Lignende artikler; 1
Elfly lander i fremtiden men du må væbne dig med tålmodighed Afstanden mellem København og Aalborg er pludselig blevet lidt kortere. Eller, det er selvfølgelig noget vrøvl. Teknisk set er afstanden nøjagtig den samme, men nu begynder fantasien at blafre i vinden. For onsdag morgen holdt et elektrisk fly sit indtog i København. Maskinen, der ligner en venlig, men lettere forkølet måge, satte hjulene på landingsbanen og lod propellerne summe tilfredst. Det er første gang, et elektrisk fly lander på dansk asfalt. Men før du omdøber flyrejsen til “grøn lufttur”, må du skrue forventningerne ned og sætte dig godt til rette i tålmodighedens ventesal vi er nemlig ikke i mål endnu.“Det er begyndelsen på noget nyt,” lyder det håbefuldt fra lufthavnens direktør, som i samme sætning egentlig siger, det også er begyndelsen på noget, der bliver ved at begynde i ret lang tid. Fremtiden er, om man så må sige, næsten ankommet, men mangler stadig at finde bagagen.Bag optimismen står et elfly med plads til fem passagerer passende til at tage et mindre kontorfællesskab eller en meget lille jazzkvartet på tur. Foreløbigt skal dette fly, med det kækt klingende navn Alia CX300, ud og afprøves som fragtfly i Norge. Mon det kan levere et brev fra fætter Ove i Stavanger hurtigere eller grønnere end den sædvanlige rute? Det vil tiden vise.Men hvis det kribler i dig for at booke en elbillet fra Aalborg til København, må du nok vente lidt endnu. Eksperter i grøn luftfart vurderer, at vi først engang i 2030’erne vil kunne drømme om at stige om bord på et dansk elfly og så skal du endda regne med, det bliver noget intimt noget, hvor du nærmest skal kende navnet på alle passagererne på forhånd.Vil du flyve sydpå med el under vingerne, så venter du helt til du ikke længere gider sol og strand. Her oplever batteriteknologien nemlig tingenes naturlige storhed: Elfly er til frøerspring, ikke til trappestigehop. Hvis man virkelig vil flyve til Sydeuropa på strøm, må man være klar på at vente længere end på at en sild bliver til en hummer.Måske kommer tiden, hvor flyene drives af brint, eller vi opfinder grønt brændstof, der ikke stammer fra trylleri. Indtil da er elflyet ikke andet end et kig bag forhænget til fremtiden og for de næste mange år: bare et kig.Men onsdag morgen var der altså elektrisk støj i luften over København. For de få, der så det, var det næsten ligeså stort som da mor vaskede bilen i indkørslen for første gang med el. Aliaen fløj straks videre mod Norge for at fragte pakker frem og tilbage blandt fisk og fjelde.Så vi venter. Flyene kommer. Tålmodigheden letter måske først lidt senere.
Mellem Dromer og Virkelighed: Elektriske Fly Som Fremtidens Løfte I Københavns Lufthavn glider et elektrisk fly ind for første gang ikke som svar på den nysgerrighed, der driver masserne til at stille sig i kø ved udenrigsterminalen, men som en invitation til at forestille sig et sindrigt vævet fremtidstapet. Maskinen, lydløs i sin fremdrift og fordringsfuld i sit løfte om forandring, ankommer fra Sønderborg og hilser kortvarigt på dansk jord, før kursen igen sættes mod nord, til Stavanger, hvor fragten håbet skal afprøves.Dette øjeblik, hvor fly og forventning mødes, bærer ubestrideligt præg af det kommende. Sådan fremstår også udsigten til elflyets folkeliggørelse: som en synsrand, et muligt fremtidigt punkt, vi med stadig mere anspændte nakker må strække os for at skue. Direktøren i lufthavnen lader til at træde ind i rollen som en, der ser fremad med åbne, dog nødvendigt skeptiske øjne, og omtaler øjeblikket som ’begyndelsen på noget nyt’. Men enhver, som søger klarhed i fremtidens tåger, ved, at begyndelser sjældent bringer vished, kun nye lag af spørsmål, muligheder og forbehold.Den elektriske revolution i luften, denne dans på strøm og håb, lider imidlertid under sin egen vægt. Eksperter forvandler forventning til tålmodighed: om alt går vel, vil de første danske flybilletter til elflyvninger måske kunne bookes i 2030 men kun for udvalgte, korte ruter og på bekostning af det vante folkelige format. Kun små fly, få passagerer, ingen flagermusvinges brede bærende spændvidde ud over Atlanten, endnu. Visioner om elektriske himmelbroer fra København til solbeskinnede dale i Sydfrankrig forbliver, trods fremskridtet, hyggeligt hvilende i drømmens favn.Bag denne virkelighed gemmer sig batteriteknologiens nødvendige ydmyghed. For selvom en eldrift synes så besnærende ren og retfærdig, lader dens nuværende og forudsigelige muligheder sig ikke spænde for så tunge, langtrækkende laster, som vores rejselyst bærer med sig. Her må vi, måske modvilligt, erkende flyvemaskinens sammensatte skæbne: mens el og hydrogen lover, skubber mere klassisk bæredygtigt brændstof sig fortsat frem i køen af realistiske løsninger.Flyet, der netop landede i hovedstaden, rummer symbolsk nok kun fem passagerer sideløbende med sin testlast. Som så mange drømmes fascinerende, men nøjsomme prøveballon, kræver innovationen sin tid. En ventetid befolket af begrænsede eksperimenter, ydmyge strækninger og et vedvarende spændingssving mellem det ønskede og det mulige.Sådan bliver erfaringen med elfly på dansk grund ikke blot et teknologisk fremskridt, men et billede på menneskets evige, søgende væsen: håb, der blandes med erkendelsens realisme, og længslen, som kun langsomt lader sig brolægge med handlinger. Fremtiden lader vente på sig. Men mens vi venter, forsøger vi på ny at forestille os himlens muligheder.
Elflyet letter men kun som en sky i horisonten Et stålblåt morgengys hænger over asfalten denne torsdag i Københavns Lufthavn. Over terminalerne, hvor ventende sælgere og klapvognsfødende forældre ellers dominerer, svæver en ny uro: Fly uden brændstof, uden larm og sort røg, er landet her for første gang. En vinge af fremtiden: elektrisk, strømlinet, næsten tavs.Men flyveren, der er ankommet fra Sønderborg, virker næsten genert i kulden. Ikke en svulstig jet-vidunder, men en forsigtig, lille maskine, fem sæder, så langt fra massetransport og fuldt bookede charterfly, som man kan tænke sig. Udstyret med nysgerrighedens prædikat, et testfly af typen Alia CX300, slår det vingerne lidt afvisende sammen på den danske asfalt, inden det skal videre mod Norge, mod Stavanger, mod testflyvninger med fragt som formål.Man taler allerede om begyndelser herude. Om at være vidner til det nye. Direktøren for lufthavnen smiler med ordet ”fremtiden” på tungen, mens hans blik dog afslører et glimt af forbehold endnu en dag i lufthavnens venteposition.Og alligevel er det så svært at mærke det. Omkring testflyet er virkeligheden stadig indrettet på turbinebrøl, flyveledergejl og rutineret kaffegrums. Elektrisk propelteknik slår ikke bare igennem over natten. For det er ikke kun strømstik og kabler, der mangler det er tiden. Det er årtier.Spørger man dem, der har regnearkene og fremtidsburene parat, får man nemlig ikke hænderne op. Eksperter med erfaring i grønne luftkasteller peger på den lange horisont. Første mulighed for reelle elfly-billetter i rutefart er sat til 2030: Måske mellem København og Aalborg, måske for et særligt kuriøst publikum med sans for eventyr og kompromis, for kapaciteten er ikke større end en fuld taxa.Derefter, siger man, følger endnu et langt stræk som på motorvej med fartbegrænsning før dansk indenrigsflyvning for alvor bliver elektrificeret. Så langt rækker prognoserne ikke præcist, men 2050 nævnes. Igen og igen det forbeholdne måske. Teknikken, batterierne, de utålmodige passagerer alt skal klares, puttes i nye former og forhandles på plads.Hvem tør tænke på at flyve til Sydfrankrig? Foreløbig ingen blandt dem med stjålne forudsigelser. For fly-afstande, hvor du kan mærke solen under huden, kræver batterier og teknologi, vi endnu kun aner i blanklakerede laboratorier eller i reklamer for grønne luftkasteller. Fremtiden er et puslespil, med brikker af elektrisk flyvning, brint og måske endda nye former for brændstof, der ikke sviner værre end nutidens klimaregnskab allerede påpeger.Og dog: Et elektrisk fly landede i Danmark. Vinger strøg gennem luften, et stykke forandring på prøve. Maskinen venter nu i gaten, på næste generation, på at nogen tør tage steppet videre, længere, grønnere. Måske er det hele kun en teaser, et komma i flyvningens lange sætning, men i dag var der en sky af fremtiden over Kastrup, og den trængte sig på, som kun morgendagens vejr kan gøre det.Passagererne, de venter. Og samfundet er ikke klar til at give slip på kerosin og nostalgi. Men nysgerrigheden er landet, og den slipper ikke sit elektriske tag igen.