København blæst bagover: Stilladser vælter og elkabler danser Der er dage, hvor vinden bare ikke gider lege stille. Tirsdag var sådan en dag i København. Et vindstød, ikke bare et almindeligt pust, men et af dem, der river hatte af hoveder og stilladser af huse, fik hovedstaden til at ryste på hænderne. Det begyndte klokken 16.53, siger vagtchef Dyre Sønnicksen, men vinden havde allerede snøret skoene og løbet på tværs af Nærumgade, Haraldsgade og Vermundsgade på Østerbro – og videre ud i hele byen. Stilladser bukkede under som dårligt indpakkede gaver. Grenene, de var ikke bedre. En større gren valgte at give op ved Rungsted Plads og tog, i bedste Robin Hood-stil, nogle elkabler med sig i faldet. Ved Haraldsgade gik det værst for sig: Et stort stillads lagde sig til rette hen over nogle elkabler, der nu ligger og snor sig under metallet. “Vi frygter, der kan være strøm i stilladset også,” siger vagtchefen, som tydeligt ikke har den store lyst til at pille ved det. Lysreguleringen ved siden af? Den er gået i sort. Helt bogstaveligt. Elkabler hænger frit, som om de venter på, at nogen får lyst til at hoppe limbo under dem. Men det frarådes. Oprydningen? Den varer hele natten. “Sådan et stillads skiller man ikke bare lige ad,” konstaterer vagtchefen med en træt latter, som kun dem, der har set for mange meter jern og plastik hvirvle rundt i vinden, kan mestre. I Kastrup gik det heller ikke stille af. Endnu et stillads væltet, presenninger danser som vilde børn, og politiet må ud og forsøge at tale elementerne til fornuft. På Amager slap et stillads med plastiktag sig løs og tog sig en svævetur ud i friheden, hvis man skal tro Ekstra Bladet. Ingen er kommet til skade, og det er trods alt mere end, man kan sige om de stakkels stilladser og ledninger, der lige nu blafrer som nervøse flueben over hele København. Byen overlever nok – men den skal lige samle sig selv op først.
Når vinden sætter byen i undtagelsestilstand: Stilladser og elkabler i opbrud i København Et vindstød, der ikke alene bar løfter om forandring, men straks omsatte løftet til handling, ramte København tirsdag eftermiddag. Det, der begyndte som en almindelig dag i hovedstaden, blev på et øjeblik transformeret til en scene, hvor orden og struktur måtte vige for elementernes ubarmhjertige spil. Flere stilladser væltede, grene knækkede og elkabler kom i frit fald. Særligt mærkbart var det på Nærumgade ved Rungsted Plads, på Haraldsgade og Vermundsgade på Østerbro. Netop her, i byens pulsåre, blev den menneskelige kontrol sat ud af spil af naturens vilkårlighed. Anmeldelserne begyndte at tikke ind til Københavns Politi klokken 16.53 – præcis det tidspunkt, hvor vindens kræfter ikke længere lod sig overse. Det mest iøjnefaldende billede tegnes på Haraldsgade, hvor et stort stillads nu hviler tungt over elkabler – kabler, der i øjeblikket er under mistanke for at være strømførende. Vagtchef Dyre Sønnicksen taler med en nøgtern alvor: Oprydningen forventes at vare hele natten, for sådan et stillads skiller man ikke bare ad med et snuptag. Lyskrydset ved siden af er gået i sort, og de nøgne elkabler, der hænger i luften, gør det tydeligt, at byen midlertidigt er kastet ud i uorden. Ved Rungsted Plads har en gren revet elkabler over, og nu blæser strømførende ledninger rundt i det fri. Situationen kræver både tålmodighed og agtpågivenhed – og påminder os om, hvor tynd hin overflade er, vi kalder hverdagens sikkerhed. Også i Kastrup og på Amager har vinden taget magten. Et stillads væltet, presenninger på vingerne, og endnu et stillads med plastiktag har revet sig fri på Tjørnerækken. Politiet er til stede, men også her må man erkende, at der er grænser for, hvor meget mennesket kan styre. Mærkværdigt nok er ingen kommet til skade – endnu. Men byens infrastruktur blafrer og vakler. Vinden, som et billede på det uforudsigelige, minder os om, hvor hurtigt det velkendte kan kollapse. Hvor lidt der skal til, før vi må give plads til den usikkerhed, vi ellers bruger så meget energi på at holde for døren. I København er oprydningen i gang. Men spørgsmålet hænger tilbage: Hvor trygge er vi egentlig i vores velordnede byrum, når naturen beslutter sig for at gøre os opmærksomme på dens vilje?
Stilladser vælter og København mister fodfæstet – vinden har taget magten En tirsdag eftermiddag i København: Alt kunne have været som det plejer, hvis det altså ikke var for vinden, der valgte at gøre sin entre med en fandenivoldskhed, som sjældent ses udenfor valgkampstider og stormfulde nætter. Klokken 16.53 får politiet de første anmeldelser: Stilladser vælter, grene knækker, elkabler danser i luften som forvildede slanger, og byen synker et øjeblik ned i et kaos, hvor kun vinden for alvor ved, hvad den vil. Nærumgade, Rungsted Plads, Haraldsgade, Vermundsgade – navnene på dagens hovedpersoner er gader, ikke mennesker. Stilladserne har lagt sig ned, som om de endelig har givet op i kampen mod både tyngdekraft og byens evige byggefeber. På Haraldsgade ligger et stort stillads oven på elkabler. Ikke helt ufarligt, for hvem ved, om strømmen nu løber i jern og stål i stedet for at holde sig pænt i kablerne? “Sådan et stillads skiller man ikke bare lige ad,” konstaterer vagtchef Dyre Sønnicksen tørt til TV 2 Kosmopol. Oprydningen kommer til at vare hele natten, og lyskrydset ved siden af har taget sin pause, gået i sort og nægter nu enhver form for samarbejde. I mellemtiden hænger elkabler i det fri og venter på at nogen tør tage fat, men det bliver ikke lige nu. Rungsted Plads: En gren har revet elkabler over. “Der er strøm i nogle ledninger, der blæser rundt derude lige nu,” siger Sønnicksen. Virkeligheden har på en eller anden måde forvandlet sig til en sær blanding af katastrofefilm og absurd teater. Intet er gået i stykker – andet end infrastrukturen og den rolige hverdag. I Kastrup vælter et stillads mere, mens presenninger tager sig friheder, de ikke havde i morges. På Amager river et stillads med plastiktag sig fri, som om også det har fået nok. Politiet løber rundt og forsøger at holde styr på både metal, plastik og menneskers trang til at glo på dramaet. Det mærkelige: Ingen meldinger om tilskadekomne. Ikke engang en forslået kat. Alt det andet – de væltede stilladser, de døde lyskryds, de elektriske snore, der blafrer i vinden – det må vente på, at nogen får styr på sagerne. Indtil da er det vinden, der bestemmer, og København der må samle sig selv op, en gang til.