Fortidens Skeletter Vækkes: En Gravplads af Historier under Hans Tavsens Park På en almindelig forårsdag i Hans Tavsens Park, hvor københavnerne nyder solen med bøger og kaffe, er det få, der aner, at de sidder ovenpå historier begravet i tidens løb. Men netop her, i hjertet af København, er jorden vidne til fortællinger, der strækker sig langt dybere end græssets rødder. Næste uge indledes en usædvanlig arkæologisk udgravning i parken, som en gang tjente som fattigkirkegård. Forberedelserne til et stort skybrudsprojekt har gjort det nødvendigt at grave ned i fortidens lag, og her forventer arkæologerne fra Københavns Museum at møde resterne af byens mindre bemidlede borgere - måske op mod 50 skeletter. "Vi antager, at området rummer historier, som ikke ofte kommer til overfladen," fortæller museumsinspektør Lena Diana Tranekjer. De afdøde, hvis levn nu skal graves fri, lå deres sidste hvile under en tid, hvor København var en by i hastig forandring, præget af sygdom og social uro. Fra omkring 1850 til 1880 blev området anvendt til at begrave dem, der ikke havde råd til en plads på den fornemmere Assistens Kirkegård, der ligger tæt ved. Den mest dramatiske periode i parkens historie falder sammen med en frygtelig koleraepidemi i 1853, der hærgede i de trange, usanitære kår bag byens voldanlæg. Omkring 5.000 mennesker mistede livet i løbet af få måneder, og mange af dem endte under det, der i dag er en fredfyldt park. "Selv om vi ikke med sikkerhed kan sige, om de skeletter, vi finder, er ofre for kolera, vil hver enkelt blive nøje undersøgt," siger Tranekjer. Disse undersøgelser vil ikke kun kaste lys over datidens epidemihåndtering men også give indblik i sundhedstilstanden og livsvilkårene for datidens underklasse i København. Mens arkæologerne arbejder, vil et telt og træplader skjule det makabre syn fra nysgerrige blikke, og alt materiale, der findes, vil blive behandlet med stor respekt og anonymitet, understreger Tranekjer. "Det handler om at vise de afdøde den værdighed, de fortjener." Denne dybdegående rejse gennem Københavns underjordiske historie byder på en unik mulighed for at forstå mere om byens fortid og de mennesker, som sjældent er de store helte i historiebøgerne, men som hver især har bidraget til byens udvikling. "Det er en chance for at fortælle en anden del af vores bys historie," afslutter Tranekjer, mens forberedelserne til næste uges udgravninger fortsætter. For dem, der passerer gennem Hans Tavsens Park, vil det måske give anledning til en tanke om de mange livshistorier, der hviler lige under fødderne.
Under Hans Tavsens Grønne Tæppe: Fortællinger fra Københavns Skjulte Fortid I det solbeskinnede hjørne af København, hvor Hans Tavsens Park nu tilbyder et fristed for byens borgere med deres bøger og picnic-tæpper, forbereder arkæologer sig på at udfolde lag af byens mindre kendte historie. Her under grønsværen ligger resterne af dem, der engang udgjorde byens mest sårbare lag – de fattige københavnere fra det 19. århundrede. Næste uge begynder et ambitiøst gravearbejde, hvor forskere fra Københavns Museum vil udforske et 145 kvadratmeter stort område i parken, som historisk set har tjent som begravelsesplads for de mindrebemidlede. Dette arbejde er nødvendiggjort som forberedelse til et større skybrudsprojekt, men det er også en sjælden chance for at dykke ned i dagligdagens arkæologi og de historier, der sjældent når de officielle annaler. "Vi forventer at finde op mod 50 skeletter, men det samlede antal i parken kan være meget højere," forklarer museumsinspektør Lena Diana Tranekjer. Disse skeletter er vidner fra en tid, hvor København var en by omsluttet af voldene, plaget af sygdomme og præget af social ulighed. Specifikt henviser Tranekjer til perioden omkring koleraepidemien i 1853, hvor tusindvis af københavnere bukkede under for den frygtede sygdom i byens tætte og uhumske kvarterer. "Selvom vi endnu ikke kan sige, om de skeletter vi finder direkte er koleraofre, vil de give os en dybere forståelse af, hvordan livet og døden formede sig for byens fattigste," siger Tranekjer. Denne form for arkæologisk arbejde tilbyder ikke blot et blik på fortidens sundhedskriser men skildrer også de sociale strukturer og livsvilkår, som prægede Københavns udvikling. Denne historiske udgravning kræver dog omhyggelige etiske overvejelser. Alle fund vil blive behandlet med den største respekt; resultaterne anonymiseres, og selve udgravningen vil være skjult for offentlighedens øjne bag telte og træplader, for at bevare værdigheden omkring de afdødes sidste hvilested. "Det er vigtigt for os at huske, at hver af disse skeletter repræsenterer et levet liv, med egne udfordringer og historier," reflekterer Tranekjer. Mens parkens nuværende besøgende måske uforvarende hviler på en by af knogler, vil denne arkæologiske indsats forsøge at fortælle de historier, som ellers ville blive glemt under lag af jord og græs. Og selvom der er en naturlig bekymring omkring sikkerheden ved at håndtere resterne fra en tidligere epidemizone, forsikrer Tranekjer, at der ikke er nogen risiko forbundet med arbejdet: "De bakterier, der engang forårsagede kolera, er for længst forsvundet. Det, vi skal passe på, er moderne forurening, ikke fortidens sygdomme." Således fortsætter København med at vokse og udvikle sig, ikke kun i bredden og højden men også i dybden af sin egen rige, komplekse historie.
Fortidens Skygger i Hans Tavsens Park: Københavns Glemt Kapitel Gravet Fri Mens solens stråler danser hen over Hans Tavsens Park og københavnere strækker ud på tæpper med bøger og termokander, er der få, der forestiller sig, at de hviler ovenpå en begravelsesplads for byens fattige. Denne idylliske grønne plet gemmer på historier om dem, der sjældent får stemme i historiebøgerne. Men snart vil en del af disse fortællinger blive bragt til lys. Allerede i næste uge indledes et usædvanligt arkæologisk projekt. Københavns Museum vil lede udgravningen af omkring 50 forventede skeletter i et 145 kvadratmeter stort område af parken, som forberedelse til et stort skybrudsprojekt og installationen af en ny pumpestation. Parkens fortid som fattigkirkegård og dets nærhed til Assistens Kirkegård antyder, at de kan støde på mange flere rester fra fortiden. "Mange af disse personer blev begravet her i perioden fra 1850 til 1880, en tid hvor byen var plaget af kolera og ekstrem fattigdom," fortæller museumsinspektør Lena Diana Tranekjer. En del af disse kan være ofre for den store koleraepidemi, der i 1853 tog tusinder af liv i en by plaget af dårlige sanitære forhold. Tranekjer tilføjer, at disse fund giver en unik mulighed for at lære om, hvordan epidemier blev håndteret, og hvordan den generelle sundhedstilstand var blandt byens fattigste. "Det er en chance for at udfylde hullerne i vores forståelse af Københavns sociale historie, især for de lavere klasser, der sjældent er dokumenteret i historiske kilder." Arbejdet i parken vil ikke kun være en teknisk øvelse i arkæologi. Det rejser også dybe etiske spørgsmål omkring håndtering af menneskelige rester. "Alle fund bliver anonymiseret, og vi har taget foranstaltninger for at sikre, at processen er respektfuld," siger Tranekjer. En teltkonstruktion og træplader vil skjule det makabre syn for parkens besøgende, mens forskere arbejder på at grave fortidens historier frem. Til dem, der måtte være bekymrede for sikkerheden i at håndtere disse gamle grave, beroliger Tranekjer, at der ikke er nogen risiko forbundet med kolera i dag, da bakterierne ikke overlever i jorden efter så mange år. "Den største risiko vi står over for, kunne være moderne forurening, ikke de gamle epidemier," forklarer hun. Så mens københavnere måske nyder forårssolen i Hans Tavsens Park, arbejder arkæologerne under dem på at bringe et overset kapitel af byens historie tilbage til livet, hvilket giver en dybere forståelse for de skjulte lag af Københavns fortid.