149 år og så var det slut: Møller & Mammen siger farvel til København En butik, der har overlevet to verdenskrige, et par kongeskifter, utallige finanskriser og flere slags trendy kaffebarer, end man kan tælle, må til sidst bukke under. Ikke for manglende kunder eller forældede varer, men for noget så banalt som husleje. Møller & Mammen på Gothersgade – stedet hvor du kunne købe skruer, søm og alt det, du egentlig ikke vidste, du manglede, før du stod derinde – lukker efter 149 år. Et enkelt søm fra jubilæet, men alligevel: døren lukkes, skiltene med “ophørsudsalg” hænges op, og byens skæve eksistenser må finde nye steder at få deres hænder grå af støv og metal. Butikkens ejer, Jan Beregaard Pedersen, har i 25 år trukket i arbejdstøjet, pakket små plastikposer med umage blandinger og talt skråt til både skruer og kunder. Han har kæmpet med huslejen, forhandlet og håbet, men forgæves. “Den stiger automatisk fire procent om året og ville nu lande på 150.000 kroner om måneden, og det har jeg ikke råd til,” siger han. Sådan er det i København – alting stiger, bortset fra tålmodigheden og antallet af små, gamle butikker. En fremtidsforsker mener, at det her kun er begyndelsen. Det kan godt være, hun har ret. For måske er der snart ikke flere butikker tilbage, hvor du kan købe ét enkelt søm og få en halv time med i købet, hvor du får forklaret, hvorfor netop denne skrue er din nye bedste ven. Møller & Mammen bliver et savn. Ikke bare for kunderne, men for alle dem, der har haft brug for et lille hul i væggen – og et lidt større hul i hverdagen.
Når tidens tand bider: Møller & Mammen lukker efter 149 år Et menneske kan knap rumme 149 års erfaring, men en butik kan, hvis den får lov. Nu lukkes dørene til Møller & Mammen på Gothersgade, og København mister endnu et stykke af sin konkrete fortid – ikke som fortidslevn, men som levende historie. En butik, hvor man kunne gå ind og købe præcis én skrue og et råd med på vejen. Hvor manglen havde sin egen diskrete poesi. Det er ikke døden, der slår til, men noget så usentimentalt som husleje. For i ti år har ejeren, Jan Beregaard Pedersen, kæmpet mod en mekanisk stigning på fire procent om året, og nu har tallet ramt 150.000 kroner per måned. Der er grænser, selv for vilje og nostalgi. "Jeg har ikke råd," siger han. Ordene falder tørt, næsten stumt, og bag dem gemmer sig både afmagt og en slags opgivenhed over for det strukturelle: en økonomi, der ikke længere har plads til det små, det særprægede, det langvarige. Det kunne være fristende at romantisere tabet, men virkeligheden er nøgtern. Skiltene med "ophørsudsalg" hænger der allerede. Fremtidsforskeren har ord for, at dette kun er begyndelsen. Man mærker det: Den by, der vokser, vokser ofte uden tanke for det, den vokser ud af. Hvad mister vi? Ikke kun et sted at købe skruer og søm, men et rum for relationer, for det lille samspil, hvor man træder ind som fremmed og går ud med noget konkret i hånden – og en anelse mere tillid til, at verden stadig hænger sammen af de små, synlige forbindelser. Sådan går et stykke bykultur tabt, ikke med et brag, men med et sidste salg og et regnestykke, der ikke længere kan gå op.
Historisk butik bukker under: Møller & Mammen slukker lyset efter 149 år Der er ting, der bare er der. Som skruer, søm – og Møller & Mammen i Gothersgade. En butik, hvor generationsskiftene har været flere end kommunale cykelstier og hvor kunder i mere end et århundrede har spurgt: “Har du lige sådan én?” Nu er det slut. Butikken lukker efter 149 år. Et mulehår fra det magiske 150, og ingen fanfare, kun et nøgternt skilt i vinduet: “Ophørsudsalg”. Butikkens nuværende ejer, Jan Beregaard Pedersen, har båret faklen i 25 år. Nu skal han aflevere nøglen, ikke fordi han vil, men fordi huslejen gør det umuligt at fortsætte. 150.000 kroner om måneden er prisen for at overleve i indre by, og selv det mest standhaftige værksted må bukke under, når det hele stiger fire procent hvert år – helt automatisk, selvfølgelig. Ingen mystik, bare en kold maskine af et regnestykke. Forretningen har holdt ud igennem alt: krige, rationering, byfornyelser og pandemier. Men ikke mod ejendomsmarkedets tørst. Byen ændrer sig, siger de, men det er ikke nødvendigvis fremdrift. For hvad skal man egentlig nu? Hvor skal man gå hen, når man kun mangler én skrue – og helst vil have den med en historie og et menneske, der ved, hvad forskellen på en rawlplug og en mariehøne er? En fremtidsforsker har spået, at det her kun er starten. Butikslivets vejrtrækning bliver kortere og kortere, mens byens tempo kvæler det, der engang var kernen: det uperfekte, det brugbare, det hjemlige. Og Gothersgade mister sin duft af savsmuld og samtale. Så, farvel Møller & Mammen. Byen bliver ikke den samme uden dig. Resten er tavshed – eller rettere, lyden af den sidste nøgle, der drejes om i låsen, mens endnu et stykke af København forsvinder i baggrunden.