Dådyr på eventyr i Københavns gader: Hegn fjernet og bylivet udfordret I de tidlige morgentimer mandag blev lastbilchauffør Dennis Karimi og andre trafikanter på Amager overraskede vidner til en noget usædvanlig begivenhed. En flok dådyr fra Kalvebod Fælled havde fundet vej til Otto Baches Allé, tæt på Ørestads Boulevard – en oplevelse der ikke kun var overraskende, men også satte tanker i gang om dyrelivets plads i storbyen. Karimi, der har mange års erfaring bag rattet, fortæller: "Man ser mange dyr, når man kører rundt i landet, men aldrig har jeg set en hel flok midt på vejen. De så bange og stressede ud, og det slog mig, hvor vanvittigt det er, at de bevæger sig frit her." Denne situation er en direkte konsekvens af Naturstyrelsens beslutning i 2022 om at fjerne hegnet, der tidligere omkransede Kalvebod Fælled. Hegnet var oprindeligt etableret for at beskytte området, da det var militært øvelsesterræn, men har indtil for nyligt også holdt dådyrene inden for naturarealets sikre grænser. Sven Norup, skovfoged og vildtkonsulent ved Naturstyrelsen, ser dog ikke umiddelbart grund til bekymring: "Dådyrene kan godt finde på at udforske områder uden for fælleden, især hvis noget har skræmt dem. Men de finder som regel hurtigt tilbage. Vi overvåger situationen nøje." Til trods for Norups beroligende ord, stiller episoden spørgsmål ved, om beslutningen om at fjerne hegnet var klog. Dennis Karimi er ikke den eneste, der har udtrykt bekymring: "At fjerne hegnet var en dårlig idé. Jeg elsker naturen og dyrelivet her, men vi skal passe på dyrene og sikre, at de ikke ender i farlige situationer." Problemstillingen mellem natur og byliv bliver mere presserende, da dyrene nu frit kan bevæge sig til byens mere trafikerede områder, hvilket ikke kun udgør en risiko for dyrene, men også for mennesker. "Det er smukt at se dyrene, men det er også en potentiel fare for trafikulykker," tilføjer Karimi. Naturstyrelsen og lokale myndigheder står derfor over for et dilemma: Skal de genindføre et hegn for at beskytte både dådyr og mennesker, eller skal de lade som ingenting og acceptere dådyrenes tilstedeværelse som en del af hverdagen på Amager? Med omkring 250 dådyr i området, efter at bestanden er blevet reguleret ned fra 900, er chancen for lignende hændelser sandsynligvis ikke forsvundet. Beboere og brugere af fælleden vil skulle vænne sig til at dele mere end bare naturarealerne med dyrene – de vil også dele vejene.
Vilde gæster på Amager: Dådyrene udforsker byens grænser Tidligt mandag morgen blev en usædvanlig trafiksituation udfoldet på Amager, da lastbilchauffør Dennis Karimi pludselig stod ansigt til ansigt med en flok dådyr på Otto Baches Allé. Disse dyr, der normalt holder til på Kalvebod Fælled, havde bevæget sig ind i byen og skabt en overraskende scene for både trafikanter og lokale beboere. Dennis, der bor på Amager og er rutineret i at møde dyreliv på sine ruter, var forbløffet over mødet: "Det er første gang, jeg ser så mange dådyr midt på vejen. De virkede stressede og fortabte – helt klart ikke vant til byens lys og larm," forklarer han og understreger, at han aldrig tidligere har været vidne til noget lignende. Denne episode er konsekvensen af en ny beslutning truffet af Naturstyrelsen i 2022, hvor man valgte at fjerne det hegn, der tidligere omgav Kalvebod Fælled. Denne ændring var tilsyneladende med gode intentioner men har uforvarende givet dådyrene mulighed for at vandre ind i tættere befolkede områder af Amager. Sven Norup, skovfoged og vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, kommenterer situationen med ro: "Det er ikke ualmindeligt, at dådyrene søger væk fra deres sædvanlige omgivelser, især hvis de bliver skræmte. Heldigvis fandt de hurtigt tilbage til fælleden." Han tilføjer, at der trods dette ikke er planer om at genetablere hegn omkring området, da det i sin tid ikke var ment som en barriere for dyrene, men mere for at holde mennesker ude fra det tidligere militære øvelsesterræn. Dådyrene, der tidligere talte op til 900 på fælleden, men nu kun udgør omkring 250 efter reguleringer, er en vigtig del af det lokale økosystem og bidrager til naturens mangfoldighed. "De har brug for ro og fred, og de fleste dage lever de uden at krydse menneskers veje," forklarer Norup. Han mener ikke, at enkelte tilfælde af dyr på afveje udgør et argument stærkt nok til at indføre nye restriktioner eller hegn. Denne hændelse bringer dog en vigtig diskussion op om balancen mellem urbanisering og dyrelivs bevarelse. Mens nogle borgere som Dennis føler en dyb bekymring for dyrenes velfærd og sikkerhed, ser andre, herunder Naturstyrelsen, det som en naturlig del af livet ved grænsen mellem by og natur. Hvordan man bedst håndterer denne sameksistens, forbliver et åbent spørgsmål, som kræver opmærksomhed fra både myndigheder og borgerne på Amager.
Når Dådyr Vandre Frit: Nye udfordringer på Amager I de tidlige morgentimer på Amager blev en usædvanlig trafiksituation udfoldet, da en flok dådyr uventet besøgte Otto Baches Allé. Dette natursceneri midt i det urbane landskab skyldes, at hegnet, der tidligere omkransede Kalvebod Fælled, blev fjernet sidste år. Beslutningen har givet dyrene fri passage til at udforske områder langt fra deres hjemlige græsgange, hvilket rejser spørgsmål om sikkerhed og dyrevelfærd. Lastbilchauffør Dennis Karimi, som var vidne til dyrenes udflugt, deler sin overraskelse: "Det er første gang, jeg har set så mange dådyr herinde. De virkede meget stressede og forvirrede, ikke vant til byens lys eller tempo. Man stopper op og tænker over, hvor de hører hjemme, og det er bestemt ikke her." Denne episode er ikke en isoleret hændelse, men en konsekvens af Naturstyrelsens beslutning om at fjerne hegnet. "Vi havde indhegningen for at holde folk ude, ikke dyr inde," forklarer Sven Norup, skovfoged og vildtkonsulent hos Naturstyrelsen. "Dådyrenes vandringer er naturlige, og selvom de kan vandre ud på veje, er det vigtigt at bemærke, at de oftest finder tilbage igen." Til trods for Norups forsikringer, udtrykker lokale som Dennis Karimi bekymring. "Når man ser så mange dyr krydse veje, hvor der er risiko for trafikulykker, så spørger man sig selv, om det var den rigtige beslutning at fjerne hegnet," siger Karimi, der frygter for både dyrenes og trafikanternes sikkerhed. Sikkerhedskonsekvenserne af den frie dyrevandring er betydelige. "Så længe man er opmærksom, er chancen for ulykker lille, men vi skal ikke glemme, at disse dyr er store og kan forårsage alvorlige skader, hvis de rammer et køretøj," påpeger Norup, der dog stadig ikke ser et behov for at genetablere hegnet. Beslutningen om at fjerne hegnet og de efterfølgende observationer af dyrenes adfærd vil fortsat være genstand for debat. Hvad der er smukt for nogle, kan opfattes som en potentiel fare for andre. Diskussionen om, hvorvidt man skal genindføre barrierer, eller acceptere dyrenes tilstedeværelse som en del af det lokale økosystem, er langt fra afsluttet. Som situationen udvikler sig, er både myndigheder og borgere på Amager nødt til at navigere i et landskab, hvor byens grænser og naturens behov kolliderer. Hvordan balancen mellem urbanisering og dyreliv bedst håndteres, vil kræve omhyggelig overvejelse og måske nye kreative løsninger.