Farvel til benzinbiler: Indre Vesterbro kan snart blive lukket for fossilt brændstof Forestil dig, at du en morgen i 2027 vågner op på Vesterbro, kigger ud af vinduet – og den karakteristiske brummen fra gamle benzinbiler er væk. I stedet ruller cykler, elbiler og fodgængere forbi som en klimavenlig parade. Det er ikke bare drøm eller skræmmescenarie, men et reelt politisk forslag, der nu har fået grønt lys fra Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus. Benzindrevne personkøretøjer, og senere erhvervstrafik, skal i 2027 og 2028 forbydes adgang til Indre Vesterbro. Kun beboere får lov at beholde nøglen til deres gamle firehjulede, mens alle andre må parkere fortiden udenfor zonen. Planen er, at byen skal sænke CO2-udledningen med 17.400 ton årligt – det svarer omtrent til at holde vejret rigtig, rigtig længe. Men ikke alt er bare klimafryd og grønne hjerter. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet klapper hinanden på skuldrene, mens Konservative og Venstre rynker brynene. Konservative ville hellere udbygge metroen, Venstre advarer om, at forbuddet vil sende trafik rundt om Vesterbro som en evig karussel af omvejskørsel. Og så minder de om, at forsøget med nulemissionszone på Nørrebro endte med mere papirarbejde end reelle forandringer, fordi politiet alligevel ikke havde tid til at holde øje. Beslutningen kræver stadig et nikkende OK fra Miljøstyrelsen, og penge skal også findes under budgetforhandlingerne. Men hvis planen holder, vil Indre Vesterbro om få år være lidt mere stille, lidt grønnere og måske også lidt mere eksklusiv, hvis du stadig insisterer på at køre rundt på fossile minder. Se hele zonen her, og overvej, om du tør lægge nøglerne på hylden – eller bare tage metroen som alle de andre.
Indre Vesterbro og benzinbilens sidste suk En beslutning, der på én gang er så håndgribelig og så svær at forstå i sin konsekvens, er nu på vej gennem Københavns korridorer. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at Indre Vesterbro – denne centrale bydel, hvor hverdagslivet pulserer mellem gamle brosten og nye ambitioner – kan blive lukket af for benzindrevne biler. Et muligt farvel til lyden af startmotorer og til duften af forbrændt benzin. Men kun hvis Miljøstyrelsen nikker, og budgetterne finder plads. Det er forestillingen om det gode samfund, der spejler sig i denne plan. En zone hvor CO2-udledningen skal falde med 17.400 ton om året, hvor gaderne måske bliver lidt renere, og hvor fremtiden påstår sig selv i elbilens sagte susen. Alligevel føles det som mere end bare teknik og tal – det er et opgør med vanen, med tanken om, at byen altid har været sådan, og derfor altid vil være sådan. Beboere i zonen bliver undtaget. En balance mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til den enkeltes hjemlige rutine. Men netop denne undtagelse gør også, at zonen ikke kan lukkes om sig selv, men må tage forhandlingens form, hvor ideal og praktik støder sammen. Bag stemmerne i Borgerrepræsentationen tegner der sig en kontur af uenighed, som enhver by kender: Nogle vil frem, andre ser sig tilbage. Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet vil bane vejen for et grønnere kvarter. Konservative ville hellere gøre metroen lettere tilgængelig, mens Venstre frygter omkørsler og uforudsigelig trafik. Og så er der de, der påpeger, at tidligere forsøg på Nørrebro ikke slog rod i praksis – fordi kontrollen blev et spørgsmål om ressourcer og prioritering. Måske er det sådan med store forandringer: Man kan forestille sig dem, måske kan man planlægge dem, men først når byens puls igen går gennem de bilfri gader, bliver det klart, om man faktisk skabte noget nyt – eller blot forandrede det velkendte. Indtil da venter byen, afventer Miljøstyrelsens godkendelse, og vejer konsekvenserne i et sind, der hele tiden veksler mellem fortidens vaner og fremtidens løfter.
Indre Vesterbro: En bydel på randen af benzinfri revolution Forestil dig, at du ruller ned ad Istedgade i din gamle Corolla. Pludselig stopper drømmen. For hvis det står til et flertal på Københavns Rådhus, kan det være slut med benzinbiler i Indre Vesterbro om bare få år. Et forbud mod benzindrevne personbiler – og sidenhen også erhvervstrafik – blev tirsdag stemt igennem i Teknik- og Miljøudvalget. Der er dog stadig et par knaster: Miljøstyrelsen skal sige ja, og kommunen skal finde pengene til festen. Planen er enkel på papiret, men i praksis er intet simpelt i København. Kommunen regner med at kunne spare byen for 17.400 ton CO2 om året. Det lyder flot. Det lyder grønt. Men det kræver, at gaderne indrettes for fremtiden – eller måske bare for beboerne. For bor du i zonen, slipper du. Der er undtagelse til de lokale. Alle andre må finde elcyklen, metroen eller tålmodigheden frem. Bag ved beslutningen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet og vifter med grønne faner. I den anden ende af mødelokalet sidder Konservative og Venstre og river sig i håret over endnu en barriere i trafikkens snørklede virkelighed. Konservative drømmer om bedre adgang til metroen. Venstre frygter, at forbuddet kun flytter bilerne rundt som pinballkugler, der bare tager en længere vej rundt om zonen. Og så er der erfaringerne fra Nørrebro – nulemissionszonen, som aldrig rigtig fik benzin ud af gaderne, fordi ingen havde tid til at tjekke nummerplader. Kontrol og konsekvens er nemlig et evigt københavnsk paradoks: Det ser pænt ud på papir, men på asfalten lever loven ofte sit eget liv. Indre Vesterbro står altså over for en slags klimaforvandling, hvor både ideologi, hverdag og virkelighed skal mødes på midten. Spørgsmålet er bare, om det bliver begyndelsen på en grønnere storby, eller endnu et kapitel i den evige kamp mellem vision og virkelighed.