Studenterglæde blev til kaos: To slået bevidstløse i studentervogn Fredag aften, da sommeren lugtede af frihed og champagne, endte studenterruten i Vallensbæk brat og brutalt. En studentervogn, der skulle have været proppet med livsmod, sang og lidt for meget tynd rosé, fik i stedet sat to unge mænd ud af spillet – bogstaveligt talt slået bevidstløse, da de ramte en lav bro med baghovedet. Politi og blå blink. Panik i vognen. Mie Schjøtt-Kristensen fra Vestegns Politi forklarer, at de to blev kørt på hospitalet med hovedlæsioner. Den ene slap ud samme aften, den anden måtte vente lidt længere på udskrivningen, men begge kommer sig, lyder det. Heldigvis. Ulykken ramte tæt på Vejlegårdsparken klokken 22, da de to unge stod på en forhøjning bag på vognen. Studenterkørselens højeste point – og livsfarligste udsigt. Broen kom nærmere, og festen blev til ulykke på et splitsekund. Det var dog ikke aftenens eneste uheld. Natten til lørdag, lidt efter klokken tre, kørte endnu en studentervogn under en bro, denne gang i Ishøj. Én ramt i hovedet, én tur til hospitalet. En skræmmende gentagelse, der får én til at tænke: Hvad blev der af bare at stå og råbe “vi har bestået!” og kaste med huer? Må alt nu foregå med livet som indsats? Chaufføren fra ulykken i Vallensbæk er sigtet for vanvidskørsel, og lastbilen er beslaglagt. Festen fortsatte næppe på ladet – ikke denne nat. Og mens politiet rydder op og forældrene ringer rundt, må vi andre spørge os selv: Hvor mange advarsler skal der til, før festen igen handler om det gode liv – og ikke om at undgå det dårlige? Studentertiden er kort, men konsekvenserne kan være meget, meget lange.
Når festen får konsekvenser: Studentervogn i alvorlig ulykke – to unge bevidstløse Det skulle have været et ritual for ungdommen, en fejring af afslutningen på mange års slid og samvær, men fredag aften blev en studentertur i Vallensbæk pludselig forvandlet til noget helt andet: et møde mellem krop og materie, hvor to unge mænd blev slået bevidstløse, da de ramte en bro med baghovedet. Sådan blev glæden forvandlet til stilhed. For som livet nogle gange insisterer på, kan grænsen mellem fest og fare være umærkelig. Klokken 22, tæt på Vejlegårdsparken, stod de to unge på en genstand i vognen – ophøjet, løftet over hverdagen, men uden blik for det lavthængende loft, der ventede forude. Broen var der, og så var festen forbi for dem. Politiets pressemeddelelse er nøgtern: De to unge blev kørt på hospitalet med hovedlæsioner. Den ene er nu udskrevet, den anden ventes at følge efter i weekenden. Der er en lettelse i det – men også en efterklang af det, der kunne være gået langt værre. Ansvar kan ikke blot placeres i et enkelt øjeblik. Senioranklageren fortæller, at chaufføren nu er sigtet for vanvidskørsel, og lastbilen er beslaglagt. En retfærdighedens gestus, måske, men det ændrer ikke det skete. En lignende hændelse udspillede sig natten til lørdag i Ishøj, hvor endnu en studentervogn ramte en bro, og endnu en ung blev sendt til hospitalet. Det er ikke blot individet, men det fælles, der sættes på spil, når festens ekstase gør os blinde for materiens begrænsninger. Hver sommer gentages ritualet: ungdommen fejres, grænser overskrides – nogle gange også de fysiske, med smertefulde konsekvenser. Hvilket ansvar bærer vi, når festen risikerer at gøre skaden uoprettelig? Og hvor mange advarsler skal til, før vi som samfund tager vare på glæden, så den kan vare ved uden at ende i tragedie? Bag hver ulykke ligger en påmindelse: friheden er aldrig absolut. Den fordrer omtanke, også i fejringen.
Studenterfest på hovedet: To bevidstløse efter ulykke – og endnu en nat med blå blink Fredag aften i Vallensbæk. Solen var for længst gået ned, men på ladet af en studentervogn glimtede huernes hvide bånd stadig i gadelyset. Det var, som det altid er: latter, sang, fuldskab, råben, glæde – og så, pludselig, brutal stilhed. En bro. En genstand at stå på. To unge mænd, et splitsekund fra studentereufori til total blackout. De slog hovedet ind i broen, blev slået bevidstløse, ambulancefolk rykkede ud, og festen, der skulle have været toppen af ungdomslivet, blev sat på pause af politisirener og bekymrede voksne. Politiet siger det, som det er: De to unge blev kørt på hospitalet med hovedlæsioner. Den ene er allerede hjemme igen, den anden kommer det nok snart. Men huerne, glæden og øjeblikket mistede pusten. Broen stod stadig – lige lav, lige ligeglad. Ifølge senioranklageren er chaufføren nu sigtet for vanvidskørsel. Lastbilen, altså selve symbolet på frihedsrus og champagne, er beslaglagt. Man fornemmer protesten fra både ungdommen og vognmanden, men reglerne er regler – også når de smager af bitter nat. Det stoppede ikke her. Natten til lørdag gentog tragedien sig i Ishøj, da endnu en studentervogn fór under en bro, og endnu en ung ramte loftet med hovedet og måtte fragtes væk med blå blink. Hvor mange advarsler skal der til, før der bliver råbt op – ikke bare fra ladet, men fra de voksne i førerhuset? Det var meningen, det hele skulle være ubekymret. I stedet blev det endnu en nat med papirarbejde, pressemeddelelser og den slags begivenheder, der klistres fast på nethinden. Og når rusen har lagt sig, står spørgsmålet stadig og blinker: Er det prisen for festen?