80.000 boliger mangler i København – og folk står i kø til tomme køkkener Det lyder som starten på en vittighed: To københavnere og en aarhusianer går ind i en boligjagt. Men der er ikke meget at grine af, for boligtomgangen er på sit laveste siden 2014, og folk står i kø – ikke for at købe friske jordbær, men for at få lov at bo, hvor de arbejder, studerer eller bare drømmer om at hænge deres jakke op. En dugfrisk opgørelse fra udlejernes egen brancheorganisation viser, at bare 2,3 procent af alle lejeboliger i landet stod tomme pr. 1. april i år. I København var tallet helt nede på 1,9 procent. Aarhus? Endnu lavere: 1,4 procent. Det er den slags statistikker, der får boligjægere til at svede lidt ekstra i håndfladerne, når de klikker sig gennem boligportaler, eller kæmper med at skrive den perfekte ansøgning til en étværelses med altan (uden altan). Ifølge udlejerchefen – Peter Stenholm, der til daglig sikkert har flere nøgler på sig end de fleste – er det især de store byer, der er presset. Og presset bliver kun større. Københavns Kommune siger det selv: I 2060 kan hovedstaden komme til at mangle op mod 80.000 boliger. Det er ikke bare en fejl i Excel-arket eller en overdrivelse fra en desperat ejendomsmægler. Det er så mange mennesker, at man næsten kan høre lyden af flyttekasser, der aldrig bliver pakket ud, og ventelister, der slår knuder på sig selv. Man kunne tro, det var nemt nok. Byg dog noget mere! Men boligerne vokser ikke frem som mælkebøtter mellem fliserne, og indtil videre er der flere boligjægere end tomme værelser. Så næste gang nogen siger, det er svært at finde et sted at bo i København, kan man roligt svare: Ja, og det bliver ikke lettere. Tag et nummer. Stil dig bag i køen. Og held og lykke med at finde en ledig altan.
Når hjemløsheden lurer i fremtiden: København styrer mod et boligunderskud Menneskets livsverden formes ikke kun af dets tanker, men også af det sted, hvor det lægger sit hoved om natten. Netop her bliver det åbenlyst, hvor dybt boligens mangel kan mærkes – ikke blot i krop og kalender, men i eksistensen selv. Det er ingen hemmelighed længere: At søge bolig i København er ikke et spørgsmål om at finde det perfekte hjem, men om overhovedet at finde et hjem. Tallene, der nu fremføres, peger på et presserende paradoks. En opgørelse viser, at boligtomgangen – andelen af ledige lejeboliger – nu er nede på sit laveste i et årti. Siden 2014 er det ikke set ringere. 2,3 procent på landsplan. 1,9 procent i København. 1,4 procent i Aarhus. Men bag procenttal og regneark gemmer sig et socialt fænomen, hvor den enkelte stilles ansigt til ansigt med byens struktur: En kamp mod det anonyme, hvor ventelister og boligportaler er det felt, hvor mennesket forsøger at realisere noget så basalt som tag over hovedet. Peter Stenholm fra udlejernes brancheorganisation peger på de store byer som motorerne i denne udvikling – metropolens magt, men også dens paradoks. For i hovedstadens egen prognose står det sort på hvidt: Op mod 80.000 boliger vil mangle frem mod 2060. Det er ikke bare en teknisk udfordring, men et eksistentielt spørgsmål. Hvor hører vi til, hvis byens rammer ikke kan rumme os? Nogle vil kalde det et marked i ubalance. Andre vil kalde det et samfund, der – trods vækst, udvikling og politiske løfter – ikke magter at skabe plads til alle. Og i den enkelte boligjægers blik afspejles denne splittelse: En venten, der ikke blot er praktisk, men dybt menneskelig. At stå uden bolig i København er at stå uden sted i verden. Det er en mangel, der ikke kan forstås isoleret, men kun i lyset af de relationer, forventninger og håb, der er vævet ind i byens liv. Hver tom kvadratmeter bliver et spørgsmål om fællesskabets ansvar. Hver ledige lejlighed, et kortvarigt åndehul i en kamp, der kun bliver mere intens. Byen vokser, siger tallene. Men spørgsmålet, der bliver tilbage, er: Kan vi vokse uden at miste os selv?
Fremtidens København: 80.000 boliger på ønskelisten og virkeligheden som boligsøgende Forestil dig et København, hvor samtalen om bolig ikke længere handler om at få en god udsigt, men om at få tag over hovedet, punktum. En by, hvor ventelisterne er længere end Nørrebrogade på en fredag eftermiddag, og hvor ordet “lejebolig” har fået en eksotisk klang, som om det var noget, man skulle tage til udlandet for at finde. Nye tal fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen – altså andelen af tomme lejeboliger – nu er på det laveste niveau i ti år. Kun 2,3 procent på landsplan. Og hvis man tror, det er slemt, så kig på hovedstaden: Her står kun 1,9 procent af lejeboligerne tomme. I Aarhus er det værre: 1,4 procent. Ikke engang den længste kassekredit får den slags tal til at give mening for en studerende på SU eller en nybagt børnefamilie. “Der er massiv efterspørgsel på boliger i de store byer, og der er ikke boliger nok,” siger branchefolkene, og det er nok det tætteste, vi kommer på officiel erkendelse af, at det ikke kun er din egen skyld, hvis du ikke kan finde noget at bo i. Faktisk er det så grelt, at Københavns Kommune selv forudser, at der frem mod 2060 kommer til at mangle op mod 80.000 boliger. Man kan næsten høre piben fra fremtidens flyttebiler allerede nu. Det er en kamp om kvadratmeter, om ret til ro i stuen og morgenkaffe på altanen. Mens procenttallene for boligtomgang dykker nedad, dykker håbet tilsvarende hos de mange, der står med flyttekasser og usikre fremtidsudsigter. Nogle får måske et værelse hos en fjern slægtning i Vanløse, andre havner i endeløse tråde på sociale medier, hvor alle søger, ingen finder, og kun håbet flytter hjemmefra. Sådan står København, og måske hele landet, midt i et kapitel, der ikke handler om at bo godt, men om overhovedet at bo. Statistikkerne er kolde, men virkeligheden bliver stadig varmere under tagene – for dem, der er så heldige at have et.