Rustik lukker – farvel til Blovstrøds morgensnegl Der er noget særligt ved lyden af en bagerbutik, der åbner tidligt. Dørklokken, der ringer, mens folk i gummistøvler eller træningstøj køber brød til morgenbordet. Og i Blovstrød har den lyd heddet Rustik i 13 år. Nu slukkes ovnene, og det er ikke fordi forretningen gik dårligt. Nej, det var helt klassisk: Arbejdsdagene blev for lange, personalet for få, og familien Jørgensen løb tør for kræfter. Maj-Britt og Kevin har sammen med børnene Natalie og Niclas langet jordbærstænger, croissanter og onsdagssnegle over disken, så det halve kunne være nok. Blovstrød vidste, hvor de skulle hen, når hyggen, duften og sukkertrangen meldte sig. Men nu har det været tid til at lukke døren og tænke mere på sig selv. “Vi kan ikke holde til at arbejde 12 timer om dagen. Jeg startede klokken 5 om morgenen i Blovstrød og lukkede 18.30 i Roskilde. Jeg er over 50. Det er bare lidt for lange dage,” siger Maj-Britt. Der er noget både meget dansk og meget ærligt over det. Bagerkrisen breder sig som glasur på en kage, for det er ikke kun i Blovstrød, at det gør ondt. Café Iso i Lillerød måtte også lukke, fordi ejeren, ligesom Jørgensen-familien, ikke kunne finde kvalificeret personale. Bagermangel er åbenbart den nye svøbe, og især de gamle håndværksbagere bliver en uddøende race. Ifølge Maj-Britt vil alle de unge hellere være konditorer – det lyder sjovere, og man skal ikke op midt om natten. “Vi har haft masser af slumbagere ansat, der ikke har kunne følge en opskrift,” sukker hun. Og så har familien måtte smide alt ud bagefter, fordi boller og brød ikke skulle ligne noget fra et tv-køkken, men være lavet ordentligt – fra bunden, med stolthed og kærlighed. Og det betyder noget, hvem der overtager ovnene. Rustik bageriet bliver nu drevet videre af Gert Demus og hans søn, Dines, begge uddannede bagere, og det var afgørende for Maj-Britt og Kevin. For i Blovstrød har der ligget bageri på adressen i over 100 år, og det skulle ikke ende som endnu en pizzabar. “Vi ville ikke sælge til et pizzeria. Der skal ligge et bageri i Blovstrød,” siger Maj-Britt Jørgensen. Det kan man kalde faglig stolthed. Og sådan trækker Rustik sig stille tilbage, efter 13 år med sukker, mel og hårdt arbejde. Farvel til morgensneglen, og tak for duften.
Når ovnen slukkes: Om Rustik bageriets farvel og håndværkets nødvendighed Der findes steder i vores fælles virkelighed, hvor dagene begynder med duften af friskbagt brød. I Blovstrød har Rustik bageriet gennem 13 år været et sådant sted, hvor arbejdets rytme, familiens sammenhold og byens morgenstille forventning mødes i et stykke surdej. Men nu lukkes døren. Ikke fordi forretningen ikke kunne bære, men fordi mennesket bag disken ikke længere kan bære byrden alene. Maj-Britt og Kevin Jørgensen har, sammen med deres børn, sat deres præg på Blovstrød. Ikke med larm eller store armbevægelser, men med vedholdenhed – den type, der kræver, at man står op før byen vågner, og først lukker ovnen, når mørket falder på. Men også den type, der på et tidspunkt må give slip, fordi kroppen kalder, og fornuften minder om, at der findes grænser for, hvor længe man kan bære på andres forventninger. “Vi kan ikke holde til at arbejde 12 timer om dagen,” siger Maj-Britt. Ordene lyder banale, men rummer hele den nødvendighed, som mange først opdager, når alt er ved at briste. For mens kunderne måske kun så onsdagssneglen og croissanten, blev familien Jørgensen indhentet af en virkelighed, der også har ramt nabobyens caféer: Det er ikke længere til at finde folk, der kan og vil bære håndværket videre. Det er ikke kun et spørgsmål om personale. Det handler om et fag, der er i fare for at forsvinde. Datteren Natalie vælger konditorlinjen, som så mange andre unge, fordi arbejdstiden er mere menneskelig, og natten kan blive til søvn og ikke til koldhævning. Imens bliver de gamle håndværksbagere sjældnere. “Vi har haft masser af slumbagere ansat, der ikke har kunnet følge en opskrift,” siger Maj-Britt. Det er ikke bare irritation – det er sorg over en tradition, der risikerer at dø ud, hvis ikke nogen tager ansvar. Derfor var det også afgørende, hvem der overtog bageriet. Adressen på Kongevejen har haft brødduft i over 100 år, og det skulle ikke ende med pizza. Så nu føres Rustik videre af Gert Demus og sønnen Dines, begge uddannede bagere. En slags stille videregivelse, hvor håndværkets ansvar ikke slutter, men gives videre – i håb om, at byen stadig kan vågne til mere end bare larm og travlhed. I det ligger der et etisk krav, en forpligtelse over for både traditionen og det fællesskab, et bageri kan skabe. At sige farvel er også at insistere på, at det, der tæller, ikke blot er varer på en hylde, men arbejdet, stoltheden og det daglige møde mellem mennesker og deres brød.
Rustik lukker – Blovstrød vågner til tom disk Det er som om, tiden standsede op i Blovstrød denne uge. En duft af bagværk, der plejede at brede sig klokken fem om morgenen, forsvandt. Efter 13 år er Rustik bageriet lukket. Det er ikke konkurs, ikke mangel på kunder, ikke engang tørke i jordbærstangenes strøm. Det er bare for meget. For hårdt. For længe. Maj-Britt og Kevin Jørgensen har været de ansigter, alle kender i byen – og børnene Natalie og Niclas har solgt rundstykker, så man skulle tro, de havde opskriften på evig ungdom. Men virkeligheden er, at man bliver ældre, og arbejdsdage på 12-14 timer gør ingen yngre. “Vi kan ikke holde til det,” siger Maj-Britt, og sådan lyder sandheden. Alt andet er omsvøb. Det er ikke kun i Blovstrød, at det gør ondt. Café Iso i Lillerød måtte også kaste håndklædet i ringen – ejeren kunne ikke finde hænder til maskinen. “Der er for mange slumbagere,” siger Maj-Britt. Hun mener det. Folk, der ikke kan kende forskel på en romsnegl og en rundtenom, og som tror, at bagværk kommer ud af en pose og ikke ud af faglig stolthed. Hendes datter Natalie er på bageruddannelsen – men som alle de andre vælger hun konditorlinjen. For hvem gider møde ind om natten, når man kan stå op til fornuftige arbejdstider og glansbilleder i lagkager? Den gamle håndværksbager er ved at forsvinde. “Min mand er håndværksbager. Vi har en faglig stolthed, og tingene skal laves ordentligt og med kærlighed, og det tager tid,” siger Maj-Britt, og man fornemmer, at ordene vejer tungere end smørret i croissanten. Det blev til mange gode år – hårde, men gode. Rustik bageriet i Blovstrød får nu nye ejere. Gert og Dines Demus, begge uddannede bagere, overtager, og det var vigtigt for familien Jørgensen. Ikke flere pizzarier, ikke flere quickfixes. “Der skal ligge et bageri i Blovstrød.” Basta. Nu kan man så gå forbi Kongevejen og tænke: Her blev ikke bare bagt brød. Her blev holdt en by sammen, med gær, mel, nattesved og et ukueligt håb om, at traditioner ikke bare er forbeholdt fortiden.