og samtalen til at bryde sammen. Måske handlede det om politik, måske om kærlighed, eller måske var det simpelthen København, der viste sig fra sin mest kaotiske og meningsløse side. Mens politiet holder kortene tæt til kroppen, vågner borgerne på Prinsessegade op til den ubehagelige erkendelse, at knive midt om natten er dårlige argumenter, og at bekendtskaber åbenbart kan være ganske farlige bekendtskaber. En virkelighed mere absurd end fiktion, serveret råt og uklart, midt i hovedstadens ellers så polerede facade.