Kvinde omkommet efter lynnedslag i Gørlev: “Der var stilhed, og så var der brag” Gørlevs himmel var tung fredag eftermiddag; skyerne trommede mod jorden. Over den lille by i Kalundborg Kommune, hvor roen ellers til daglig kun afbrydes af fuglefløjt og naboers snak over hækken, lød pludselig to brag, der kunne ruske et gods i svensk granit.En 65-årig kvinde slog sig fredag ned under et træ ved vandkanten, måske for at finde ly, måske for at betragte bølgerne. Hun havde angiveligt ikke anet, at naturens helt egen, ubarmhjertige dirigent havde udset netop dette træ til dagens gnistregnskab.Sidst på dagen nærmere bestemt klokken 15.43 modtog politiets vagtcentral et opkald fra en borger, som bor i nærheden. Han havde hørt de to brag, men først efter nogen tid, hvor stilheden igen havde lagt sig som et tungt tæppe, gik han over mod det store træ, hvor barken nu var sort og splintret.”Hun sad bare der. Man kunne se, at lynet havde valgt sin vej,” oplyser Emil Grønning, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. Politiet ankom hurtigt. Ambulancen kom med sin blå sildetønde, men hverken teknik eller gode intentioner kunne gøre nogen forskel. Kvinden var afgået ved døden. Hendes pårørende blev underrettet. Stilheden lå tungere end før blandt træerne.Omstændighederne blev hurtigt anset for at være tydelige: Lynet må have ramt træet, og via stamme og grene måske tusinde hårfine veje på én gang søgte strømmen mod jorden, dér hvor kvinden sad. Hun havde, ifølge politiet, skader, der utvetydigt bar lynets signatur.Ifølge vejrarkivet fra DMI blev der fredag omkring klokken 14.00 registreret seks lyn i Kalundborg Kommune. Seks lysglimt, seks elektriske piske gemt i skyerne men det var kun én, der skulle til for at vende op og ned på en families verden og male et forkullet spor langs barken på et træ i Gørlev.Måske sidder nogen i dag og kigger ud over det samme vand, under det nu mærkede træ, og tænker på, hvor hurtigt alting kan forandre sig. Måske sidder nogen og lytter ekstra nøje, når bragene igen ruller hen over markerne.
Enligt stilblanding af Søren Kierkegaard, Ludvig Feilberg, K.E. Løgstrup og Lars-Henrik Schmidt:---Et lyn slog ned i stilheden 65-årig kvinde forladt af livet under træernes tavse kuppel Fredagen havde endnu deres fredfulde hvisken; Vestsjællands jorder var betynget af sommerskyernes varsling og regnens bløde trommen mod de modne marker. Ved Gørlevs byrand, hvor landskabet lader blikket vandre mod vandspejlet, fandt en kvinde ly under et træ måske søgte hun et øjebliks ro, måske blot udsyn over den våde jord. Men i naturens orden gemmer sig den uforudsigelige energi. Klokken var 15.43, da bulder bragede over Kalundborg Kommunes himmel. Det var ikke ét, men to sammenstød mellem lynets kraft og luften og i denne sammentrækning af begivenheder, hvor naturen trækker sine uforklarlige linjer, blev træet et samlingspunkt for tragedien.En beboer i nærheden, der først hørte bragene som en del af vejrets særegne musik, opdagede snart det uforsonlige øjeblik: Træet stod forkullet, og under dets grene lå kvinden. Hun var ramt, mærket af lynets udladning, der uden skelnen bringer afslutning og efterlader spørgsmål.Politimyndighedernes vagtchef udsendte lørdag morgen den nøgterne konstatering: Kvinden, 65 år, var afgået ved døden. De nærmeste er underrettede; tomheden og tabet har fået navne og ansigter.Ifølge vejrarkivet registreredes seks lyn over kommunen fredag omkring klokken 14.00. Statistikkens nøgternhed møder her den enkeltes skæbne. Vi tænker ofte, at træet naturens skjold giver beskyttelse, men tilliden til det faste kan lede til fatale misforståelser, når naturen udløser sine kræfter uden hensyn og uden mening.Mellem menneske og natur er der kun det fine samspil af frihed og fare, tryghed og trussel. Når det klinger sammen i et nu, overskrider begivenheden den enkeltes erfaringshorisont og bliver kollektivt nærværende et erfaringspunkt i mellemmenneskelighedens felt.Tilbage står spørgsmålet, om vi kan lære noget af lynet, om vi overhovedet kan beskytte os for det uforudsigelige; men måske netop i sommerstormens ubarmhjertighed fornemmer vi livets pris og sårbarhed. Og det, vi deler i tabets efterdønninger, er blikket mod træet, mod vandet og mod hinanden.
Lynnedslag ved å-brinken: En kvinde har tabt livet GØRLEV, Vestsjælland På en grånende fredag, hvor himlens vrede pludselig blev virkelighed, blev lyset blændet og lydene knitrede. Ikke den sædvanlige regn, men lynet slog ned. Lynet, denne uberegnelige kraft, der på sit lune vælger menneskeblod som sit stik. Fredag eftermiddag, tæt på åbrinken i Gørlev, døde en kvinde under et træ. Hun var 65 år.Det var et brag. Faktisk to. Lydens chokbølger skyllede gennem parcelhuskvarteret, sådan som historie og elektrisk spænding kan samarbejde på en måtte af græs. Det gamle træ fik arret; barken blev sort som aske. Efter den anden larm blev der stille. En nabo gik mod træet, hvor stilheden føltes skarpere end de døde grene.Kvinden sad alene, måske for at betragte det vand, der aldrig stiller samme spørgsmål to gange. Drømte? Mediterede? Søgte måske bare ly for forbigående regn; fortryllende, banalt. Hun blev fundet under træet, tegn på kontakt med stormens raseri præget i hendes krop, oplyser vagtchefen fra politiet. Alt omkring hende var, i et øjeblik, både hverdagsagtigt og hinsides, som noget trukket ud af fjernere fortællinger eller måske bare fra selve naturens understrøm.Tiden, klokken var 15.43 ifølge politiets rapport. Da var lynet allerede strøget videre, optalt seks gange i Kalundborg Kommune ifølge meteorologernes lister. Seks lyn, og hvert et var potentielt skæbnesvangert, men netop det lyn, måske netop under det træ, valgte en skæbne denne fredag.Menneskene i nærheden rystede på hovedet og kiggede op mod himlen. For hvem af os vælger selv tiden og stedet? Nogle vil sige, det er naturens luner, andre det er bare uheld. Men for én kvinde, for én familie, blev spørgsmålene på et øjeblik gjort konkrete, mærkbare som det forbrændte træ.De pårørende er underrettet. Sorgens spiral er vendt ud i lyset, hvor kun vinden og træernes skygger kan berette om de sidste minutter. Sporene efter stormens nedslag, den sortbrændte bark, er endnu synlige. For regnen er ingens allierede, lynet ingen vens hånd: I dag, på Vestsjællands marker, blev døden forvandlet fra fjernt vejr til nærværende hændelse. Presset ned, kort og brutalt, som alt liv kan blive, under et træ ved et vandløb en fredag i juni.